Danske kirkeledere til kamp mod ’afsporet kønsideologi’
Den 15. juni var det præcis seks år siden, at Danmark indførte loven om kønsneutrale ægteskaber. Derfor har fire ledere fra den folkekirkelige højrefløj skrevet et indlæg mod de seneste årtiers kønslovgining.
I indlægget, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 16. juni, skriver formændene Hans-Ole Bækgaard (Indre Mission), Jens Lomborg (Ev. Luthersk Netværk), Henrik P. Jensen (Luthersk Mission) og Per Ladekjær (Kristeligt Forbund for Studerende), at Danmark de seneste 50 år har været toneangivende mht. lovgivning om menneskelig seksualitet. Det har blandt andet vist sig ved indførelsen af fri porno, fri abort og juridisk kønsskifte.
Men dette er en farlig kurs, som både opløser værdierne og næstekærligheden. Derfor vil en række kristne ledere i de kommende år tale imod denne udvikling, skriver de fire kirkeledere.
”Vi forudser, at queer-ideologiens kønspolitiske projekt vil kamme over i det, man selv mener at bekæmpe, nemlig undertrykkelse, intolerance og magtmisbrug,” slutter debatindlægget.