Sæt selv en stopper for ondskab
Den tidligere bandeleder og radiovært, 31-årige Nedim Yasar, blev skudt på åben gade i Københavns Nordvestkvarter i mandags. Det skete efter receptionen på hans nye bog ‘Rødder’, der handler om hans vej ud af bandemiljøet. Nedim Yasar forlod bandemiljøet tilbage i 2012 og valgte at deltage i politiets exit-program. Siden har han været offentlig kendt som radiovært på programmet ’Politiradio’ på Radio 24/7. Samtidig har han deltaget aktivt i debatten om bandemiljøet, fordi han gerne ville hjælpe unge til at undgå at blive rekrutteret til de cirkler, som kom til at koste ham selv livet.
Den koldblodige likvidering har rystet Danmark, fordi der er tale om en person, som havde gennemgået en forvandling. Nedim Yasar vendte fra mørket til lyset og var på den måde en rollemodel for det gode, og hvordan det kan lade sig gøre at vende ondskaben ryggen. Og så alligevel ikke.
Det uhyggelige ved likvideringen er netop, at gerningsmanden ville trække mørket tilbage over Nedim Yasar og alle andre unge, der er involveret i bandemiljøet. Få vil nu turde at bryde ud som Nedim Yasar af frygt for at miste deres liv. Gerningsmanden ønsker netop at fastholde mennesker i mørket og forhindre andre i at søge lyset.
Mange har reageret på mordet ved at rette blikket mod politikerne med krav om, at de skal slå hårdere ned på banderne og volden. At vi giver giver politikere skylden og ansvaret hver gang, der sker noget voldsomt, er efterhånden en automatrefleks i befolkningen. Men ondskab og mørke forsvinder ikke alene gennem politik. Vi skal selv være med til at sætte en stopper for det.
Man bør tænke nøje over, hvad man lukker ind i sit indre. Kaster man et blik på den mest populære børnelitteratur, flirter den med ondskab, som for eksempel romanen “Djævelens lærling” af Kenneth Bøgh Andersen, Harry Potter og ikke mindst halloween. At interessere sig for mørkets kræfter selv på underholdningsniveau kan gøre, at man lukker af for lyset. Hvilke artikler i nyhederne fanger først vores interesse? Dem med mord og vold?
Men hvad hjælper det, at den enkelte afviser det onde i det små og det skjulte? Er det ikke nytteløst?
Evangeliet sammenligner Guds rige, og dermed kærlighedens kraft, med en surdej. Det behøver bare at være en lille bitte klump af det gode, af ”lyset”, som tilsættes dejen, så spreder det sig over det hele.
