Afskedsforelæsning på MF
Professor teol.dr. Asger Chr. Højlund holder fredag den 22. juni kl. 13 offentlig afskedsforelæsning på Menighedsfakultete i Aarhus.
Emnet for forelæsningen er: ’Hvorfor er vi her? Meningen med at drive teologi. Refleksioner efter 39 år på MF’.
Asger Chr. Højlund er MFs største Lutherkender og har bl.a. udgivet bøgerne ”Men han gav afkald. Bidrag til kristologien” og ”Urimeligt godt nyt. Luthers reformatoriske opdagelse og dens konsekvenser”.
Efter forelæsningen er der afskedsreception på MF.