Elite-bodybuilder blev psykisk syg

Rikke Birk vandt sølvmedalje til både dansk og nordisk mesterskab i bodybuilding. Hun dyrkede sin krop i ekstrem grad. Men i dag er det de åndelige værdier, hun dyrker, for Rikke blev ”født på ny” under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Hun er i dag 46 år gammel, førtidspensionist og har sit lille rækkehus, sin kat og sin bil i en forstad til Randers. Rikke bliver ”glad i låget”, som hun siger, når hun tænker på, hvad Gud har gjort i hendes liv.

– Havde det ikke været for Gud, havde jeg taget mit eget liv, siger Rikke, da hun fortæller om det dybe mørke, hun havnede i et par år efter, at hun vandt sine medaljer.

23 år gammel blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling på Randers Sygehus og var der i otte måneder.

– Min fitnessinstruktør, som også blev min kæreste, gav mig nogle sprøjter. I trekvart år indtog jeg anabolske steroider og væksthormon. Jeg følte, at jeg fik mere energi og blev stærkere. Men jeg fortryder det meget i dag, siger Rikke.

Dopingmisbruget var ikke den direkte årsag til, at Rikke blev psykisk syg. Men misbruget har sandsynligvis forstærket de psykoser, hun oplevede, mente lægerne.

– Min drøm er at tage ud på skoler og i ungdomsklubber og advare de unge mod doping. Men endnu har jeg ikke modet til at gøre det, siger Rikke.

Svær barndom

Hun blev syg, fordi hun var genetisk disponeret for det, siger hun, kombineret med en barndom, hvor hun oplevede svigt og mistrivsel. Mor var psykisk syg og far var alkoholiseret. Hun så ham sjældent, for når han ikke var på arbejde, sad han tit på værtshus.

Forældrene blev skilt, da Rikke var 10 år gammel. Rikke blev boende hos moren i Kolind på Djursland, indtil hun som 18-årig flyttede i egen lejlighed i Grenå. Moren var indlagt flere gange på psykiatrisk afdeling.

– Jeg var den stille pige. I vores familie talte vi aldrig om problemer, siger Rikke, der i Grenå begyndte at dyrke bodybuilding i det lokale fitnesscenter.

– Jeg ville klare mig selv, få muskler og blive stærk. Ingen skulle gøre mig fortræd igen. Så skete der det, at jeg blev kæreste med instruktøren, som gav mig sprøjterne. Jeg vidste et eller andet sted godt, at det var forkert at tage doping, men jeg havde tillid til ham.

– I 1993 stillede jeg op ved DM for juniorer og vandt sølv. Året efter deltog jeg i nordiske mesterskaber for seniorer, hvor jeg også vandt sølv. Men da kæresten fandt en anden pige i fitnesscentret, flyttede jeg væk fra byen og til Randers.

– Jeg blev lægesekretærelev på Randers Sygehus. Da jeg var færdiguddannet, fik jeg et vikariat, og fra da af begyndte jeg at få det skidt. Jeg havde en del sygefravær, og i februar 1996 havde jeg fået det så skidt, at jeg selv kontaktede vagtlægen og kom til samtale på psykiatrisk afdeling i Randers. Jeg havde ikke sovet i 3-4 døgn, siger Rikke.

Et helvede

Hun boede på det tidspunkt i en lejlighed på 4. sal i Randers. Hun hørte en stemme i hovedet, der sagde: ”Jump, Rikke, jump!” (spring, Rikke, spring!) – men hun gjorde det ikke. Rikke vidste godt, at den var helt gal.

– Jeg faldt om på gulvet, da jeg trådte ind i modtagelsen på psykiatrisk afdeling. Det endte med, at jeg blev indlagt på lukket afdeling i seks døgn. Bagefter var jeg på det åbne afsnit i otte måneder.

– Især de første tre døgn var hårde. Jeg var i helvede, sådan føltes det. Tre døgn i et dybt mørke, hvor jeg oplevede dæmoner og onde ånder, der torturerede mig på forskellig måde. Jeg kunne lugte mit eget kød brænde. Det var meget, meget pinefuld. Og for mig meget virkeligt, siger Rikke.

Hun har senere fortalt andre kristne om oplevelsen. Meningerne har været delte, og Rikke ved da godt, at det sikkert kan være svært at forholde sig til for andre, især når de hører, at det skete lige efter indlæggelsen på den lukkede afdeling.

Født på ny

Da hun blev udskrevet, fik hun tilkendt førtidspension og havde i nogle år et skånejob. Men efter ni år blev hun indlagt for anden gang i 10 måneder på den åbne afdeling.

– Lige så skrækkeligt, jeg havde det under min første indlæggelse, lige så smuk og god var min anden indlæggelse, hvor jeg oplevede at ”blive født på ny”. Jeg kendte ikke Jesus, for i mit barndomshjem var vi ikke kristne, og det var ikke noget, jeg havde beskæftiget mig med ellers.

– Men der skete det, at det kom meget stærkt til mig, at jeg skulle bekende mine synder. Det gjorde jeg mange gange. En dag lagde jeg mig ned på gulvet og råbte på Jesus. Nogle dage senere, mens jeg var på mit værelse, hørte jeg en mandlig stemme sige inde i mit hoved: ”Dér blev du født på ny”.

– I det samme så jeg en hvid due, der hang og baskede lige udenfor vinduet. Jeg vidste ikke, at en hvid due er symbol på Helligånden, for jeg kendte ikke Bibelen, fortæller Rikke.

Et nyt liv

Betydningen af ”at blive født på ny” gik først rigtigt op for hende senere, da hun havde inviteret en kristen kvinde hjem til kaffe.

– Vi sad i bestyrelsen sammen i SIND´s afdeling i Randers, og hun fortalte mig om, hvordan Jesus havde grebet ind i hendes liv, og hun var blevet ”født på ny”.

– Jeg begyndte at læse i Bibelen, og Ordet blev levende for mig. Jeg var på Alpha-kursus og kom med tiden med i tre forskellige bibelgrupper. Senere har jeg været på Sjellebro flere gange (Ungdom Med Opgave, red.) og har deltaget i deres arrangementer.

Rikke er kommet i både folke- og frikirker, men føler sig mest tilknyttet den lille Assentoft Frikirke.

– Jeg har det bedst i mindre kirker og mindre forsamlinger. Selv om jeg i dag har et godt liv, så er jeg stadig sårbar og kan ikke tåle stress. En lille menighed passer bedst til mig, siger Rikke.

Hun har fået mange gode, kristne venner.

– Ingen har nogensinde set skævt til mig, fordi jeg er på førtidspension og har psykiske udfordringer. Tværtimod, er jeg blevet modtaget med åbne arme og kærlighed. Tidligere har jeg mødt mange fordomme, men tro mig: Hvis jeg kunne, ville jeg hellere end gerne arbejde, men jeg kan ikke tåle for meget stress.

– Tidligere var jeg meget isoleret, men mit liv har taget en U-vending, efter at jeg blev kristen.

Jeg har altid klaret mig fagligt godt i skolen, men rent socialt var jeg altid 10 km bagud. I dag har jeg det godt og føler mig som del af et fællesskab, siger Rikke.

Fremtid og håb

Hendes dage går bl.a. med fitnesstræning, besøg af venner, læsning i Bibelen, lidt frivilligt arbejde og med at løbe ærinder for en 86-årig nabo.

– Min krop har nok taget skade af den doping, jeg fik dengang. Der er dage, hvor jeg mærker det mere end andre dage, og min fysioterapeut siger, at han synes at kunne mærke det i muskelvævet. Derfor håber jeg også, at jeg får samlet modet til at tage ud og advare unge mod doping, smiler Rikke.

Hun er begyndt at male, mest bibelske motiver og med inspiration fra de oplevelser – på godt og ondt – hun har haft.

– Jeg evangeliserer i det små. Det kan jeg slet ikke lade være med, og jeg gør det også nogle gange til fitness, hvis lejligheden byder sig. Både familie, venner og naboer véd, at jeg er kristen, siger hun.

Rikke nævner to bibelvers, der særligt har talt til hende:

”Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt” (Salme 34:19).
”Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jeremias 29:11).

Fremtid og håb for andre. Det er grunden til, at Rikke Birk gerne vil dele sit vidnesbyrd.