Pinsen er mere end ferie og højtid

Pinsen var begyndelsen på en ny måde, vi kan leve på – i dagligt fællesskab med Guds ånd.

I mange kirker forbinder man pinsen med forår og pinseliljer. Måske er det på grund af de skønne pinsesalmer.

I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinseliljetid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

Syng selv den skønne salme af Grundtvig. Det er ikke bare naturromantik. Han havde selv en karismatisk pinse-oplevelse, der kan ses i den sidste del af hans liv og salmer.

Når kirken fejrer Pinsen er det for at huske på den første pinse, hvor Helligånden faldt over disciplene, så de fik en ny kraft og en ny frimodighed til at vidne om Jesus.
Og Helligånden forsvandt jo ikke med de første kristne.
Vi kan fortsat få kraft og frimodighed ved at blive fyldt med Helligånden – hvad enten det er første gang, det sker, eller vi trænger til at blive fyldt på ny.
Men hvordan gør vi så det?

1. Læs Ordet og forstå Guds løfter

Jesus lover det i Apostl. Gerninger 1, 4-8. Det sker i kap. 2.
Herefter læser vi, at apostlene døbte og lagde hænderne på de nye kristne, hvorefter de modtog Helligånden. Som regel talte de i tunger i forbindelse med det. (Se lederen uge 15/2018 om ”En ny forståelse af tungetale”. )
Men det vigtigste var, at de fik frimodighed.
I vore dage har vi skilt dåb, tro og Helligåndens fylde ad, men hvis vi mangler noget, kan vi stadig bede Gud om det.

2. Tro på det, Jesus lover

Tro på Jesus, når han siger: ”Når altså selv I, som er onde, kan finde ud af at give jeres børn det, som er godt, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligånden til dem, der beder ham om det?” (Lukas 11,13)

3. Modtag det i tro

Når vi har bedt om det, og evt. haft nogen til at bede for os med håndspålæggelse, må vi tro, at vi har fået det – sådan som Jesus lover i Markus 11, 24: ”Alt, hvad I beder og bønfalder om – tro, at I har fået det, så er det jeres!”

Det gælder også Helligånden. Men vi må begynde at praktisere for at opleve. Begynde at leve i tro. Lytte til Helligånden. Begynde at tale i tunger, selv om det virker nok så akavet i starten. Begynde at bede for syge, selv om de måske ikke bliver helbredt i starten. Osv. (1. Kor. brev 12-13)
Derved lever vi det nye liv, hvor vi…
1. Bliver vejledt af Helligånden.
2. Bliver forandret og fornyet af hans kærlighed.
3. Bliver udrustet med overnaturlig kraft.