Forbønstanker

Taknemlighed fylder mit hjerte.

Når jeg ser, hvordan mennesker falder til ro, opgiver deres stræben og lægger sig selv over til Gud, bliver jeg opløftet og glad:

Angst der slipper sit tag
Vrede der lægges ned
Tårer der flyder frit
Åndedrag der bliver fredfyldt
Skuldre, der sænker sig

Og især: lyset der fylder vedkommendes øjne, der stråler som diamanter og siger TAK.

Vi har bedt for flere om fysisk helbredelse forskellige steder i kroppen, uden at der er sket noget med den smerte/skavank. Men derimod oplevet at Gud tilskynder os til taknemlighed, og at vi skulle opmuntre det menneske til taknemlighed for den legemsdel – ”sig Gud tak for dit hoved, – din fod, – din skulder, – din mave…”

Det er ikke sikkert, at Gud vil helbrede her og nu, men vi ved, at han stadig er den gode, gode Far (good good Father) og hyrde, han altid har været og fortsat vil være!

Så sig Gud tak, fordi han gennem smerten kalder dig ind i sit nærvær og fællesskab, og bed ham om at bruge din smerte til velsignelse i dit liv.

Maria Lydia Østergård
Brændgårdvej 25, 3.tv.
7400 Herning