Hvilken historie gemmer sig i kalkmalerierne?

Der er en meget stor forskel på de kalkmalerier i de danske kirker, der er malet før og dem der er malet efter Reformationen i 1536.

Malerierne før, er set ud fra bondens enfoldige og jævne tankegang. Her er saft og kraft for alle pengene. Hele 80 % af den danske befolkning var bønder, der ikke kunne læse, og hvis sognepræst måske heller ikke kunne.

Eller hvis han kunne, så havde han måske kun udvalgte dele af Bibelen foruden diverse helgenskrifter tilgængelige til at bygge sin lære på. Kalkmalerierne var en lærebog for bonden, og billeder på kirkevæggen havde en enorm stærk virkning på middelaldermennesket. De eneste han måske så!

Bonden havde brug for hjælp i sin hverdag: beskærmelse mod trolde, hekse og djævelen, og hjælp fra helgener af alle slags – fx for at høstudbyttet måtte blive godt. Han blev advaret mod utugt og alskens udskejelser i de særdeles meget udbredte helveds- og dommedagsscener, hvor mennesker må drage til helvede, måske jaget af en bevinget djævel. Der er megen frivolitet i form af bare bage mm., folk der rækker tunge, men ofte med en god portion humor.

Malerierne er afvekslende fra egn til egn og opfindsomme. I byernes større kirker og i klostrene var der dog mere korrekt teologi i malerierne, fordi der var en større bibelkundskab.

Efter reformationen

Malerierne efter reformationen (især efter 1550) er ensrettede og stive og låst fast i en form og en forud fastlagt skabelon.

Den sejrende Lutherdoms lære (og dermed også de nye magthaveres ideologi), prægede nu billederne. Der blev gjort op med de fede tiggermunke, bisper og de rige – ofte et og det samme. De fik læst og påskrevet, fordi de prædikede et og levede noget andet.

De to lutherske sakramenter, dåb og nadver blev fx illustreret.

I stedet for de mange, elskede helgenscener, der var svære at få bugt med, fordi folk elskede dem, malede man nu profeter fra det gamle testamente. Alle sex-scener var væk.

Bogen behandler tidsrummet 1450 – 1564. Der står ca. 1500 kirker tilbage fra Middelalderen, hvoraf 500 har bevaret kalkmalerier. De gamle malerier blev ikke overmalet efter Reformationen, som man kunne tro, først (måske) langt senere, og det mest pga. forfald.

Et pragtværk af viden

Middelalderhistorikeren Torben Svendrup har begået et pragtværk med sin vidensmættede og store bog, der i høj grad også er Reformationens – før og efter – meget spændende konflikt- og spændingsfyldte historie. En historisk evolution fremfor revolution kalder han den.

Forfatteren benytter ofte den metode først at ridse den historiske baggrund op, og derefter eksemplificere med kalkmalerier. Det er en force, at han gerne giver et godt forklarende bud på de også mange scener, der ikke umiddelbart er til at forstå. Bogens titel henfører fx til ræven (den fede, upålidelige og griske tiggermunk), der prædiker for gæssene (de uskyldige lægfolk). Maleriet giver i sig selv ikke denne forklaring fra sig.

Et pragtværk af en billedbog med store billedgengivelser skal man desværre ikke forvente sig. Forfatterens egne farvefotos i ikke store gengivelser er dog mangfoldige. Der har ikke været penge til noget prægtigere! Man er med bogen formidabelt godt oplyst på historisk indsigt, men den er nok for omfattende på viden, i forhold til det ønske man har med at læse bogen, nemlig at se på kalkmalerier sat ind i en skitseret historisk præciseret tidsramme med dens åndelige strømninger.

Torben Svendrup: Når ræven vogter gæs – Reformationen i de danske kalkmalerier
352 sider • 299,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag