Seje Helene lever i Saharas brutale ørken

Helene Müller har været missionær i Afrika i 35 år. Efter de første mange år som jordemoder, hvor hun boede nogenlunde trygt sammen med andre missionærer, valgte hun at flytte langt op i det mest muslimske område i Cameroun.

Hun grundlagde en øjenklinik i Maltam, som folk kom rejsende til helt fra Sudan og Tchad.

Selv reddede Helene mange kvinder og børns liv i et område, hvor 25 pct. af børnene ikke overlever fødslen. Samtidig skabte hun kontakt til kvinderne og fortalte det kristne budskab.

Men da islamisterne i Boko Haram angreb og udryddede hele landsbyer lige i nærheden og bortførte og dræbte hvide, fik Helene besked på at evakuere sig hurtigst muligt.

Hun flygtede til nabolandet Tchad, hvor der var nogenlunde sikkert i hovedstaden Ndjamena.

Her arbejdede hun på et hospital et par år. Det var samme hospital, hvor danske Sarah Gry Andersen arbejder sammen med sin amerikanske mand. (Vi bragte for nogle år siden en række artikler om hende: ”Find Sarah Livingstone”).

Nærmere Gud

I borgerkrigen kom Helene – ligesom de forfulgte afrikanske kristne – nærmere Gud.

Når ens liv er i fare, bliver andre ting vigtige. At leve sikkert var ikke længere det vigtigste. Hun ville være dér, hvor Gud kunne bruge hende.

Blandt guldgravere

Helene tog et stort skridt ud i det usikre: Hun rejste langt ud i Saharas ørken. Helt derud, hvor hvide mennesker normalt ikke kan overleve, og hvor de lokale guldgravere dør som fluer, når sandstormene raser.

En kristen hjælpeorganisation havde sagt ja til at bemande et hospital i en by, som vi kalder Oasis. (Vi vil ikke ligefrem tiltrække islamistiske terrorister til Helenes adresse.) Men vi kan afsløre, at stedet ligger i nærheden af Tiblesis klipper ved Libyens grænse.

Hospitalet er normeret til 30 ansatte, men der er kun 9, så Helene kan godt bruge en modig sygehus-kollega, – hvis der skulle være en sådan blandt Udfordringens læsere…

Oasis er et øde sted, hvor den afrikansk nomadestamme Tubu ligger i konstant krig med tuareger, som er under stærk indflydelse af Islamisk Stat.

Øje for øje…

Men de er nu heller ikke selv engle i Helenes afrikanske tubu-stamme. Venlighed betragtes som svaghed. Så man skal ikke smile for meget.

Jævnligt får hospitalet indbragt resultatet af blodfejder mellem klanerne, for her gælder øje for øje og tand for tand. Og hvis du dræber en af vores, dræber vi en eller to af jeres, og brænder dit hus af og ødelægger måske jeres brønd.

Om natten kan Helene i sit lille primitive jordhus høre skud i nærheden. Hun går aldrig ud om aftenen eller natten. En nat, da hun var oppe på toilettet i gården, lød der et skud lige ved siden af.

Naboen kom med en rygende pistol og kunne berolige den opskræmte schweiziske kvinde med, at han bare havde skudt en kat, der irriterede ham med sin mjaven…

Beskyttes af lokale

Alligevel er Helene overbevist om, at den lokale stamme vil beskytte hende, hvis tuaregerne eller andre islamister angriber.

En nat blev hun vækket, fordi man havde observeret en stor gruppe krigere på vej imod byen.

Et fly fra MAF blev tilkaldt og skulle hente Helene og de andre hvide kl. 6 om morgenen. Flyet kunne imidlertid ikke lande, men til sidst lykkedes det. Da der kun var plads til få personer i flyet, måtte hun efterlade sin bagage. Men hun slap dog væk.

Senere viste det sig, at krigerne ikke havde turdet angribe byen, og Helene kunne tage tilbage til sit vigtige arbejde.

På rette tid og sted

Da vi mødte Helene, var hun på en dagsrejse fra Ndjamena med lokale små busser til Maroua, hvor hun sørger for den schweiziske Alliancemissions administration i januar og februar.

Hun virkede mere glad og fri end nogensinde. Det var tydeligt, at hun følte, hun var det rigtige sted, selv om det for mange af os andre ville være et mareridt.

Helene sørger også for kontakten til Udfordringens arabisktalende radiomedarbejdere i provinsen Ekstreme Nord, hvor vi ikke har lov at komme på grund af islamisternes myrderier.

Det var også hende, der fandt medarbejderne til os blandt de få hemmelige kristne. Og Helene fortalte uden dramatik, at hvis hun nu skulle dø deroppe i ørkenen, så havde hun sørget for fortsat adgang til de penge, vi sætter ind på kontoen til radioarbejdet.

Mens jeg var i Afrika i denne omgang, rejste lederen af vores radio i Kousseri, Joshue, med minibus langs den farlige grænse ned for at være med til et seminar, vi holdt for radiolederne.

Billetprisen for at rejse langs grænsen til Nigeria er forhøjet 3-5 gange på grund af risikoen for terror-overfald. Joshue er tidligere muslim og har modtaget trusler på livet, og tre af hans venner er blevet dræbt, men som han siger om sin kristne tro: ”den er i mit hjerte”.

Rigtige helte

Det er imponerende at møde kristne som Joshue og Helene.

Ved hjælp af dem sendes der daglige udsendelser på flere sprog på den regionale radio i det arabiske område. Og håbet er, at disse udsendelser vil skabe afspænding, så de kristne kan leve i fred, og så muslimer tør bekende troen på Jesus også i denne barske del af verden.

Udsendelserne handler ofte om sociale forhold, og derfor lytter de lokale muslimer til dem. Men det hele ses fra en kristen vinkel, og ind i mellem er der guldkorn for den søgende.

Brug for hjælp

Udfordringen håber at kunne fortsætte disse udsendelser, og det forsigtige opfølgningsarbejde, som foretages blandt åndeligt søgende muslimer.

Efter islamisternes hærgen er der sket en vækkelse blandt de kristne, og der er også sket en opvågning blandt muslimerne, som er blevet trætte af fanatismen og blodsudgydelserne.

Udover radioen i det arabiske område har Udfordringen hjulpet med at oprette fem radioer, og vi hjælper flere radioer, som andre har oprettet.

Arbejdet drives til dels af frivillige, men i de mest udsatte områder får de udsatte medarbejdere løn. Der er brug for udstyr og reperaration af udstyret, der ofte tager skade af den voldsomme varme og lynnedslag m.m.

Lige nu er der mulighed for at oprette og drive kristne radioer med myndighedernes accept. Vi må støtte disse radiostationer, som styrker de kristne i et meget muslimsk område. Der er hårdt brug for mere hjælp.

Bidrag går ubeskåret til arbejdet og kan indsættes på Udfordringens projekt hos Missionsfonden (med skattefradrag) på konto 9570 0006 139450 – husk at skrive: ’5984 Radio-mission i Afrika’.

Læs også: Helenes klinik brændt ned af terrorister