Du er præst – og konge!

(Læsetid: 6 minutter)
Vi er præster og konger i Kristus. Men vi må gå ind i præstetjenesten, som handler om vores relation med Gud, før vi kan fungere i en kongetjeneste!

“Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.”
(Johannes Åbenbaring, kap. 1, 4-6)

Jesus Kristus elsker os og har løst os fra noget med sit blod – vore synder. Vi står nu rene og hellige og uden synd ind for Guds ansigt. Ikke på grund af noget vi har gjort, men noget JESUS har gjort ved sit blod!
Vi var syndere, men nu er vi ikke syndere, men vi er Guds retfærdige pga. Jesu Kristi blod. Men det er ikke det eneste, Jesus har gjort; Han har gjort os til noget: præster for Gud!

Dette ser vi også i følgende skriftsteder:
“Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner. Og de sang en ny sang: “Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.”
(Åbenbaringen, 5, 8-10)

“Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.”
“Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.”
(1.Pet. 2, 4-5 + 9-10)

En dansk pastor fortalte mig, at han havde sagt til menighedsforsamlingen:
“Jeg vil bede alle præster rejse sig op!”

Ingen rejste sig, så han måtte forklare dem, at alle kristne er præster.

Der er kun én mellemmand

Præster, der har direkte og fri adgang ind for Gud pga. Jesu Kristi blod. De skal ikke gå igennem “deres præst”, de er selv præster. Pastoren eller andre kristne ledere er ikke mellemmænd mellem kristne og Gud, der er kun én mellemmand, og det er Jesus Kristus! (1. Tim. 2, 7)

Der er også noget andet, Kristus har gjort os til, og det er konger! – Som det fremgår af ovennævnte skriftsteder: “kongeligt præsteskab”, “kongeligt folk” og “de skal være konger på jorden.”
Så vi er præster og konger i Kristus. Man kan enkelt beskrive de to funktioner således:

Præst:
”Gå ind i dit kammer
Relaterer til Gud
Taler opad
Guds Rige udbredes i dig”

Konge:
”Gå ud af dit kammer
Taler udad
Relaterer til verden og fjendens territorium
Guds Rige udbredes gennem dig”
Konger udøver indflydelse og autoritet, de sætter dagsordenen. Konger griber ind og siger: “Sådan her skal det være!”
Konger besejrer fjender – dæmoner.
Konger har indflydelse på samfundet.

Sådan burde vi som kristne virke. Men ser vi det ret meget?

Hvorfor fungerer det ikke?

En del kristne prøver at fungere i deres kongetjeneste, men de bliver frustrerede, fordi det ikke rigtigt fungerer.

Jeg tror, at det i flere tilfælde skyldes, at de ikke også fungerer i deres præstetjeneste. Vi er ikke bare konger, vi er et “kongeligt præsteskab”.

Du skal gå ind i din præstetjeneste før du kan fungere i din kongetjeneste!

Præst først, så konge!

Søndagens tekst: Matt. 21,28-44

De jødiske lederes hykleriske ulydighed
28»Hvad mener I så om følgende historie?« fortsatte Jesus: »Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‘Gå ud og arbejd i vingården.’ 29 ‘Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30 Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‘Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31 Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?« »Det gjorde den første,« svarede de. »Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32 For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.«
33 »Lad mig fortælle jer en anden historie,« fortsatte Jesus. »Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 34 Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. 35 Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. 36 Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme. 37 Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‘Min søn må de da respektere.’ 38 Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‘Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 39 Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.« 40 Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: »Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?« 41 De svarede: »Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.« 42 Så spurgte Jesus dem: »Har I aldrig læst, hvad der står skrevet: ‘Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen. Den kom fra Herren, og den er forunderlig at se på.’?« 43 Og han fortsatte: »Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om. 44 De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.«

Læs også