Julestald i Aarhus centrum
På fredag kl. 16 åbnes ”Julestalden” på Strøget i Aarhus af rådmand Kristian Würtz. Det er fjerde år i træk, at en stribe aarhusianske kirker går sammen om projektet ”Jesus i centrum”, der i hele adventstiden frem til jul er et værdsat indslag i bybilledet.
Den lille træhytte med Jesusbarnet i sin krybbe er skueplads for en række aktiviteter, som kirkerne står for på skift, helt frem til den 23. december. Der bliver forskellige sangkor fra byens kirker og gode samtaler med forbipasserende om, hvad julen betyder for netop dem.
Det nærmere program kan læses på hjemmesiden jesusicentrum.dk