Jeg er tynget af skyld over min fortid

Jeg føler, at det er min troende hustru, som har fået mig rettet op og fået mig på ret kurs. Selvfølgeligt ved jeg godt, at det er Jesus.

Kære Orla Lindskov
Jeg er en mand på 42. Jeg er bekendende kristen, som det hedder. Når jeg nu skriver dette brev, er det fordi, jeg har problemer med mit liv. Jeg er rastløs, er i indre nød og søger konstant efter oplevelser og underholdning.

Min hustru, som er meget troende, siger, at jeg tilbringer alt for mange timer foran fjernsynet med at se sport og film. Det er rigtigt; men hvorfor gør jeg nu det?

Det gør jeg fordi, at jeg ingen glæde har ved mit ydre liv; heller ikke ved mit arbejde. Ifølge Bibelen skulle mit liv som kristen jo være fyldt med glæde, fred og indre rigdom. Det er mit liv slet ikke. Jeg tynges ned af skyld over min fortid.

Min hustru har været en kristen hele sit liv. Hun er ud af en kristen familie. Jeg var slet ikke kristen, da jeg mødte min hustru.

Jeg levede et vildt liv og fik gjort mange ting, som jeg inderligt har fortrudt.

Jeg har leveret mange svigt overfor min familie, især overfor mine forældre, som nu begge er døde. Det tynger mig meget.

Der har også været nogle kvinder, som jeg ikke har behandlet ordentligt. De fortjente bedre, ser jeg nu.
Jeg føler, at det er min troende hustru, som har fået mig rettet op og fået mig på ret kurs. Jeg føler næsten, at det er min hustru, der har frelst mig, billedligt talt. Selvfølgeligt ved jeg godt, at det er Jesus.
Min hustru kender til min blakkede fortid. Men hun lægger ingen skyld på mig. Jeg derimod kan ikke lade være med at lægge skyld på mig selv. Det har jeg for resten gjort, siden jeg var dreng. Jeg tynges som sagt af fortiden, af alle mine fejltrin.
Jeg prøver hele tiden at glemme fortiden; men jeg kan ikke. Fortiden tynger mig. Jeg forstår ikke, hvordan jeg skal komme til at tilgive mig selv.

Min psykolog siger, at jeg skal arbejde med fortiden. Men det er jeg også kørt træt i, for det hjælper mig ikke. Han siger, at jeg skal løfte min fortid op til overfladen. Det har min psyke bare ikke kræfter til.
Rent fysisk synes jeg, at jeg er sund og rask. Men alligevel er der stødt noget til. Jeg er begyndt at vågne hyppigt om natten, fordi jeg skal op og lade mit vand. Derfor er jeg træt om morgenen. Min læge siger, at jeg har begyndende prostata-problemer. Det gør mig både ked af det og bange. Derfor siger min hustru, at jeg skal bede dig om forbøn og om en salvedug. Jeg håber, at bøn og en salvedug kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
En mand i krise


Artiklen fortsætter efter annoncen:



SVAR:

Det kan tage tid, før Guds forladelse når ind i os. Men bed dig frem til forladelsen. Vær udholdende. Vær vedvarende i bøn.

Kære Mand i krise
Jeg tror, at mange danskere i dag er i indre nød på grund af indre ufred. Derfor er der mange, der ligesom du går op i underholdning, oplevelser, film og lignende. Man prøver at finde sin glæde i det ydre på grund af smerte og tomhed i det indre.

Indre smerte skyldes hos mange, at de er tynget af fortiden, af fortidens skyld. Det er også dit problem. Man behøver ikke engang at være særlig gammel for at have ondt i fortiden, for at føle skyld.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Skyld kan have mange årsager. Den kan skyldes fejltrin, forsømmelser, forspildte muligheder, troløshed mod andre og endda troløshed mod sig selv.

At prøve at glemme sin skyld løser ikke problemet. Man må modtage tilgivelse, forladelse. Og det er det, der strømmer til os fra Golgata, fra Jesus.

Fra ham kommer den ægte tilgivelse, den ægte forladelse, som også er forløsning. Og det er netop, hvad du og mange trænger til. Det er også derfor, der er en bøn i Fadervor om forladelse, den lyder – ”Forlad os vores skyld.”

Psykologerne siger, at man skal arbejde med fortiden. Men det nytter tilsyneladende ikke for dig. Fortiden ligger stadig og tynger dig.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Intet menneske kan give os ægte forløsning fra skyld og traumer. Mennesker og psykologer kan være til stor hjælp. Men kun en kan løse os, og det er Jesus Kristus.

Jesus kender hele dit liv og din fortid. Han har set det hele, og alligevel vil han tilgive dig og give dig forladelse. Derfor beder vi ham som nævnt også i Fadervor om at forlade os vores skyld. I hans forladelse ligger indre fred.

Derfor skriver David i Salme 32, vers 1:

”Salig er den, som har mange penge?
”Salig er den, som har mange kanaler på sit fjernsyn?
”Salig er den, som har en stor bil?
”Salig er den, som har vundet i Lotto?

Nej, David skriver: ”Salig er den, hvis overtrædelser er forladt, – -”

Den salighed, som Gud giver, bevirker, at du har det godt med dig selv, og det er netop det, du trænger til.

Vi er ikke så vant til, at nogen tager skyld fra os. Vi er mere vant til at få lagt skyld på os.

Luther udtrykker det med forladelse meget enkelt. Han skriver: ”Der, hvor syndernes forladelse flytter ind, der er liv og salighed.”

Kære mand i krise, til dig vil jeg sige: – bed hver dag: Jeg modtager min fortids forladelse. Og husk samtidig at sige: Jeg forlader andres skyld mod mig.”

Nogle gange strander det hele på, at vi ikke kan tilgive os selv. Vi kan være så træge til at tage imod tilgivelsen fra Gud. Vi kan være lige så træge til at ville tilgive andre og endda til at ville tilgive os selv.
Det kan altså tage tid, før Guds forladelse når ind i os. Men bed dig frem til forladelsen. Vær udholdende. Vær vedvarende i den bøn.

Jeg har bedt for dig, for din situation, for dit begyndende prostata-problem. Jeg har også sendt dig en salvedug.

Jeg håber, at det kan hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

MIN OPLEVELSE:

Kære Orla Lindskov
Jeg var på et møde, hvor du talte og bad for mennesker. Du bad også for mig angående mine forskellige allergier. Bønnen har virkeligt hjulpet. Det er 3 måneder siden nu, og jeg behøver ikke længere allergi-medicin. Det er en glædelig oplevelse.
Kh. E.