Jeg har svært ved at tage kontakt til min søn

Af Jørn & Karin Braüner 28. dec. 2018/52

At gå den ekstra mil vil sige, at man gør noget ud over det, der forventes. Hvis du vil bevare gode relationer med andre, må du fx ofte række hånden ud til forsoning. Det kan være, at du synes, at det er den anden, der burde gøre det, men at gå den ekstra mil betyder, at du vælger at gøre noget ekstra for den anden. Det kan godt ske, at det gør lidt ondt i situationen… at det rokker lidt ved din retfærdighedssans, at du nu skal yde igen. I det lange løb betaler det sig dog langt de fleste gange at sluge en kamel eller to for at bevare gode relationer.

Kære præst og psykolog
Min søn og jeg kom op at skændes for en del år siden.

Jeg blev sur på ham, og han blev sur på mig. Vi mistede besindelsen, og jeg sagde nogle ting, jeg senere har fortrudt.

Jeg sagde, at jeg ikke ville se ham mere, og han sagde det samme. Vi har ikke haft kontakt siden. Jeg har mange gange ønsket at ringe til ham, men jeg tør ikke. Jeg er bange for at blive afvist og for, at han ikke vil tale med mig.

Jeg ved godt, at det er dumt, men jeg er bare bange for afvisningen. Især op til jul og nytår kan jeg mærke, at det fylder.

Jeg sender en gave til børnebørnene, men jeg ønsker inderligt at have kontakt med min søn og hans familie. Men jeg har stadig ikke fået gjort noget ved det.

Hvad skal jeg gøre?
Mvh Steen

Kære Steen
Tak for din åbenhed og det, du deler med os.

Det er voldsomt, når konflikter går ud over de nære relationer, uanset hvad det skyldes. Vi forstår så godt dit savn og ønske om igen at få kontakt, og hvor svært det samtidig opleves. Det er jo de mennesker, der er os allernærmest, der også kan såre os mest, og som det kan være svært at tage kontakt til igen.

Det er nok ikke længere et spørgsmål om hvem, der gjorde hvad, og hvorfor, men mere et spørgsmål om at få lov til igen at opleve en relation, der giver mening, og det bliver vigtigere jo ældre, vi bliver.

Vi tænker, at hvis du beslutter dig for at tage kontakt til ham, uanset hvordan der ses på det, kan det næsten kun blive en win–win situation.

Hvis du fx ringer til ham, ved du, om han vil tale med dig, og så behøver du ikke længere hele tiden at tænke over, om du skal gøre det eller ej. Så ved du, at du i det mindste har gjort, hvad du kunne. En mulighed er også, at vælge at skrive til ham eller i en bestemt anledning sende en gave.

Det, der kan hjælpe, hvis man skal have en svær samtale, er at forberede den. Du kan fx vælge at skrive de første 2-3 sætninger ned, som du vil sige i telefonen, hvis du vælger at ringe. Det gør det lettere at overvinde barrieren med at tage opringningen. Derudover kan du tænke på nogle få ting, der er vigtige at få sagt i samtalen. Måske at du er ked af det, der skete; at du ønsker at sige undskyld for din del af det; at du savner ham og hans familie, og at du synes, at I skal mødes igen… og så måske i forvejen have nogle forslag til, hvordan I kan mødes.

Det er ikke altid godt at forsøge sig med nytårs-forsætter, men måske kunne det lige præcis i din situation være et godt et af slagsen, at du vil gøre, hvad du kan for at få genetableret kontakten med din søn.

Med venlig hilsen
Præsten og Psykologen