Finn Mester – en pionér på plads

En hel masse tro tilsat en hel masse flid har resulteret i, at en ny levende efterskole i Nordjylland er kommet godt fra start:

– Man træder ud på vandet, og så håber man, det kan bære, siger forstanderen på Aalborg Efterskole i Hals om processen med at starte den op…

– For halvandet år siden trådte vi ud i at gældsætte os selv og foretage en massiv investering i vores fremtid på efterskolen. Børnene blev trukket ud af skolen, og vi flyttede til Nordjylland, fortæller Finn Mester.

Hans hustru var kort før besøget blevet afskediget som ansat på Frydensberg Efterskole, så det var tid for parret at bryde op fra deres fælles arbejdsplads.

– En af mine venner havde fået et godt øje til den forhenværende efterskole i Hals – og spurgte, om jeg ville være forstander der. Han anede intet om, hvilken situation vi stod i, da han spurgte.

– En sen aften, mens det var halvmørkt, kørte jeg derfor ud og kiggede på skolebygningerne og ind ad vinduerne med lommelygten på min mobiltelefon. Alting så lidt miserabelt ud, men mens jeg gik og kiggede, fik jeg en følelse … Jeg vidste bare, at her skulle jeg arbejde. Starte efterskole, forklarer Finn Mester.

Det har været en spændende proces – fyldt med udfordringer, glæder og udmattende anstrengelser:

– Jeg er jo pioner og har lagt et års gratis arbejdskraft i det her. Men Gud har jo heller ikke kaldet os til divaneseren, siger Finn Mester. Alligevel håber han dog snart at holde en fridag sammen med familien.

Apostolsk bagland

Set i bakspejlet kan han se, at tingene blev lagt godt til rette for ham.

– Et par uger inden jeg tog ud for at se på skolen, havde min kone og jeg besøgt Apostolsk Kirke i Aalborg, som blev vores nye kirke. En af de unge præster herfra havde ganske kortvarigt været ansat hos os, mens jeg var leder på Frydensberg Efterskole.

– Da vi ankom, blev vi varmt modtaget af nogle af vores tidligere elever, der kom løbende og kastede sig i armene på os. På efterskoler kommer man jo meget tæt på elever et års tid eller to, men man har også en livsvarig relation. Man kommer til at elske dem.

– Hvert år, når et hold elever forlader efterskolen, er der store tudedag. Det er ikke kun eleverne, der græder. Efter den sidste elev er kørt, sidder alle med røde øje, forklarer han – og tilføjer, at han som leder kun går efter lærere, der kan lide teenagere … og mennesker.

Nogle gange åbner alle døre sig for en. Andre gange lukker de sig. I Aalborg og Nordjylland var der dømt åbne døre.

Da Finn Mester havde oplevet indre vished i Hals, henvendte han sig til Apostolsk Kirke i Aalborg og fortalte, at han drømte om at starte en efterskole. Og spurgte om de ville være bagland for det.

– Her har jeg mødt en præst – Johannes Hansen, der er mindst ligeså meget pioner som jeg selv. Han var med på det – og alle døre åbnede sig. En efter en…

– Vi er faldet utroligt godt til i vores nye lokale kirke. Den er ikke særlig pæn og prangende, mest af alt fordi den er i brug i hele tiden, og det slider jo. Det med at have pæne ubrugte kirker er jo bare overflade og kan medføre, at frivillige slider sig selv op på noget, som ikke er væsentligt, siger Finn Mester, som er meget glad for sin nye kirke.

Og for resultatet af samarbejdet om efterskolen.

– Vi er startet med 84 elever, og vi har jo ingen 2. års elever endnu, så vi er meget tilfredse med resultatet.

– Vi er lidt modtrend – den eneste efterskole, der er åbnet i år – efter at der i de senere år er lukket seks efterskoler i Danmark.

Lærer-kurs

Finn Mester har selv gået på en pionerskole som barn – Johannesskolen i Hillerød.

Udover at gå på en kristen friskole er han vokset op i en troende familie og vant til at gå i kirke. Rigtig meget.

– Jeg mødte sjældent nogen, der ikke troede. Det var lidt som at være i en osteklokke.

– Selvom jeg dengang var meget træt af at gå i skole, tænkte jeg det sidste år, at det kunne være fedt at blive skolelærer.

– Da jeg fortalte det til skolens leder, fik jeg lov til at være vikar for 1. og 2. klasserne. Johannesskolen var en pionerskole, der startede under kummerlige forhold, så han havde meget at jonglere med. Det forstår jeg rigtig godt i dag, siger han.

De efterfølgende år på Birkerød Gymnasium gjorde intet godt ved skoletrætheden – og var med til, at han efterfølgende valgte militærtjeneste. Finn Mester endte som reserveofficer på Beredskabscenter Midtjylland i Herning.

Herefter fulgte nogle meget aktive år med succés som sælger og leder i forskellige jobs i detailhandelen.

Afgørende brud

Sælgerbranchen fik en brat ende for hans vedkommende, da der opstod en krise i familien.

Hans mor forsvandt på en ferierejse til Rhodos. Derfor bad Finn Mester, som ellers knoklede ”som en sindssyg med 70 timers arbejdsuge”, om lov til at tage fri for at hjælpe resten af familien, som allerede var taget afsted for at lede efter hende.

”Der er ingen grund til, at du også skal på familieferie”, lød svaret. Det svar resulterede i en forståelig, men mindre pæn tilbagemelding fra Finn til chefen. Noget i stil med: ”Her har du nøglen til bilen og butikken – og så kan du ellers rende mig”.

– Og så skred jeg … selvom chefen svarede: ”Kan du ikke tage en spøg?” Men han havde prøvet at presse mig til at blive hjemme, fortæller Finn Mester.

Det viste sig efterfølgende, at hans mor var død af et hjertetilfælde – under en vandring i et stort naturområde med det smukke navn Sommerfugledalen.

Guds timing

Opgøret med den egoistiske chef sendte endelig Finn Mester tilbage på den lærer-kurs, han havde ønske om i skoleårene.

– Et stykke tid efter jeg kom hjem fra eftersøgningen, sagde jeg til min kone: ”Nu har jeg ikke nogen mor og ikke noget job”, og så foreslog Pia, at jeg søgte job på en skole på Amager. Netop da jeg ankom til jobsamtale, gik en mand derfra, som lige havde søgt orlov. Jeg fik jobbet. Det føltes som Guds timing, siger han.

Ved siden af jobbet på skolen stiftede han familie, fik børn og tog et fuldtidsstudie som lærer om aftenen.

Da Finn Mester var i slutningen af tyverne, fik han job på friskolen i Kirken i Kulturcenteret på Nørrebro.

Her arbejdede han som lærer og senere skoleleder, indtil han blev forstander på Frydensberg Efterskole. At han skulle videre dertil, hørte han i ånden på et tidspunkt, hvor han ellers overhovedet ikke kunne tænke sig det:

– Jeg var på Sommercamp i Mariager og deltog i et seminar på Frydensberg, hvor de undervejs forklarede, hvor vigtigt det er at få kristne til at læse til lærere. Mens jeg sad der, hørte jeg en guddommelig stemme sige: ”Du kommer til at arbejde her en dag”.

– ”Det ligger i Jylland. Så må selv Gud kunne forstå, at det ikke kommer til at ske. Debat slut!” Sådan var min første reaktion, fortæller Finn Mester.

Det næste stykke tid blev han spurgt nogle gange: ”Vil du være lærer på Frydensberg?… viceforstander?”, men han takkede pænt nej.

– Men da jeg i 2007 så et opslag til stillingen som forstander på efterskolen, vidste jeg bare, at jeg skulle søge det. Og jeg fik det, siger han.

På det tidspunkt var han i begyndelsen af 40´erne. Efterskolen, han skulle lede, lå på det tidspunkt noget underdrejet, med et lavt elevtal. Det lykkes hurtigt at nå op på 60 elever, som var næsten fuldt hus. Gennem hans ti år som leder voksede skolen til et elevtal på 140.

– Der lå dengang tre efterskoler lige ved siden af hinanden, så man kommer let til at kæmpe lidt om eleverne – bliver let lidt ”konkulegaer”, som man siger, forklarer Finn Mester.

At se ret

Forstanderen interesserer sig også for unge med udviklingsmæssige forstyrrelser.

– Jeg er god til at håndtere dem. Har en kognitiv måde at omgå dem. En profeti har sagt, at vi også er sendt specielt til dem, der har det svært. De har stor værdi – at de er også den rigtige vej at gå for os, forklarer han.

Hans indfaldsvinkel til disse børn er: ”Jeg tror da ikke, Gud har lavet dig ved en fejltagelse. Lad os kigge på dit potentiale! ”

– De skal erkende, at de ikke er forkerte, men bare skal kigges på på en anden måde!

– Det er vigtigt, at alle får lov til at være med på denne skole – vi lærer af og hjælper hinanden. Det vokser man af.

– Efterskolen ser ud til at være velsignet. Der har været en rigtig god opstart, og tilmeldingerne til næste skoleår vælter allerede ind. Så vi er fortrøstningsfulde. Og også meget opmærksomme på, at vi får sat den rigtige kurs for efterskolen, slutter Finn Mester af.