Enhver, som kalder på Jesus, skal udfries!

Forhenværende sognepræst fortæller om sine erfaringer med udfrielse af dæmoner og giver gode råd.

(Læsetid: 15 minutter)
Ny Testamente indeholder mange beretninger om, at Jesus og hans disciple uddrev dæmoner. I mange tilfælde beskrives helbredelser også som uddrivelse af sygdomsånder. Som fx i Matt 9:32-34, Lukas 11:14-23, hvor Jesus befrier en stum mand for en stumheds ånd. (Foto fra the LUMO project).

Noget af det første jeg som præst blev mindet stærkt om, var:” Gør, som Jesus har sagt”.

I mødet med mennesker i nød var det altså afgørende at adlyde Jesu befalinger, hvis tjenesten skulle lykkes. Det var en påmindelse, som ikke kom fra mennesker, men fra Bibelens Ord. Det var især ord som Matt.: 10,8 – Prædik: Himmeriget er kommet! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud.

Før jeg begyndte min præstetjeneste havde jeg slet ikke oplevet den form for afhængighed af Jesu Ord.

En stærk personlig oplevelse af Helligåndens fylde i mit liv var ligeledes afgørende for den stærke erfaring af Guds nærvær og ledelse i min tjeneste, hvor nådegaverne for alvor kom i funktion.

Kundskab

Især kundskabsord, visdomsord og bedømmelse. Fx kunne jeg ved forbønstjenester pludselig få klarhed over en persons vanskeligheder uden forud at kende noget til personen i det hele taget.

Jeg kunne umiddelbart vide, hvad der skulle bedes om, uden at det var blevet nævnt.

Kirken, dvs. vi som tror på Jesus som Herre, har svigtet i udtalt grad. Og vi har i kirken brug for at erkende det og omvende os fra det.

Udfrielse

Specielt har vi svigtet, når det drejer sig om udfrielse. At kaste dæmoner ud. Problemstillingen aktualiseres i øjeblikket i forbindelse med udsendelsen på TV2: ”Guds bedste børn”. Jesus gav ikke plads for det sensationelle i udfrielsen, men viser, at Gudsrigets kræfter med Ham er sejrrigt virksomme. Med Jesu gerning gør Gud krav på mennesket, som djævlen uretmæssigt ved list og bedrag har skaffet sig herredømme over. Selve konfrontationen i evangelierne viser, at problemet er langt mere omfattende, end nogen har forestillet sig.

Mens der i mange kirkelige kredse har været stor opmærksomhed og opbakning til at følge befalingen om at helbrede de syge, så har befalingen til at kaste dæmoner ud være undertrykt, negligeret, svigtet og forsømt i udtalt grad.

Det hænger sammen med en dogmatisk indstilling i nogle kirkelige sammenhænge, hvor man fastholder, at troende, genfødte kristne mennesker ikke kan have problemer med dæmoner i deres liv og dermed ikke have brug for udfrielse. Fx har jeg hørt en kendt (udenlandsk) præst udtale, at mennesker som tror på Jesus og er fyldt med Helligånden ikke kan være besatte. Det var ordene, han brugte.

Ikke besat, men bundet

Selve udtrykket besat er overordentlig problematisk og burde slet ikke bruges i oversættelsen af Bibelen. Ordet Besat giver nemlig indtryk af en form for ejerskab. Og naturligvis kan en, som tror på Jesus ikke være ejet af andre end Jesus.

Bibelen selv giver ikke noget grundlag for den opfattelse, at kristne ikke kan blive bundet af dæmoner.

Jeg kan konstatere, at rigtig mange troende mennesker ikke får den hjælp, de har behov for, fordi der af dogmatiske grunde ikke undervises om virkeliggørelsen af de befalinger, Jesus har givet os.

Egne erfaringer

Min erfaring med udfrielse skete på den hårde måde. Mennesker kom i deres nød og bad om hjælp. Men ingen havde undervist mig i, hvordan en udfrielse skulle forgå. Jeg havde lært at bede for mennesker. Det var tydeligvis virksomt, så det måtte være vejen frem.

Men først da et menneske direkte bad om hjælp til udfrielse fra dæmoner, måtte jeg spørge en kollega om assistance. Derigennem fik jeg en klar fornemmelse af, hvordan det kunne gøres.

I de år kom der rigtig mange henvendelser om udfrielse. I første omgang prøvede jeg at hjælpe alle, der henvendte sig om hjælp til at komme fri af dæmoner.

Meget tit er mennesker ikke klar over, at deres problemer skyldes dæmoner.

På et tidspunkt blev jeg konfronteret med, at en af de personer, som var blevet udfriet, senere fik tilbagefald – se Lukas 11,24-26. Ånden vendte tilbage med syv andre, som var betydeligt værre end den selv. Det var skræmmende.

”Så har du jo ikke fulgt Jesus som Herre i dit liv”! Det var min kommentar. Og det måtte vedkommende indrømme. Han havde det rædselsfuldt. Derfor tog jeg en fast beslutning om, at jeg fremover ikke ville hjælpe mennesker til udfrielse, hvis de sagde nej til at tage mod Jesus som Herre og frelser i deres liv.

De, der siden over for mig har afvist at kalde på Jesus og følge ham, kan tælles på en hånd.

En ting er helt sikker, har man først været under dæmonisk indflydelse, så vil ånderne altid forsøge at komme tilbage. Satan vil aldrig indrømme et nederlag. Man kan sige: uden at Jesu fylder ”huset” efter en udfrielse, mister man hurtig sin frihed.

Mange årsager

Der kan være utallige årsager til, at et menneske bliver belastet af onde ånder. Jeg nævner bare nogle.

De kan være overført fra en i slægten. Det har jeg mødt. Fx fra en bedstemor til et barnebarn.

Det er oftest foregået i de ganske tidlige 4 – 8 år. Ofte vil et ældre menneske med dæmoner blive plaget særligt hen mod livets afslutning, fordi dæmonerne ønsker at blive sendt over i et andet menneske, inden den gamle dør. Helst et lille barn. Barnet kan så eksempelvis have haft en oplevelse af, at en mørk skygge på et tidspunkt gled ind i deres liv. Men de har ikke ellers tænkt nærmere over, hvad det indebar. Tit har problemerne først vist sig langt senere i livet som voksen.

Okkultisme

Alle former for okkult praksis åbner for dæmonisk indflydelse: Magi, spådomskunst, kontakt til hekse, troldmænd, medier, åndemanere, clairvoyante (se 5.mosebog 18,10-13). At kalde op til de døde er en sikker metode til at invitere dæmoner indenbords.

En af de personer, jeg hjalp, kunne opregne mere end 50 ånder, der indfandt sig.

Det sker også, når unge mennesker har leget ånden i glasset. I andre tilfælde sker det ved personer, som gennemlever en voldsom afmagtssituation, hvor de kommer ud for noget, som er dybt traumatisk og skræmmende. Det sker tiest i barneårene. Djævlen er absolut ingen gentleman. Han udnytter gerne, når mennesker kommer i en svag og afmægtig position.

Negative følelser

Enhver form for negativ følelse kan have tilsvarende dæmoner, som har samme karakter. Fx følelsen af at være forkastet kan blive forstærket af ånder, som fremmer følelse af forkastelse.
Andre negative følelser, som dæmoner snylter på er fx angst, frygt, skuffelse, bitterhed, had, uforsonlighed, vrede, bekymring, modløshed, frustration, ensomhed, sorg, håbløshed.

Har du kæmpet meget med bestemte negative følelser, som du oplever er umulige at slippe fri af, så overvej muligheden af, at det er forstærket af dæmoner, som må erkendes og kastes ud i Jesus navn.

Hvordan de indfinder sig kan tit handle om at blive berørt af en meget voldsom følelsesmæssig belastning. Det kan f.eks. ske ved at en som barn oplever alvorlige svigt fra de voksnes side.

Eller at man lider tab af vigtig omsorgsperson. Det kan endog ske selv i mors liv, hvis man som foster er uønsket af den, som bærer på en.

Synd

Synd er en af de vigtigste veje for dæmoner til at invadere menneskers liv. Derfor er det helt afgørende, at vi gør op med al synd i vores liv. Omvender os, erkender og bekender al kendt synd. Kun Helligånden kan for alvor afsløre synd i vores liv. Det gør Han, for at vi kan blive renset og sat fri til at leve med Jesus som Herre og gøre Faderens vilje.

Mange taler om vækkelse, men før vækkelsen kan bryde ud, må vi som enkeltpersoner og som kirke/ kirkelig forening gøre op med synden i stedet for at dække over den.

Store dele af den kristne kirke er i dag fuld af synd, som der dækkes over i stedet for at bringe den frem i lyset. Det gælder i høj grad krænkelser og overgreb på de svage, især børn. Både åndeligt, psykisk, fysisk og seksuelt. Dette gælder alle kirkelige kredse.

Pornografi og begær

En anden alvorlig synd i kirkelige samfund er den udbredte afhængighed af pornografi, selv blandt kristne ledere, som er dybt ødelæggende både for samliv og synet på kvinder, desuden fører det let til utroskab eller afhængighed af at opsøge prostituerede.

Al seksuel synd er en åben ladeport for dæmonernes invasion.

Specielt ånder af begær. Jeg har set, hvordan de mennesker først kunne løses af dyb afhængighed, når dæmonerne var kastet ud, og dette igen har som forudsætning, at man bekender sin synd og forsager den, jf. Ordsprog. 28,13.

Frådseri

Andre synder i kristne sammenhænge, der kan nævnes, er uetisk omgang med økonomiske midler, som også er noget, der kan dækkes over.

Endelig er der frådseri, dvs. usund overspisning, som af mange ikke opfattes som synd i modsætning til alkohol- og stofmisbrug. Alle former for misbrug kan forstærkes af dæmoner.

Fysiske lidelser

I Bibelen læser vi om dæmoner, der forårsager sygdom og lidelse. Eksempelvis i Lukas 13,10-13. med den kvinde, der havde været krumbøjet i 18 år.

Vi ser at der ofte er fysiske lidelser, som enten er forårsaget af dæmoner eller forstærket af samme.

Psykisk eller åndeligt

Det klassiske spørgsmål er altid, om dæmonisk belastning ikke kan forveksles med psykisk sygdom? Hvor jeg konsekvent siger – nej! Det er hver sit område.

Der er ingen tvivl om, at psykisk syge også kan have problemer med de onde ånder, men det rimelig nemt at skelne.

Onde ånder påvirkes kun af åndelige midler, sådan som vi finder dem i Guds Ord og i Jesus og Hans fuldbragte værk. De påvirkes ikke af medicin.

Terapi og medicin kan have indvirkning på de psykiske og fysiske.

En anden ting er, at psykisk syge ofte er følsomme over for dæmonisk pression, som de oplever gennem deres sanser, især hørelsen, men som ikke nødvendigvis er et udtryk for, at de er dæmoniseret.

De fleste glemmer, at dæmonerne er lige i nærheden, men de fleste af os har ikke den samme overfølsomhed, som visse psykisk syge har.

Beskyttelse og engle

Er vi genfødte kristne, har vi adgang til det forsvar, Paulus kalder den fulde rustning, så vi kan forsvare os mod den onde hær, som Satan sender imod os.

En del mennesker spørger, om der ikke også findes gode ånder? Jo, helt sikkert. Det er ikke kun Satan, der har en åndelig hær til sin rådighed. Gud har en endnu større og stærkere hærskare. Engle kaldes de. Guds sendebud.

Biblen taler klart om, at engle er tjenende ånder sendt ud til dem, der skal arve frelsen, Hebr. 1,14. Og Jesus siger, at vi ikke skal ringeagte de små, som tror på Ham, – ”for deres engle i Himlene ser altid min Himmelske Faders ansigt”.

Derhjemme beder vi hver dag: ”lad din hellige engel vogte os, så den onde fjende ikke skal få nogen magt over os”.

Selvom vi ikke ser Guds engle, så er de der og bringer hjælp og beskyttelse. Men vi bør aldrig opsøge eller kontakte dem. Vi risikerer blot, at onde ånder vil svare. Gud giver os ingen adgang til at kontakte engle, men vi kan reagere positivt, hvis de kontakter os. Vores trygge henvendelse i bøn er enten til Jesus eller til Faderen.

Vildledende ånder

Paulus taler om vildledende ånder, der vil være særligt aktive i endetiden 1. Tim. 4,1-5. De vil bedrage os med informationer, som ikke er baseret på Sandheden. Det fører til ideologiske lærdomme, som fører mennesker bag lyset. Det finder sted i dag i udstrakt grad.

Det gælder fx spørgsmålet om det palæstinensiske folk. Den betegnelse er en KGB opfindelse fra 1964, hvor den sovjetiske efterretningstjeneste ønskede at danne en terrororganisation i mellemøsten. Den forhenværende rumænske spion, general Ion Mihai Pacepa, har i bogen:

”Disinformation” fortalt om, hvordan Vesten konsekvent er blevet bedraget af KGB gennem hele sovjettiden. Og det videreføres af andre i dag.

Vantro

Noget af det mest problematiske er de ånder af ”vantro”, som påvirker mange mennesker også i kirkelige miljøer.

Det er ånder, som forhindrer mennesker i at kunne tage imod og tro/forstå sandheden, som den åbenbares gennem Guds Ord og af Guds Ånd.

Syv trin

I forbindelse med udfrielse er der nogle klare trin, man kan betræde.

For det første: Bekend troen på Jesus som Herre og på hans fuldbragte værk på korset.

For det andet: Man må ydmyge sig, hvis man ønsker at finde nåde.

For det tredje: Bekend enhver kendt synd i ens liv. Er man desperat nok efter frihed, skal Helligånden nok vise en, hvad det er.

For det fjerde: Vende sig bort fra sin synd.

For det femte: Bryd al okkult tilknytning og al falsk religion.

For det sjette er det vigtigt at kalde på Jesus og stå sammen med Ham i det, som nu skal ske.

Som det sidste: Brug befalingsord, der befaler dæmonen/dæmonerne at forsvinde bort fra en i Jesus navn. Kender man dæmonernes navne, kan man bruge dem.

Selvudfrielse

Er man fortrolig med at bede personligt, kan man godt lave selvudfrielse, men ellers må man bede om hjælp hertil.

Mange tror, at udfrielse indebærer spektakulære fænomener, så som voldsomme lyde og bevægelser, men de fleste udfrielser sker uden synlige eller hørlige indslag. Ofte som en frihed og lettelse i personen.

Er man ikke fortrolig med udfrielse fra onde ånder, så kan mange måske opfatte omtalen her som meget dyster. Men sådan har jeg slet ikke selv oplevet det.

Udfrielse giver glæde

Naturligvis kan tjenesten indebære kamp og modstand, men min oplevelse har trods alle vanskeligheder været en stærk og nærmest frydefuldt styrkende oplevelse af Jesu nærvær. Ja, som en formidling af Guds helt enorme kærlighed, fred og glæde i Helligånden. En erfaring af

Herrens herlighed og overvældende magt og nåde. Har man ikke været tæt på, har man nok svært ved at kunne fornemme, hvor glædelig og stærk en udfrielse kan opleves.

Jesus befrier en dæmonplaget mand i gerasenernes område for mange dæmoner. Tegning fra freebibleimages).
En mand, der var besat bliver befriet af Jesus

Markus 5, 10-20 fortæller om en mand, der kom styrtende ud fra klippehuler, der blev brugt som gravpladser.
”Han havde igen og igen sprængt alle de fodjern og lænker, man havde forsøgt at holde ham bundet med. Ingen kunne klare ham, og dag og nat kunne man høre ham hyle i gravhulerne og oppe i bjergene, hvor han slog sig selv med sten. Manden havde på lang afstand fået øje på Jesus, og nu kom han styrtende og kastede sig ned på jorden foran ham. Jesus befalede den onde ånd at forlade manden, men blev mødt med et højt skrig: »Lad mig være i fred, Jesus, du den almægtige Guds Søn! Lov mig højt og helligt, at du ikke vil pine mig.«
»Hvad er dit navn?« spurgte Jesus. »Legion,« svarede han, »for vi er mange!« Og så gav dæmonerne sig til at bønfalde Jesus om ikke at sende dem bort fra egnen. »Giv os lov til at besætte svinene!« tiggede dæmonerne. I samme øjeblik Jesus gav dem lov, fór dæmonerne ud af manden og ind i svinene, og hele flokken – omkring 2000 – styrtede ned ad skrænten og druknede i søen. Svinehyrderne flygtede og fortalte om det både i by og på land, så egnens beboere kom strømmende til for at se, hvad der var sket. Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. …
Da Jesus var på vej op i båden, bad manden om lov til at følge med ham. »Nej,« sagde Jesus, »gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud i sin barmhjertighed har gjort for dig.« Manden gik derefter rundt i Dekapolis og fortalte alle om de store ting, Jesus havde gjort for ham. Og folk undrede sig.

Læs også