Irland skal stemme om fri abort

”Tag min hånd, ikke mit liv,” lyder teksten på plakaten.

Den 25. maj holder Irland folkeafstemning om abort. Meningsmålinger spår tæt løb mellem ja- og nejstemmer.

Organisationen Human Life International Ireland, som kæmper imod abortloven, holdt en national bods- og bededag den 13. maj.

– Aborttilhængerne skal ikke undervurdere dybden og styrken af Irlands åndelige rødder. Den katolske tro er i Irlands blod og Skt. Patricks ånd besøger stadig øen. Irlands ”retten til liv-folk” er dybt afhængige af bøn og faste, og de må arbejde for, at deres landsmænd husker, at netop det, Skt. Patrick bragte, er det, som har gjort landet stort,” skrev HLIs leder, Father Shenan J. Boquet, for nylig.