Hele familien rejser til Hawaii

– For seks år siden lagde Gud en drøm i mit hjerte om, at jeg og Ole og vores to børn, Daniel og Benjamin skulle tage på en bibelskole for at blive styrket i vores tro og for at få et stærkt fundament for vores familie, siger Zane.

På tirsdag den 2. april går drømmen i opfyldelse, når de står på toget i Kolding og tager flyet fra København via London og Los Angeles til øen Kona på Hawaii.

Da Ole blev omvendt

Det begyndte alt sammen med, at Ole blev omvendt i 1996.
Han kom fra en kirkefremmed familie, men da han kom til tro, tog han på Børkop Bibelskole og senere hen blev han engageret i Friluftsmissionen.

Han fik et kald til at blive en del af Team Baltikum, som tog til de Baltiske lande i 3 måneder med hovedbasen i Letland, i én af Letlands smukkeste byer Kuldiga.

Dér mødte han Zane. Zane var en del af en luthersk kirke derovre. Kirken var venskabskirke til Hjarup og Vamdrup sognekirker. På det tidspunkt studerede Zane til organist i hovedstaden Riga.

Ole er uddannet bager og da han vendte hjem, fik han job som bager i Ejstrupholm.
– Men Gud talte til mig om, at jeg ikke var færdig med Baltikum, og da bestyrelsen manglende en evangelist til de Baltiske lande, følte jeg, at det var det rigtige at blive fultids missionær for Friluftsmissionen. Så begyndte jeg at rejse til Baltikum sammen med et lille team i 3 måneder 2 gange om året i 3 år, fortæller Ole.

Gift med Zane

Nu blev det til alvor med ham og Zane. De blev forlovet i foråret 1999 og gift d.27.december i 2000 i Kuldiga.

Efter at Zane var færdig med sin uddannelse i sommer 2001, flyttede de til Denmark, og hun fik et job som organist ved Skarild og Karstofte kirker.

– I starten spillede jeg til gudstjenester uden at forstå et eneste ord dansk, men mit kendskab til den lutherske kirkes liturgi, som ligner meget den danske folkekirkes liturgi, gjorde det lettere for mig at udføre mit arbejde, fortæller Zane.

Efter et halvt år flyttede de til Kolding, og Zane blev organist i Sdr. Stenderup kirke.

Hårdt for familien

– Men som familie led vi under, at jeg som bager måtte arbejde om natten og i weekender, og at Zane, ligesom alle organister, skulle arbejde næsten alle weekender og alle helligdage.
Det var hårdt for os alle, og det med missionen gled også i baggrunden, husker Ole.
De kommende år oplevede Ole og Zane en del prøvelser, og deres ægteskab hang på et tidspunkt i en tynd tråd.

Et uventet nyt håb

– Under denne prøvelsestid ledte Gud os til en Apostolsk Kirke i Kolding, mener Zane.
– Gud satte os sammen med mennesker, hvis tro og vandring med Gud inspirerede os, og vi erfarede, at Gud havde meget mere til os, end vi hidtid havde troet. Alt det med Helligånden, nådegaverne og at vandre i tro blev mere levende for os, fortæller de.

Ole begyndte at bede for syge, og der skete helbredelser. For en tid var han en del af en kristen cafe, hvor han fik rig lejlighed til at bede for mange, og hvor også Zane var involveret som frivillig.

På familielejr

Men Zanes drøm om, at de sammen skulle på en bibelskole, var stadig levende.
– Gud havde lagt en bestemt bibelskole på mit hjerte, nemlig YWAM Familie DTS i Kona på Hawaii, fortæller Zane.

For 4 år siden tog de på en familielejr med Ungdom Med Opgave (UMO) i Fjellerup. Her mødte de en del par og familier, som havde taget på netop sådan en bibelskole, og Zanes drøm flammede op igen.

De hørte mange opmuntrende vidnesbyrd , men da det koster en del penge, havde de svært ved at forestille sig, hvordan dette kunne blive muligt for dem.

Det næste år på lejren mødte de et par, som havde været på mange eventyr og opfordrede dem til at stole på Gud og gå i tro.

– Det ER muligt, selv om det ser umuligt ud, sagde de til os, og så lagde de 200 kr. på bordet og sagde, at de vil være de første til at så ind i vores drøm.

– Langsomt arbejdede Gud også i Oles hjerte, som efterhånden kunne se, at dette vil være en god investering både i vores ægteskab, familie og vores børns fremtid.

Solgte huset

– For 4 år siden satte vi vores hus i Sdr. Bjert til salg, netop for at være fri til at sætte os i bevægelse, hvis Gud kaldte os til noget. Efter to år blev huset solgt, og vi flyttede til Kolding i en lejebolig. Og med de første 200 kroner begyndte vi vores tros-vandring.

– Vi startede med at søge optagelse på bibelskolen, søgte visum til USA, og det eneste vi selv kunne spare sammen til og havde nok til her i januar måned, var flybilletter.
Alt dette og meget andet gjorde vi i tro!

– Vi erfarede, at VI var nødt til at tage de første skridt, og derefter lagde Gud andre ting til rette.
Vi gjorde alt, hvad vi kunne, og bad Gud om at gøre det umulige, og det har vi også i sådan en grad erfaret, at Han har været trofast og gjort.

– Det har ikke altid været let, til tider har det endda været udfordrende, men i disse øjeblikke holdt vi os til de ord, som vi fornemmede at Gud gav os lige fra starten af fra Esajas 43:
”Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken”.

Ved at sælge en del af deres ejendele og med støtte fra deres venner har de fået nok til de første 3 måneder på skolen.

De 2 måneders outreach, hvor de skal rejse til et andet land, dele evangeliet og omsætte det, de har lært i praksis, har de lagt i Guds hænder.

– Vi er spændte på at se, hvad Gud vil gøre i os og igennem os, og hvilket udtryk, det vil få for vores familie nu og i fremtiden, slutter Ole.

Man kan læse mere om YWAM, DTS og følge deres rejse på Christensen-fam.dk.