Anerkendelse, fald og omvendelse

(Læsetid: 4 minutter)
Henri Nissen
Ansvarshavende redaktør

I slutningen af oktober holdes det årlige Global Leadership Summit (GLS) i København den 26.-27. oktober og i Aarhus d. 2.-3. november.

Ledersamlingen går også under navnet Willow Creek, fordi projektet er startet i en stor mega-menighed i Willow Creek på 30.000 medlemmer ved Chicago. Den store visionsbærer er præsten Bill Hybels, som i årtier har arbejdet for at skabe relevante kirker med dygtige ledelser. Han har selv fortalt om, hvordan drivkraften bl.a. har været hans egen vrede over uduelige kirke-ledelser, specielt i hans barndomskirke, som ikke påskønnede hans fars evner.

Anklager mod den ’perfekte leder’

Men for nogen tid siden blev Bill Hybels selv beskyldt for upassende opførsel overfor tidligere ansatte m.fl.

Kirkens ledelse undersøgte flere gange og havde også et professionelt firma udefra til at lave en rapport. Men de nåede ikke frem til, at han havde gjort noget, der var så galt.

Men så lugtede pressen en skandale. Den store avis Chicago Tribune skrev om de påståede seksuelle krænkelser, og for nylig bragte også New York Times en helsides artikel med en tidligere ansat, hvor det viste sig, at det var mere alvorligt.

Bill Hybels har så også taget konsekvensen og har trukket sig – både fra sit lederjob og GLS.

Kirkelig overreaktion

Den tilbageværende ledelse har haft travlt med at beklage og undskylde, at den ikke greb ind før – og nogle har trukket sig.

En præst, der blev forbigået ved undævnelsen af Hybels efterfølger, har haft travlt med at udtrykke sin ”forståelse for den dybe smerte,” som ofrene og deres familier har været igennem. Og så har han da også lige skrevet en bog om det…

Også GLS er ramt. Omkring 100 menigheder har meddelt, at de ikke vil deltage i GLS på grund af ”skandalen”. Og dette til trods for, at Bill Hybels for længst har trukket sig. Og GLS jo ikke gjort noget som helst forkert.

Verdens anerkendelse – og dom

Netop Willow Creek og GLS har været kendt for, at man ville lede kirken ”professionelt”. Man har inviteret kendte navne på de årlige samlinger for at lære af deres succeser og gode ledelse.

Måske har man været for optaget af at få ”verdens” anerkendelse. At blive set på som fagligt dygtige og professionelle i samfundets øjne – og så går det let ud over det åndelige indhold.

Vi ser den samme tendens i andre moderne kirker. For ikke at støde nogen undgår man ofte det kontroversielle i evangeliet. Man forsøger at kontrollere det impulsive, det profetiske, tungetale og andre ”upassende” åndelige maifestationer. Man er faktisk lidt forlegen ved det, som egentlig er ægte kristendom.

På den måde bliver gudstjenesterne meget acceptable og festlige, og de kan udvikle sig til et flot show, hvor man forsøger at vise sig frem og brande sig vellykket. Men risikoen er, at gudstjenesten og forkyndelsen bliver så tandløs, at menigheden udsultes og ikke har noget at stå imod med, når det virkelig stormer.

Og med Willow Creek ser vi, at den, der ønsker verdens anerkendelse, også får verdens dom at føle, når det går galt.

Hvad kan vi lære af Bill Hybels fald fra toppen?

At ingen er fuldkommen. – Vi er alle syndere, som har brug for tilgivelse. Først og fremmest fra Gud, men også fra hinanden.

At det personlige liv skal bringes i orden. Enhver forkyndelse af nåde uden omvendelse og efterfølgelse af Jesus er dømt til at mislykkes. Hvis ikke vi får vores personlige liv og karrakter i orden, så hjælper det ikke, at vi er nok så professionelle eller har store evner og nådegaver.

At vi ikke skal stræbe efter menneskers anerkendelse. At ønske at behage mennesker, er den største hindring for at vokse i sit eget åndelige liv med Gud.

Jesus siger jo, at enhver, som vil redde sit liv (ære, anerkendelse), skal miste det. Men den, som giver afkald på sit liv, skal vinde livet.
(Se Matt. 10, 39 og 16, 25)

Læs også