Sommetider længes jeg efter at kunne noget ”særligt”

(Læsetid: 4 minutter)
Det kommer an på hvad du vil! Start med at finde ud af, hvad du vil. Nu om dage kan alt lade sig gøre, du kan både blive undervist med fremmøde, og garanteret også online.

Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi jeg har et skørt og måske også dumt problem: Jeg er en ganske almindelig kvinde i slutningen af tyverne, jeg er single, er glad for mit arbejde (kontor), kommer i en dejlig kirke.
Mit problem er blot lige netop det: At jeg er så almindelig. Jeg har ingen særlige talenter eller ”gaver”, jeg er ikke specielt pæn, men heller ikke grim, jeg kan ikke spille noget instrument, synger ikke særlig godt, jeg kan ikke tegne, danse, er ikke god til en sportsgren, duer ikke til at lave mad, bager ikke flotte kager, og jeg kunne blive ved.

Alt hvad jeg kan og gør er jeg semi-god til. Jeg er godt klar over, at jeg har en værdi som menneske og for min familie og mine venner – men nogle gange længes jeg efter at kunne noget særligt, at være noget særligt på en helt håndgribelig måde. Hvordan griber jeg det an?
Der er ligesom mange ting, der er for sent nu, så må jeg bare acceptere, at jeg er ”kedelig” almindelig?
Hilsen fra hende den alt for almindelige kvinde

Kære Almindelige Kvinde
Sikke et spændende indlæg. Så meget energi, og så meget potentiale. Men vi er vist ikke helt enige om, hvem du er? Hvad du beskriver, er en kvinde, der ikke rigtig kan noget, fordi hun bare er gennemsnitlig god til det meste.

Hvad jeg læser, er en beskrivelse af en kvinde netop med potentiale for noget mere, en kvinde, som har mulighed for at udvikle sig på rigtig mange områder, fordi hun allerede er semi-god til det meste. Du har oveni købet familie og venner, for hvem du er værdifuld, så der er også opbakning og støtte at hente. Tro det eller ej, men mange mennesker er glade for at være ”helt almindelige”.

De sætter stor pris på det stille og rolige liv uden at skulle præstere særligt, hvad enten det drejer sig om sportslige, musiske, boglige eller kunstneriske præstationer. De ville aldrig skrive et indlæg som dit. Når du derimod gør det, så er det, fordi du har en trang i dig, der er noget spirende indeni dig, som kalder på din opmærksomhed. Det er dette, som jeg oplever som energi og potentiale. Uden det skabes der intet – men det besidder du allerede.

For sent – skriver du? Det kommer an på, hvad du vil! Start med at finde ud af, hvad du vil?!
Hvordan længes du efter at være ”særlig”? Hvad vil du opnå? At gøre en forskel – i så fald for hvem og hvordan? Længes du efter berømmelse – i så fald for hvem og i forhold til hvad? At opnå anerkendelse og ros – fra hvem betyder det mest, og hvad skal de rose dig for? Stop med at have et diffust ønske om ”bare et eller andet særligt”, men kræv af dig selv, at du bliver konkret.

Først når du bliver helt klar over, hvad det er, du længes efter, kan du begynde at handle på det. Hvis du ønsker at blive hyldet for en indsats, som kræver, at du lærer at spille et instrument – så find ud af, hvilket instrument du ønsker at beherske, og find den nærmeste musikærer og gå i gang!

Nu om dage kan alt lade sig gøre, du kan både blive undervist med fremmøde, med udkørende instruktører og garanteret også online. Hvis du ønsker at gøre dig særligt bemærket for en sportspræstation, jamen så meld dig til et hold. Måske bliver du ikke verdensmester, fordi du starter som senior, men måske kan du blive den bedste på dit hold, for din aldersgruppe, for din region?

Du skal ikke skamme dig over at ville noget mere. Det er helt fint. Men du skal skamme dig, hvis du vil noget mere, og kan noget mere – og ikke gør det alligevel. Så svigter du dit potentiale. Så sæt i gang.
Hilsen Suh

Læs også