Lad Guds pinseånd få taleret

Der var noget særligt over apostlen Johannes, der tilskrives denne uges tekst. Det er et kendetegn, at Johannes ofte taler om kærligheden som det bærende element i evangeliet.

Kirkefaderen Hieronymus fortæller om Johannes, at da han som olding lod sig bære til menighedens møder, sagde han altid: ’Børnlille, elsk hinanden’. Spurgte man ham hvorfor, han altid sagde dette, forklarede han, at ’det er Herrens bud, og når det overholdes, er det nok!’

Bibelen fortæller i øvrigt, at Johannes var ’den discipel som Herren elskede’, og ugens tekst vidner da også om, at kærlighed og omsorg er i centrum hos Johannes.

En usikker tid

Tiden kort før Jesu korsfæstelse var selvsagt præget af usikkerhed og frygt hos disciplene, og Jesus har på mange måder søgt at hjælpe og trøste dem. Han siger til dem, at de ikke skal være forfærdede – at når han går bort vil de ikke være faderløse, men vil få en anden ’Talsmand’ ’Sandhedens ånd, som verden ikke kender’, men som vil være dem nær som vejleder og trøster, sådan som Jesus var det, men i form af den indre viden om Jesu bud og alt det han havde lært dem. De ville modtage Helligånden og få kraft til at leve Guds rige ud i verden og vidne om Jesu lære og Guds kærlighed til mennesker.

Denne Talsmand, Sandhedens ånd som er et andet ord for Helligånden, skal være den daglige og nære hjælper i alle forhold. Han skal vise vej, overbevise om synd, være forbeder for dem hos Gud, være deres advokat og komme dem til undsætning i deres problemer. Han vil altid minde dem om hvad Jesus har lært dem. De vil få nødvendig styrke til at vidne om deres tro og liv i Gud.

Den nye pagt

Helligåndens udgydelse på pinsedagen er betegnet som kirkens fødselsdag og samtidig ’Den nye pagt’, som Gud slutter med Israels hus. Det er en anderledes pagt end den, som Gud i sin tid sluttede med ’jeres fædre’, som Jeremias omtaler det i Jer.31.31-33. ’En ny lov i jeres indre som skal skrives i jeres hjerter’, eller som Ezekiel i kapitel 36.26-27 siger, ’Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd’ – jeg fjerner stenhjertet og erstatter det med et hjerte af kød’

En guddommelig begivenhed

Teksten om Talsmanden, Helligånden der skulle komme, når Jesus ikke længere skulle være legemligt til stede, er betydningsfuld, ikke bare for Jesu disciple gennem alle tider, men for alle kristne, også i dag! Der er faktisk tale om en ny epoke i menneskets historie. En ny måde at anskue livet på, hvor vi ikke bare vægter livet på materielle, målbare ting, men også lader vort ’åndelige’ menneske få dets naturlige plads: At være ånd, sjæl og legeme som det ’fuldkomne’ hele menneske: som det evigheds væsen Gud, i sit billede har skabt os til at være.

Helligånden knytter os sammen og gør os til ét i en overjordisk, en guddommelig forståelse, hvor kærligheden fra Gud og kærligheden mellem det skabte vil være vores livsgrundlag.

Helligåndens natur og funktion kan være svær at fatte fuldt ud for mange mennesker. Et kendt billede på dette fortæller, at to venner havde en snak om dette emne. Den ene udtrykte, at han ikke forstod hvad Helligånden egentlig er, man kan jo ikke se denne Helligånd, sagde han. Hans ven spurgte ham om, hvad kærlighed er, for man kan jo ikke se den. Alligevel tror vi, at den er der, for vi kan se resultaterne af den – på samme måde med Helligånden, man kan se resultatet af Åndens virksomhed!

Talsmanden, Guds hellige ånd, kom og er hos os til evig tid som vores personlige kontakt til Gud vor skaber, og er til enhver tid lydhør for kommunikation gennem bøn for den, der lytter med hjertet.

Vi er så vant til at tænke materialistisk, at vi har glemt at lytte til den ’indre’ stemme. Måske var det en idé at bruge pinsedagene til i stilhed at lade Guds ånd få taleret midt i vores travlhed!

Teksten til Pinsedag: Joh. 14:15-21

Jesus går bort, men vil sende Helligånden i stedet

15 Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. 16 Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder, som altid skal være hos jer. 17 Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I skal lære ham at kende, for han er hos jer og skal være i jer. 18 Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken – og jeg kommer tilbage til jer igen. 19 Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv – og det har I også. 20 Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer. 21 De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.«