Naturvidenskab og kristendom

Jakob Carl Christensen
Solsikkevej 4
6400 Augustenborg

Der har her i bladet på det seneste været en del artikler og boganmeldelser med omdrejningspunkt i skabelsestanken – sat over for den almindeligt udbredte naturvidenskabelige opfattelse, at tingene ikke er foregået, som de står i Bibelen. Mange mennesker har gennem de sidste 200-300 år oplevet en anfægtelse på baggrund af naturvidenskabens opdagelser og teorier. Ræsonnementet synes at være, at hvis Bibelen ikke holder vand som naturvidenskabelig opslagsbog, så kan man ikke tro på Gud, for så er det hele jo bare opspind. Kristendommen afvises, fordi man opfatter skabelsesberetningen som et stykke forældet og primitiv naturvidenskab.

Man skal imidlertid være opmærksom på, at det – tilsyneladende – er meget nemt at komme til at sammenblande kategorierne. Man holder så at sige æbler og lysekroner op mod hinanden og kommer til den konklusion, at de ikke er ens. Hvilket er fuldstændig korrekt; de er ikke ens. Men hvem siger overhovedet, at de skal være ens? Det ville jo forudsætte, at de havde som formål at udtale sig om det samme. Det ville forudsætte, at den indsigt, de formidler, er af samme art.

Nogle kristne bliver alt, alt for fokuserede på et forsøg på at bevise, at gængs naturvidenskabelig teori er fejlbehæftet, i deres iver efter at “bevise” Bibelen. Dette skal ikke forstås sådan, at al naturvidenskab skal accepteres ukritisk; men det betyder, at man bruger sin energi på at kæmpe en kamp på forkerte præmisser.

Andre kristne bliver henført til tvivl og sorg, fordi de ikke ved, hvordan man ellers kan forstå tingene. De har brug for at høre, at naturvidenskab og kristendom ikke er et enten/eller, men et både/og. Det gælder for så vidt også ikke-kristne.

Vi tror jo trods alt som kristne, at det er Gud, der i sin visdom har bygget hele universet og indrettet det efter nogle fysiske love, som vi kan lære at kende. Og måske noget af det peger i retning af evolution, andet i retning af intelligent design. Måske er det begge dele? Men skabelsesberetningerne handler hverken om evolution eller intelligent design, men er et spejl, der lader os læse de dybeste lag af menneskets sjæl og dér opdage Gud.

Naturvidenskaben forholder sig til den objektivt konstatérbare og målbare verden.

Præmisserne for naturvidenskaben er teori, eksperiment, empiri, falsifikation mm. Formålet er at udlede og derefter beskrive, hvordan tingene hænger sammen. Kristendommen derimod udtaler sig for såvidt ikke om naturvidenskabelige emner, men om, hvordan mennesket skal leve, forstå og handle i verden, og hvem Gud er. Og det er noget helt, helt andet! Kristendommen handler om “at være menneske” og “hvordan handler vi i verden” og “Jesus er min frelser”. Om jorden er 134 år, 6.000 år eller 36 milliarder år gammel ændrer intet ved dette.

Derfor skal man IKKE lade sig anfægte af naturvidenskaben. Bibelens skabelsesfortællinger handler om, at Gud den almægtige er Skaberen og altings ophav, og at han har alt i sin hånd. Det handler slet ikke om naturvidenskab, men er ”symbolsk viden” og model for tanken om, hvad livet overhovedet er; nemlig en nådegave fra Gud. Om han skabte alt på 7 dage eller 4,5 mia. år finder vi ud af, når vi møder ham i Himmerrige. Indtil da, skal vi blot holde fast i hans varme hånd – den hånd, som bærer alt.