Jeg er ved at drukne i et hav af bekymringer

Kære Orla

Her i sensommeren bliver jeg rigtigt meget angrebet af bekymringer. Jeg har vel altid ligget under for bekymringer. Det tror jeg, at jeg arvede fra min mor. Hun var altid bekymret for et eller andet.

Men lad mig lige først præsentere mig selv. Jeg er en kvinde på 42, og jeg er gift med en dejlig mand, som altid er der til at trøste mig. Når jeg fortæller ham om mine bekymringer, så siger han altid: ”Det skal nok gå alt sammen.” Og det gør det næsten også altid. Men alligevel vender bekymringerne tilbage ved mindste anledning.

Min mor var altid bekymret for sit helbred, fordi hun skrantede. Hun var også ved lægen utallige gange. Ja, endda ved flere forskellige læger. Men de fandt aldrig noget. Så skældte min far ud på hende. Men også på lægerne. Han kunne ikke forstå, hvorfor de ikke gav min mor et eller andet, så han kunne få fred derhjemme. Han var nemlig altid træt, når han kom hjem fra arbejde.

Men min mor blev ved. Det var, som om det med bekymringerne havde fanget min mor i en ond cirkel.
Med hensyn til mig selv så synes jeg, at livet bliver mere og mere vanskeligt. Det giver mig bekymringer for fremtiden for både min mand og mig selv. Det gælder både for arbejde og økonomi. Men selvfølgelig, vil jeg næsten sige, bekymrer jeg mig ligesom min mor både for min mands og mit eget helbred.

Min mand har altid været svagelig, så det er godt, at han har et stille-siddende job. Men han har forsømt sit arbejde ret meget her hen over sommeren. Min bekymring er, om han får lov til at beholde sit job.

Jeg synes, at min mand og jeg hver dag oplever forskellige sygdoms-symptomer i os. Vi hører jo også så meget om kræft både i avisen og på TV.

Både min mand og jeg er troende, så derfor beder jeg om, at vi må blive skånet for sygdom og ulykker.
På en måde ønsker jeg at møde Guds fred i alle mine bekymringer. Men jeg oplever igen og igen, at det er bekymringerne, der overtager styringen af mine tanker.

Nogle gange, når jeg er ved at blive overmandet af bekymringer, har jeg lyst til at råbe ligesom disciplen Peter råbte, da han var ved at drukne: ”Herre, frels mig.”

Jeg har dog ikke gjort det endnu, for jeg er jo ikke ved at drukne og dø. Men billedet er ikke så dårligt endda. Jeg føler nemlig nogle gange, at jeg er ved at drukne i et hav af bekymringer. Har du haft kontakt med andre, der døjer, som jeg gør? Hvilke råd har du da givet?

På forhånd tak for dit svar.
Den bekymrede

_________________________________________________________________________________

Kære Bekymrede

Jo, jeg har haft kontakt med en del, der døjer med bekymringer, ligesom du gør. Bekymringer angriber os mennesker. Og det gør bekymringerne, fordi livet nu engang rummer vanskeligheder og kampe.

Disse vanskeligheder og kampe sætter gang i mange slags forskellige bekymringer. Du kender selv nogle af dem: Bekymringer for fremtiden, for arbejde, for økonomi og bekymringer for helbredet.
Hvad er det bibelske råd til os med hensyn til bekymringer?

Det råd læser vi bl.a. i 1. Peters brev kap. 5, vers 7, hvor der står: ”kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.”

Det betyder, at vi skal kaste vores bekymringer på Gud i Jesus navn.

Hvorfor skal vi netop ikke døje med bekymringerne selv, sådan som vel nok de fleste mennesker gør?
Det skal vi ikke, for bekymringer kan undergrave os så meget, at vi bliver både fysisk og psykisk syge af det.

Vi skal kaste bekymringerne på Gud i Jesu navn for at komme til at opleve det fantastiske: Guds omsorg.

Det er nemlig sådan, at så længe vi vælger at gå med bekymringerne selv, så er Gud afskåret fra at vise os sin omsorg. Hvorfor er det sådan?

Jo, det er det, for Gud kan kun hjælpe os med det, vi overgiver til ham.
Ved at overgive vores bekymringer til ham, så inviterer vi hans hjælp, hans løsninger og hans plan ind i vores problemer; ind i det, vi er bekymret for.

Der står endda, at vi skal kaste vores bekymringer på ham.

Når vi kaster noget fra os, så kommer det væk fra os i en fart, og her er Guds hensigt, bekymringerne skal væk fra os i en fart. De skal væk, inden de får gjort skade, inden de får stjålet vores glæde. Bekymringer er noget skidt. Men de kan blive til noget vældigt godt. De kan nemlig blive døren til Guds omsorg.

Der står, at vi kaste vores bekymringer på ham. Men hvordan gør vi nu det?

Bekymringer er jo ikke noget håndgribeligt som f.eks. en snebold. Vi gør det i bøn i Jesu navn. Men gør det med udholdenhed, for bekymringerne har en evne til at vende tilbage. Men så er det heldigvis sådan, at din udholdenhed vil aktivere Helligåndens hjælp og styrke.

Til slut vil jeg gerne sige til dig, at dine bekymringer kan altså bringe dig nærmere til Gud, når du gør det med dem, som Bibelen opfordrer dig til.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov

__________________________________________________________________________________

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov

Ja, det er jo et stykke tid siden, jeg har skrevet til dig angående min lymfekræft.
Sidste år fik jeg nogle få, milde kemo-behandlinger. Du bad for mig og sendte mig en salvedug, for at jeg måtte komme godt igennem dem.

Det gik over al forventning. Jeg har det godt og siger Gud tak hver dag, for at jeg må have det så godt.
Men Orla, jeg har tænkt på, nu da jeg sender min salvedug retur, om du vil bede for mig om, at jeg må blive ved at have det godt og sige Gud tak for det sammen med mig.

Jeg mener, at det er rigtigt at påskønne det, Gud har gjort. Mener du ikke også det?
Tak for det store arbejde, du gør.

Mange hilsener
O.

SVAR:

Kære O.
Jeg er helt enig med dig i, at det er vigtigt at påskønne det, Gud har gjort for os og ikke glemme at sige tak. Jeg siger gerne tak sammen med dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov