Orla Grane har lært at lytte til Gud

60 år: Galleriejeren brænder for sine ”skrumler” – og for at bede for mennesker.

”Galleri Grane” i Aarhus er hjemsted for keramikeren Orla Grane Larsens finurlige og humoristiske fantasidyr, Skrumlerne. Her kommer mennesker ind fra gaden og blive bedt for. På fredag, 15. februar, fylder han 60 år.

Orla er en trofast læser af Udfordringen. Da avisen før jul, som vi plejer at gøre, tilbød læserne at købe ekstra eksemplarer af Juleavisen til omdeling, skrev Orla og bestilte 3000 stk.

– Hvad gjorde du med de mange aviser?

– Jeg bestilte først 2000 aviser. Tre morgener gik jeg ud kl. 5 i det boligområde, hvor jeg bor, og stak aviserne i postkasserne. Senere bestilte jeg 1000 aviser mere, fordi der nede i Aarhus ligger et stort højhus i Grønnegade med en masse postkasser, og så tænkte jeg, at det var oplagt.

– Har du fået respons?

– Der var en enkelt, der henvendte sig. Men for mig handler det om, at nogle skal så, og andre skal høste. Jeg håber, at jeg har fået nogle til at læse, og avisen har sat tanker i gang. Det er ligesom, når jeg beder for folk, resultatet viser sig nogle gange første senere, siger Orla Grane, der beholdt 100 aviser til at tilbyde gæster i galleriet.

Orlas galleri på Hammershusvej i Aarhus er foruden hans egen kunst også hjemsted for gæsteudstillere og for forbøn. Det svinger lidt, hvor mange der kommer, men Orla er i galleriet de fleste af ugens dage, og enhver er hjerteligt velkommen til at komme ind fra gaden til forbøn.

Han lægger hånd på mennesker og beder for dem.

Orla, du skal lægge hænder på syge!

Det var ikke den form for kristendom, han voksede op med. Han var barn på en gård ved Mårslet syd for Aarhus, i et varmt og kærligt hjem, hvor kristendommen betød noget. Han gik i søndagsskole og juniorklub, men der var ingen, der lagde hånden på nogen, ingen mirakler.

Orla vendte mere eller mindre troen ryggen som 17-årig. Som 33-årig vendte han tilbage. Det var til et helbredelsesmøde med Hans Berntsen på Møllevangsskolen i Aarhus, at han sagde ja til Jesus.

Orla begyndte at komme til Kristent Centrums møder i byen, og senere blev Århus Frikirke i Risskov skabt. Her var Orla aktiv, også som lægprædikant, indtil kirken lukkede i 2015. I dag kommer han fast i den lille Maran-ata menighed i Vestergade.

– På en bibelcamping i Vejle fik jeg en profeti: ”Orla, du skal komme til at fortælle om Jesus, og du skal lægge hænderne på de syge”. Jeg bad til Jesus: ”Du må åbne døren!”, for jeg vidste ikke, hvad det betød.

– Så skete der det, at jeg udstillede sammen med 22 andre kunstnere ude i Lading. En dag ringede Mette, der ejede galleriet her, og inviterede mig til at udstille. Det gjorde jeg så, og en dag ringede hun igen: ”Orla, jeg åbner et galleri på Mors. Du skal overtage galleriet hér”.

– Jeg vidste ikke noget om at drive galleri. Men nu har jeg i snart 12 år haft galleriet, som Gud har givet mig, og Han har sørget for mig og for økonomien, smiler Orla.

Kunst med humor

Orla Grane har lært at lytte til Gud, siger han. Gud skal nok sørge for ham. Det er også Helligånden, der giver ham inspiration til de unikke fantasifigurer, Skrumlerne, som han kalder dem. De kommer i alle mulige former og ingen er ens. Orla giver dem muntre titler som fx ”Øjesten”, ”Flottenhejmer”, ”Overklasseløg” og ”Durkdreven”.

Der er ingen dybere symbolværdi, siger han. Men Orla vil gerne bringe glæde og humor ind i verden med sine skulpturer, der er lavet af stentøjsler, metal eller træ, nogle gange i kombination.

Han gik som ung på EFG og arbejdede bagefter i flere år på en møbelfabrik. Det gav ham dårlig ryg. Han kom på Ryslinge Højskole, hvor en lærer, Erik Andersen, så hans talent og opmuntrede ham til at forfølge den kreative vej. Herefter fulgte fire år på Aarhus Kunstakademi, hvor han blev keramiker.

Orla Grane har haft udstillinger forskellige steder, bl.a. på Kunstnernes Påskeudstilling, i Musikhuset Aarhus og i Den Gamle By.

Udfordringen bragte i 2016 en artikel om hans dengang 82-årige mor, ”Kirsten snød lægerne tre gange” (Udfordringen 8. april 2016). Kirsten afgik ved døden sidste år.