500 raketter affyret fra Gaza mod Israel under tredageskrig

(Læsetid: 5 minutter)
Forsvarsminister Avigdor Lieberman, statsminister Benjamin Netanyahu og forsvarschef Gadi Eisenkot under et sikkerhedsmøde den 12. november 2018. (Foto: Amos Ben Gershom GPO).

I løbet af tre dage skød Hamas og andre terrororganisationer i Gaza næsten 500 raketter og granater mod den israelske civilbefolkning i det sydlige Israel. Omkring 120 raketter blev uskadeliggjort. Israel svarede igen med angreb mod 160 militære terrormål i Gaza.

Det, som ifølge pressen udløste beskydningen fra Gaza, var en israelsk kommandooperation i Gaza den 11. november 2018.

Specialstyrke i Gaza

Ifølge Hamas’ militære afdeling Izzedine al-Qassam kørte israelske kommandosoldater tre kilometer ind i den sydøstlige del af Gaza, hvor de skød og dræbte Nour el-Deen Baraka, en af de militære ledere i Khan Younis.

Medlemmer af militsen Qassam opdagede bilen med israelerne og forfulgte dem. Under skudvekslingen blev den israelske oberstløjtnant M. dræbt. Israelske fly måtte give kommandoenheden dækning med kraftig bombning fra luften, så de kunne komme ud i et frit område, hvorfra de blev hentet med helikopter til Israel. Syv terrorister fra Gaza meldes dræbt.

De israelske kommandosoldater var klædt som arabere.

– Det var en specialstyrke, som gennemførte en meget vigtig opgave for Israels sikkerhed, sagde forsvarschef, generalløjtnant Gadi Eisenkot.

Israel sagde ikke noget om, hvad opgaven gik ud på. Statsminister Benjamin Netanyahu roste den 41 år gamle officer og sagde, at de handlede med stort mod. Den dræbte officer var gift og havde to børn.

En bus blev skudt i brand med en Kornet-raket. De israelske soldater kom ud af bussen, før den blev ramt, men en soldat blev såret. (Foto: IDF Twitter).
Tredageskrigen

Ilden fra Gaza mod Israel flammede op mandag eftermiddag den 12. november og varede til tirsdag morgen. I løbet af 24 timer blev over 460 raketter affyret mod Israel i håb om, at det israelske raketforsvarssystem ”Iron Dome” (jernkuppelen) ikke kunne klare at nedskyde alle raketterne på en gang. Israelerne nedskød 120 raketter på vej mod civilbefolkningen. Omkring 20 raketter slog ned i byzoner.

Mange af raketterne fra Gaza landede i øde strøg og gjorde ikke skade. Angrebene fra Hamas, Islamisk Jihad og andre terrororganisationer var de mest intense siden Operation Protective Edge i 2014.

Terrorister i Gaza angreb en israelsk bus med en panserværnsraket af typen Kornet forrige mandag.

Alle soldaterne var kommet ud, da bussen brød i brand. En israelsk avis beskrev det som et mirakel, at kun en israelsk soldat blev skadet i dette angreb.

Palæstinenseren Mahmoud Abu Asba fra Hebron blev dræbt og en kvinde alvorligt såret, da en raket slog ned i en fireetages boligblok i Askalon. Ialt blev mere end hundrede mennesker såret. I Askalon blev næsten hundrede hjem ramt.

Flyalarmen gik både i Sdot Negev, Askalon, Sha’ar Hanegev og i Eshkol. Sirenerne kunne også høres så langt væk som i området ved Dødehavet og i ørkenhovedstaden Be’ersheba.

Civilbefolkningen fik besked om at holde sig nær bomberum. Mange skoler var lukkede. En halv million israelere var berørt af tredageskrigen.

Israelsk modangreb

Israelske fly, helikoptere, kampvogne, kanoner og marineskibe angreb 160 militære mål tilhørende Hamas, Islamisk Jihad og andre terrororganisationer i Gaza. 880 byggerier og installationer skal være ødelagt, 20 terrorister dræbt og 100 såret i Gaza.

Israels forsvarsstyrker bombede terrortunneller, som Hamas bygger for at kunne komme uset ind i Israel. Observationsposter og våbenlagre blev ødelagt. Israel skød varselsskud, før de ødelagde al-Aqsa tv-stationen, som har tilknytning til Hamas. Fjernsynsudsendelserne fortsatte dog kort tid efter. Islamisk Jihad truer med at hævne angrebet.

Det tidligere hotel al-Amal, som blev benyttet af Hamas’ sikkerhedstjeneste, blev også bombet. Fire store byggeprojekter blev beskudt i et par timer. Israel bombede ikke civile mål, men kun militære terrormål under angrebene.

Mens Israel blev beskudt fra Gaza, leverede Israel brændstof, og flere hundrede lastbiler kørte ind på grænsestationen Kerem Shalom med mad og udstyr til civilbefolkningen i Gaza.

Statsminister Benjamin Netanyahu og forsvarschef Gadi Eisenkot.
Foto: Amos Ben Gershom, GPO.
Våbenhvile

Tirsdag ettermiddag den 13. november indtrådte en uofficiel våbenhvile. Ifølge tjenestemænd var det Hamas, som bad om våbenhvilen. Budskabet blev sendt til Israel via Egypten, FN, Norge og Schweiz.

Det lakoniske svar fra Israels sikkerhedskabinet var, at de har instrueret forsvaret om at fortsætte med de nødvendige operationer.

I protest mod våbenhvilen gik Avigdor Lieberman af som forsvarsminister og trak sig fra regeringssamarbejdet med Netanyahu.

– Så vidt jeg kan se, er en våbenhvile kombineret med en proces med Hamas en kapitulation for terror. Det har ingen mening, sagde Lieberman, som rådede Netanyahu til at sætte en dato for et nyvalg hurtigst muligt.

Men Netanyahu forsvarede våbenhvileaftalen.

– Hamas tiggede om våbenhvile, og de ved meget godt hvorfor, sagde statsministeren.
Energiminister Yuval Steinitz afviste Hamas’ sejrssang.

– Israels forsvar har givet Hamas og de andre terrorgrupper et uhørt slag. Vi får se, om det er nok, eller om det er nødvendigt med flere slag, sagde ministeren.

Enkelte hævdede, at en ny krig med flere ødelæggelser vil føre til, at Hamas falder.

Titusinder i Israel har demonstreret, fordi de mener regeringen har vist sig for svag i Gaza.
Statsminister Benjamin Netanyahu har de seneste uger gjort det klart, at Israel ikke ønsker at genindtage området eller ansvaret for befolkningen i Gaza på omkring to millioner mennesker. Der er heller ingen arabiske lande, som vil have dem.

– Israel ønsker ikke at regere over palæstinenserne i Gaza, forklarede Yossi Kuperwasser.
Israel har udkæmpet krige mod Hamas i 2008, 2012 og 2014.

Iran sender våben til Gaza

– Alle våben kommer fra Iran. De finder blandt andet vej via Hizbollah i Libanon og gennem tunneller fra Egypten til Gaza.

Dette er tunneler, som Israel ikke kan kontrollere. Nogle våben bliver også produceret i Gaza. Iran betaler terrororganisationer, sagde Yossi Kuperwasser i et interview med ”The Israel Project”.

Yossi Kupperwasser er reservebrigadegeneral, tidligere generaldirektør i Departementet for strategiske sager og har været chef i det israelske forsvars militære efterretning. I dag leder han Projektet for regional udvikling i Mellemøsten.

Læs også