Julestald for fjerde gang i Aarhus
For fjerde år i træk er en stribe aarhusianske kirker gået sammen om projektet ”Jesus i centrum”, der i hele adventstiden frem til jul er et værdsat indslag i bybilledet i Aarhus.
Den lille træhytte med Jesusbarnet i sin krybbe er skueplads for en række aktiviteter, som kirkerne står for på skift, helt frem til den 23. december. Der bliver forskellige sangkor fra byens kirker og gode samtaler med forbipasserende om, hvad julen betyder for netop dem.
Det nærmere program kan læses på hjemmesiden jesusicentrum.dk