Jeg er Gud! påstod Jesus
Jesus provokerer ved at påstå, at han ikke blot er en guru eller et godt menneske.
Hvis man læser søndagens tekst kan godt blive lidt chokeret over, hvad Jesus faktisk påstod om sig selv.
Der er ikke noget at sige til, at de religiøse blev forargede.
Jesus påstod jo nemlig, at han var søn af Gud. At Gud var hans far. Og at han dermed også var en gud selv.
Så det er forståeligt, at farisæerne og de skriftkloge følte, de måtte protestere.
Det ville vi sikkert også gøre, hvis nogen stillede sig op og sagde ligesom Jesus.
Det kunne Jesus kun tillade sig, hvis det faktisk var sandt…!
Mere end en guru
Nicky Gumbel, som opfandt Alpha-kurserne, forklarer:
”Jesus er den mest bemærkelsesværdige mand, som nogen sinde har levet. Han er vores civilisations centrum. Vi daterer trods alt alle hændelser ud fra FØR og EFFER hans fødsel.
Jesus var og er Guds søn. Nogle mennesker tror, at han bare er en ”god religiøs lærer”. Men den antagelse passer ikke med fakta.
Vi kan teste kristendommens påstande, fordi det er en historisk tro. Den er baseret på Jesu Kristi liv, død og opstandelse.
Vores tro er baseret på sikre historiske beviser, nemlig:
Hans vidnesbyrd
Hans karakter
Hans opstandelse
a) Hans vidnesbyrd!
Jesus vidnede om, at han er Guds enestående søn på lige fod med Gud. Han påtog sig autoritet til at tilgive skyld.
Han sagde, at én dag vil han dømme verden – og at det, som til den tid vil have betydning, er, hvordan vi har forholdt os til ham i dette liv.
En nar eller djævel?
C. S. Lewis siger det på denne måde:
”Hvis en mand, som kun var et menneske, sagde de ting, Jesus sagde, ville han ikke være en stor morallærer; nej, han ville enten være en nar – på samme niveau som én, der siger, at han er et spejlæg – eller han ville være en djævel fra helvede.
Du må selv vælge!
Enten var og er denne mand Guds søn, eller også var han en galning eller det, der er værre … men lad nu det være og lad alt det påståelige sludder om, at han er en stor humanistisk lærer, ligge.
Det har han ikke levnet plads til. Det var ikke det, der var hans mening.”
b) Hans karakter.
Mange mennesker, som ikke bekender sig som kristne, betragter Jesus som et enestående eksempel på et uselvisk liv.
Dostojevskij sagde:
Den mest sympatiske
”Jeg tror ikke, at der er nogen mere elskelig og dyrebar, mere sympatisk og mere perfekt end Jesus.
Jeg siger til mig selv – med en følelse af jalousi – at der ikke er nogen som ham og heller aldrig vil komme nogen som ham.”
Med hensyn til Jesu undervisning lader det til at være almindelig accepteret, at hans ord er de reneste og bedste, der nogen sinde er kommet over nogens læber.
Hverken gal eller djævel
Som C.S. Lewis udtrykker det:
”Det synes klart, at han hverken var en galning eller en djævel; og som en følge af det – hvor svært og forfærdeligt og usandsynligt det end synes – bliver jeg nødt til at acceptere det synspunkt, at han var og er Gud.
Gud er landet på denne fjendebesatte jord i skikkelse af et menneske.”
c) Hans sejr over døden?
Beviserne på den fysiske opstandelse er meget stærke. Da disciplene kom til graven, fandt de, at ligklæderne var sunket sammen, og Jesu krop var forsvundet.
I de næste 6 uger blev han set af over 550 mennesker ved 11 forskellige lejligheder. Disciplenes liv blev forandret, og den kristne kirke blev født og voksede med enorm hastighed.
En tidligere højesteretsdommer i England, Lord Darling, sagde om Opstandelsen: ”Der findes så overvældende beviser til gunst for den levende tro – det være sig positive som negative, saglige og detaljerede, at ingen intelligent jury i hele verden ville tøve med at afsige den dom, at beretningen om Opstandelsen er sand.”
Den eneste tilfredsstillende forklaring på disse fakta er, at Jesus virkelig opstod fra de døde og dermed bekræftede, at han var og er, Guds søn.
Søndagens tekst: Joh. 5,17-29
17 Men Jesus svarede: »Min Far arbejder i dag, så det gør jeg også.« 18 Den udtalelse gjorde de jødiske ledere endnu mere opsatte på at slå ham ihjel, fordi han ikke blot overtrådte sabbatslovene, men også kaldte Gud for sin Far og dermed gjorde sig til ét med Gud.
Sønnens fuldmagt til at give
evigt liv eller dømme de onde
19 Jesus fortsatte: »Det siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv. Han gør kun det, han ser sin Far gøre. Hvad Faderen gør, det gør Sønnen også.
20 For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør. Og han vil vise ham endnu større undere end den mands helbredelse, og I vil komme til at undre jer.
21 Ligesom Faderen opvækker mennesker fra de døde og giver dem nyt liv, sådan giver også Sønnen nyt liv til hvem, han vil.
22 Faderen vil ikke selv dømme nogen, men han har overgivet al domsafsigelse til Sønnen, 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen.
Hvis I ikke ærer Sønnen, som Faderen har sendt til jer, ærer I heller ikke Faderen.
24 Det siger jeg jer: De, der tager imod mit budskab og tror på Gud, som sendte mig, de har det evige liv og bliver ikke stillet for domstolen. De er allerede blevet overflyttet fra døden til livet.
25 Det siger jeg jer: Den tid kommer – ja, den er her allerede – da de døde skal høre Guds Søns røst og leve.
26 Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv.
27 Faderen har også givet mig magt til at dømme, fordi jeg er Menneskesønnen.
28-29 I skal ikke undre jer over, at de døde engang skal høre Guds Søns røst og stå op fra deres grave. De, der har gjort det gode, vil få det evige liv, mens de, der har gjort det onde, vil få deres dom.