Er der noget på spil?

Håndboldherrernes VM-triumf stod lidt i kontrast til en gudstjeneste jeg for nyligt var til. Det var da hyggeligt, men også kedeligt og ufarligt. Sådan er det jo nogle gange i kirken. Men jeg skal være ærlig: Det irriterer mig grænseløst.

Hvorfor? Fordi troen på Jesus ikke må være tandløs. Jeg kommer ikke i kirken for at blive underholdt. Så hvis mødet udelukkende er feel-good stemning, hygge og et par gode sange, så går jeg altså hjem med en følelse af at være lidt til grin. For jeg har ofret noget pga. troen på Jesus. Det er ikke en hobby for mig.

Når håndboldherrerne græd af glæde efter VM-finalen, så er det fordi, de havde en drøm, som de ofrede meget tid og energi på – og som lykkedes. At se det, er noget af det smukkeste ved sport. I sportens verden er der nemlig noget på spil. Det er ikke bare lige meget. Det elsker jeg.

I kirkelige sammenhænge har jeg nogle gange siddet med en følelse af, at der ikke var noget på spil. At det fx ikke betød så meget, hvad Jesus sagde om at være klar til at dø for sin tro eller være sin næstes tjener. At alle disciplene godt nok blev dræbt for deres tro på Jesus – men det var jo dengang, ikke?

Eller når Jesus siger, at dem, som tror på ham, aldrig skal dø, så glemmer man lidt hvad konsekvensen for alle dem, der ikke gør det, logisk bliver. Bibelen er faktisk en lang fortælling om en kamp imod døden, ondskaben, selvtilstrækkeligheden, egoismen, stoltheden… ja, faktisk alt det, som Gud ikke er.

Modsat i sportens verden, så er kampen ikke nogen konkurrence i Guds rige. Det handler i stedet om at vælge det gode og det livgivende. Og der er heldigvis altid plads til flere på dét vinderhold. Men som en klog præst for nyligt sagde, så handler det i troen om at finde det rigtige spænd mellem at blive udfordret og at opleve støtte.

Som disciple skal vi sammen lade os udfordre af Jesus. Det er ikke noget, vi behøver finde på eller køre en stemning op over. Vi skal bare læse, hvad han befaler – og prøve at gøre det med Helligåndens hjælp. Vel vidende, at vi er elskede og accepterede, uanset hvordan det går.

Men der er i den grad noget på spil alligevel. Vi skal løbe, så vi vinder sejrskransen, som Paulus skrev. Evigheden er på spil! Livet er på spil! Jeg savner den dimension. Festen i evigheden kan slet ikke sammenlignes med håndboldherrernes. Det bliver meget vildere og meget mere vigtigt. Jesus spurgte: ”Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl?” Har vi mon glemt de ord?