Vikingerne i Ribe var kristne

Allerede omkring år 850 blev den første kristne kirke bygget i vikingebyen Ribe. Det var hundrede år før Harald Blåtand ”gjorde danerne kristne”, som der står på Jellingestenen. En rekonstruktion af Ansgarkirken blev indviet i søndags. Udfordringen har talt med arkæolog Erling Mario Madsen, der arbejder i VikingcCentret som formidler. Han fortæller her om, hvordan den kristne tro kom til Danmark – tidligere end man før troede.

(Læsetid: 5 minutter)

Vi har lært i skolen, at vikingerne var hedninge indtil Kong Harald Blåtand i 966 ”gjorde danerne kristne”,  som der står på Jellingestenen.

Erling optræder som en af de første munke, mens en Asa-dyrker ser til.

Men for et par år siden fandt arkæologer vikinger, der var begravet efter kristen skik alerede omkring 800-tallet. Og det har ændret opfattelsen af, hvornår og hvordan danerne blev kristnet.

Omkring 850-60, fik Ansgar lov at opføre en kristen kirke i Ripa (Ribe), som dengang var en vigtig handelsby ud til Vesterhavet.

Der fortælles nu og da også om irske missionærer, som allerede i 400-tallet skulle være kommet til Danmark.
– Men hvis vi holder os til de skriftlige kilder, så fik missionæren Ansgar ca. år 840 tilladelse til at opføre en kristen kirke i Hedeby syd for den nuværende grænse, fortæller Erling Mario Madsen.

– De kristne blev dog jaget ud igen af en fjendtlig høvding, men vendte tilbage under kong Horik IIs beskyttelse i ca. 850. Her byggede de en kirke i både Hedeby og Ribe. Den første præst i Ribe hed Rimbert. Der blev udnævnt en fælles biskop over Ribe, Hedeby og Aros (Aarhus).

Kristne vikinger
Erling har købt sig en slavekvinde og får datteren med i købet.

Og da man for et par år siden foretog udgravninger omkring Ribe Domkirke fandt arkæologer ca. 50 pænt ordnede begravelser fra 800-tallet.

– Vi kan se, at de var kristne ud fra den måde, de var begravet på. Hedningene blev begravet på mange måder. Nogle blev brændt, andre jordfæstet. Men de kristne havde regler for, hvordan man begravede de døde. Der var dog også gaver med i de kristne grave, ligesom hedningerne lagde offergaver hos de døde.
Og de døde var nordboere, altså vikinger, og ikke udlændinge, fortæller arkæolog Erling Mario Madsen.

Stor menighed

Isotopanalyser viser, at de døde var opvokset lokalt. Der er således tale om kristne danskere mindst 100 år tidligere end hidtil antaget. På Ribe Vikingemuseum kan man fortsat se en udstilling om ”de kristne vikinger”.

Gravpladsens størrelse indikerer, at der i Ribe og omegn har været en kristen menighed på op til flere tusinde, og at kirken i Ribe sandsynligvis har været dåbs- og hovedkirke for et meget stort landområde.

Sporene af den kirke, som Ansgar fik tilladelse til at opføre i midten af 800-tallet, ligger sandsynligvis gemt under den nuværende Ribe Domkirke.

Genopført trækirke

Men kun 2 km syd for byen ligger Ribe VikingeCenter, hvor man har genskabt huse og materialer fra vikingetiden. Og her indviede man i søndags (den 6. maj) en kristen kirke, der er opført.

– Vi begyndte at bygge kirken for et år siden. Vi regner med, at kirken var bygget på samme måde som den i Hedeby, men den er forsvundet. Vi fandt i stedet resterne, dvs. stolpehullerne af en kirke i Tostedt ved Hamborg, hvor Ansgar var biskop.

Der er også rekonstrueret en kirke ved Bork i Vestjylland. Den er lavet efter engelsk model. Det skyldes, at vikinger fra den egn drog på plyndringstogter eller bosatte sig i England, og blev påvirket af kristendommen herfra.

Ansgar kom jo fra syd, ligesom de fleste af de fundne importvarer på vikingernes handelsplads i Ribe. Derfor har vi valgt at lave kirken i den germanske stil.
Kirken var et-skibet og med et indtrukkent kor, sådan som også de fleste tidlige trækirker i Danmark har set ud.

Ligesom kirken er også taget af egetræ og lagt med langsgående brædder med profilerede underkanter. Teknikken er lig den, der blev brugt ved klinkbyggede vikingeskibe.

Kirkeklokke
Kirkeklokken er støbt efter en tusindår gammel kirkeklokke, som blev fundet i sumpen ved Hedeby.

I Hedeby Havn blev der i 1978 fundet en klokke (dateret til o. 950). Det var formentlig den klokke Ansgar fik tilladelse til at sætte op på kirken. Denne klokke, der vejer 25 kilo, brugte Ribe VikingeCenter i samarbejde med Wikingermuseum Haithabu til at få fremstillet en kopi til den nye Ansgarkirke i Ribe. Denne klokke blev dog noget tungere, nemlig ca. 45 kg.

Dekoration og stilarter

Udvendig er egetræskirkens stolper alle dekoreret med omfattende billedskærerarbejde i de stilarter, som var fremherskende i det 8. og 9. århundrede.

Dengang brugte man ringkæder, dyr og gribedyr, og to af dørindramningerne er kraftigt inspireret af træskærerarbejder i en dronningegrav fra Oseberg (o. år 800). Udskæringerne vil blive malet i kraftige farver som dem, vikinger ville have foretrukket.
Osebergh-stilen er den ældste af stilarterne. Efter den kom Berdal-, Borre-, Jellinge-, Mammen-, Ringerike- og Urnesstilen.

Som en rigtig kirke

Indvendig er det over tid et ønske at finde midlerne til at udsmykke kirken med bibelske for-tællinger, både i form af bemaling og vævede billedtæpper, som det er kendt fra stavkirkerne i Norge, de ældste stenkirker i Danmark samt trækirker i Europa.

– Det bliver formentlig sådan, at man kan blive gift og holde gudstjeneste i kirken, som jo nu hører under biskoppen i Ribe, fortæller Erling Mario Madsen.

Han har selv spillet munk eller præst i de rollespil, som opføres for besøgende og skoleelever. Og troen er heller ikke fremmed for Erling, der er vokset op i Sydafrika.
Han er medforfatteren til Politikens guide ”Rejsen går til Vikingetiden”.

Læs også