Min venindes mand er grov – hvad gør jeg?

Kære Suh
Jeg har desværre en veninde, som er havnet i et dårligt ægteskab.
Hendes mand er udadtil en god og flink ægtemand, men når hun fortæller om, hvad der foregår, når de er alene, er det et helt andet billede.

Han manipulerer med hende på det groveste, truer hende direkte og indirekte, og hun er slet ikke stærk nok til at stå imod, han bruger også børnene imod hende.
Hun betror sig ofte til mig, og jeg lader hende græde ud ved min skulder, men det er smadder hårdt at stå på sidelinjen og ikke kunne gøre noget.

Hvad gør jeg for at hjælpe hende mest muligt fra min position?
Venlig hilsen Veninden

Kære Veninde
Det er meget svært at være tilskuer til noget urimeligt uden at have beføjelserne eller mulighederne for at kunne gribe ind. Oplevelsen af magtesløshed er skrækkelig.
Du gør dog en stor forskel i din venindes liv, blot ved at være der. At have en som dig, som hun har tillid til, og som hun kan regne med, kan være den forskel, der gør, at hun kan overleve i det desværre dårligt fungerende ægteskab, uden at bryde fuldstændig sammen, indtil hun en dag bliver stærk nok til at sige fra.

Måske betror hun sig ikke til andre end til dig, hvilket betyder, at dine ører og din skulder beskytter hende mod at være helt alene og fortabt i det svære, og ofte er ensomheden og isolationen noget af det værste ved at leve i et dysfunktionelt forhold eller familie.

Dit venskab giver hende også mulighed for et fællesskab med en, der kan støtte hende i en alternativ virkelighedsopfattelse til den, hendes mand skaber. Når man nemlig lever i noget længe nok, begynder det til sidst at blive svært at skelne mellem den ”falske” virkelighed og den ”sande” verden, og man kan begynde at tvivle på, om det virkelig er den anden – også selvom den anden er ens krænker – der har ret.

Din oplevelse af det hun fortæller, dine kommentarer, der fremhæver og fastholder det urimelige og det uretfærdige, er således med til at bekræfte hende i, at det hun oplever ikke er OK, og at det ikke er hendes egen skyld.

Nogle gange har vi brug for at høre andres ord og mærke andres reaktioner på noget, der er blevet normalt for os, men som i virkeligheden er voldsomt og grænseoverskridende. Først når vi hører andre beskrive det og hører, ser og mærker deres reaktion på det, går det op for os, hvad det egentlig er, vi står i.

Din tålmodige støtten og lytten betyder også, at hun, når hun forhåbentlig en dag bliver klar til at sige fra, ved, at hun har et sted, hvor hun kan henvende sig for hjælp, hvis hun får brug for det. Her er det af umådelig stor betydning, at der er nogle, som kender historien, og at man ikke behøver at forklare en hel masse.

Så selvom du oplever at være magtesløs og måske passiv i forhold til hende, så vid, at du faktisk gør en hel masse. Hold ud.
Hilsen Suh