Vækkelse – ikke altid et kønt syn

Per Højsgaard
Kjellerup

For nogle år siden var der i herværende avis en fantastisk artikelserie omkring tidligere tiders vækkelser. Og før ferien var der en lille nuttet klumme omkring samme emne, ikke at jeg er uenig i denne, meeen altså helt ærligt, vækkelse er ikke altid et kønt syn.

Fik selv et møde med Jesus i starten af firserne, og trådte min barnesko i den Åndelige fornyelse. Med besøg på Skalborg, Give, Silkeborg og hvor det nu skete i de dage. Skøn tid, hvor der kom mange mærkelige mennesker ind på min vej. Hans Jensen fra Randers. Eva og Karsten fra Komdrup. Svend Boysen fra Give. Samt en masse andre skønne, men nogle gange mærkelige folk.

Men som alle havde det til fælles, at de elskede Jesus, hvor det godt nok nogle gange kom til udtryk på mærkelige måder. Her vil jeg så lige igen henvise til førnævnte artikelserie omkring vækkelse. Husk at en vækkelse ikke vil se pæn ud i den forrige vækkelses øjne. Det kommer aldrig til at foregå ved, at folk kommer til at stå pænt på række og synge ”Jesu lille lam jeg er”. Tror ikke de fleste af de skriftkloge og farisærende var specielt begejstrede for Jesus, han udfordrede jo deres ”teologiske” overherredømme.

Nu har der jo været en del uro omkring Torben Søndergård, Christian Hedegaard, Ruth Evensen. Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg er enig med førnævnte teologisk, men har stor forståelse for disse, om end jeg er noget bekymret for de ”fædre”, de har haft som forbilleder. Men hvor havde Paulus været uden Barnabas? Hvor er de fædre, der kan bære det, der kommer lige om hjørnet? Hvor er de, der tør lade Ånden tage over, selv når det går ud over, hvad vi kender til og selv har oplevet, og som stadig tør være i en sund relation, uden at udslukke Ånden? Alt af Gud er jo ikke i kirken. Håber personligt på, at det kommer til at vælte alle de villige kirkemure i DK. Er vi klar til at blive afklædte for at kunne blive iklædte? Hvad nu, hvis det er Bruden der bliver iklædt? Er der olie nok på lampen til natten?