Stella Christtreu har brændt for mission i 25 år

Stella Christtreu hørte Gud kalde hende til Albanien, hvor hun var missionær i 16 år. I dag missionerer hun blandt muslimer og hinduer på Bali.

Stella Christtreu missionerer i dag på Bali i Indonesien, hvor hun bl.a. er del af en fængselsmission.

– Min verden er blevet større. Min tro på Gud er blevet større. Og jeg har fået en større forståelse for, at vi alle sammen er del af den samme verden, siger Stella Christtreu, som i 25 år har missioneret blandt ateister, muslimer og hinduer.

Stella kom forleden hjem til Danmark, hvor hun bliver indtil juli, inden turen går tilbage til Bali i Indonesien. Netop Indonesien blev sidste weekend ramt af islamisk terror mod tre kirker, og det har selvfølgelig berørt Stella dybt.

– Jeg har mange muslimske og hinduistiske venner, som alle er chokerede. Vi prøver alle sammen at leve fredeligt med hinanden, og man skal huske på, at det er en meget lille del af indoneserne, der er islamister. Langt de fleste er som du og jeg. De ønsker bare at leve i fred og tryghed og se deres børn vokse op og komme i skole. Den indonesiske regering gør også meget for at komme islamismen til livs, siger Stella.

For 25 år siden fik Stella Christtreu et kald om at rejse ud i verden og fortælle om Gud. Jubilæet bliver markeret på næste søndag i Betania KirkeCenter i Blåhøj ved Brande, som er den kirke, hun er udsendt af. Indtil 2009 var hun udsendt af Fælleskirken i Ølstykke (som nu hedder Frikirken Ølstykke).

Kaldet til Albanien

Helt fra starten har hun været drevet af et brændende ønske om, at andre måtte høre evangeliet. Sådan som hun selv fik det fortalt som barn i København, hvor forældrene, Brita og Aage Christtreu, hver dag læste op fra Bibelen for deres børn.

– Det var et trygt hjem med troen på Gud som et fast holdepunkt. Mine bedsteforældre, Jørgen og Inger Christtreu, var missionærer på Grønland, så mission var en naturlig del af min opvækst. For mig blev det tidligt naturligt at dele min tro med andre, og som teenager var jeg aktiv i kirken, fortæller Stella. I hendes barndom kom familien i pinsekirken Tabor på Lyngbyvej i København, og selv gik hun på den kristne friskole Thomasskolen.

– Så i 1991 deltog jeg i sommerkonferencen ”Love Europe”. Det var lige efter Sovjetunionens og Murens fald, hvor landene i Østblokken blev frie. På konferencen hørte jeg om Albanien, som jeg dengang slet ikke vidste hvor var. Jeg hørte om albanere i Tirana, der fik lov til at høre evangeliet for første gang, og det rørte mig, siger Stella.

Albaniens tidligere leder, Enver Hoxha, havde i 1967 erklæret Gud for død i det lille kommunistiske og næsten hermetisk lukkede land.

– Jeg kan huske, at det berørte mig at høre om, at bibler og koraner var blevet brændt offentligt i gaderne, og at præster og imamer blev fængslet og nogle gange henrettet for deres tro. Men også, at albanerne med den nyvundne frihed nu for første gang havde mulighed for at høre evangeliet. Mens jeg var på sommerkonferencen hørte jeg ligesom Gud tale til mig: Stella, du skal være i Albanien! Jeg følte det på en meget personlig måde, at Gud kaldte mig, fortæller Stella Christtreu.

Albanerne fik med kommunismens fald omsider frihed til at høre om Jesus. Stella var blandt de første kristne missionærer i landet, hvor hun tilbragte 16 år.
Fri til at tro

I påsken 1992 fik Stella en forsmag på, hvad hun kunne vente sig i Albanien, da hun rejste derned med nødhjælp sammen med lederen af Operation Mobilisering, Børge Klit Johansen, og andre kristne. På turen kørte de igennem det borgerkrigsramte eks-Jugoslavien, men nåede sikkert frem.

– Vi mødte en enorm begejstring for evangeliet. Albanerne flokkedes til evangeliske møder, og bibler i tusindvis blev uddelt. I årene forinden, da religion var forbudt, sendte kristne bibelvers via flaskepost, som så blev samlet op på strandene. Eller bibelsider blev sat fast på bænkene i parker, men nu havde de frihed til at tro, og det var en overvældende oplevelse at være vidne til, fortæller Stella.

Tilbage i Danmark forberedte hun sig på at rejse derned permanent. Hun blev udsendt af Fælleskirken i Ølstykke, som støttede hende økonomisk, hvilket også familie og venner gjorde, og hun indgik en samarbejdsaftale med Ungdom Med Opgave (UMO), som har været samarbejdspartneren i alle årene. Hun sagde sit job op og rejste i maj 1993 til Albanien, hvor hun endte med at blive i 16 år.

– Det var det fattigste land i Europa, og der var mangel på alt. Mad, el og vand. Jeg kom til at bo i en bjerglandsby i nord, som var et meget specielt område, hvor blodfejder mellem familierne var traditionen. Missionen gik både ud på praktisk hjælp og at fortælle om Bibelen, og jeg var tilknyttet to menighedsplantnings-teams, fortæller Stella.

Borgerkrig

I 1997 blev hun dog tvunget til at forlade Albanien i en periode som følge af et folkeligt oprør mod Berisha-regeringen, som udviklede sig til en regulær borgerkrig, men vendte tilbage året efter, nu med base i det sydlige Albanien. Hun underviste i Bibelen og var med til at støtte, rådgive og opmuntre lokale kirkeledere.

– I den periode oplevede vi de store flygtningestrømme fra Kosovo, hvor 600.000 kosovo-albanere kom ind over grænsen. Hos os måtte vi tage os af 100 flygtninge. Det var meget tragisk, men jeg oplevede, at mange af dem fik hørt evangeliet for første gang. I det hele taget brugte jeg mere og mere tid på bibelundervisning og begyndte også at rejse rundt i landet med evangeliet, fortæller Stella.

– Men efterhånden havde de albanske kirker fået organiseret sig så godt, at de selv arrangerede bibelkurser, så jeg følte i 2009, at min tid i Albanien var kommet til en ende. Ligesom Gud havde kaldet mig til Albanien, kaldte han mig nu til andre opgaver, siger hun.

Balis-befolkning-er-overvejende-hinduer.-Stella-blev-kaldet-til-øen-for-et-par-år-siden-efter-to-år-på-den-muslimske-ø-Java,-hvor-hun-lærte-sig-indonesisk.
Fængselsmission

I første omgang blev det til fire år i Holland, hvor Stella fra 2010 til 2014 underviste på en UMO-base.
– Jeg havde elever, der skulle i praktik i Indonesien, og fire gange ledsagede jeg eleverne derover. Jeg så, at mange indonesere aldrig havde hørt Guds Ord eller nogensinde havde mødt en kristen ven. Nu blev mit kald at fokusere på Indonesien, fortæller Stella.
Indonesien er det land i verden med den største muslimske befolkning. Stella tilbragte de to første år fra 2014 på sprogskole på Java for at lære indonesisk.

– Jeg besøgte de lokale, interviewede dem og lærte utroligt meget om den muslimske tro, og hvordan det er at vokse op i en muslimsk familie. Men efter to år fik jeg et kald om at rejse til turistøen Bali, hvor de fleste er hinduer.

– Det er der, jeg er nu og er tilknyttet en UMO-base. Bl.a. driver vi fængselsmission, for på Bali ender mange i fængsel på grund af narkohandel, som giver høje fængselsstraffe. Hvis en turist har stoffer med sig blot til eget forbrug, kan det give 7-8 måneder fængsel, men nogle indonesere sælger også narko for at skaffe penge til deres børns skolegang, og de ender ofte i fængsel i flere år.

– Vi forsøger at hjælpe, og mange er taknemmelige for, at de i os får en ven at tale med uden fordømmelse. Jeg fortæller om Bibelen og om min tro, hvis de vil lytte til det, ellers er det også okay, siger Stella.

Hun er nu rundet de 50 år, men planen er at fortsætte missionen på Bali i hvert fald de næste par år. Hun lægger fremtiden i Guds hænder.
25 års jubilæet markeres ved gudstjenesten i Betania KirkeCenter i Blåhøj på næste søndag, den 27. maj, kl. 10.00. Her taler Stella, og bagefter er der åben reception, hvor alle er velkomne.