Det kristne Danmark til diskussion

Salen i frikirken, København Vineyard, var fyldt til vælgermøde i søndags, så flere borde og stole måtte sættes ind. Vælgermødet var arrangeret af Frikirkenet og København Vineyard, og temaet var ’det gode liv.’

Eftermiddagens diskussion skulle stå mellem Jan E. Jørgensen (V), Ida Auken (RV), Lars Aslan Rasmussen (S), Stig Grenov (KD), Martin Henriksen (DF) og Carolina Magdalene Maier (Å). Mødets ordstyrer var Frikirkenets generalsekretær, Mikael Wandt Laursen. Debatten handlede blandt andet om familieliv, klimaproblemer og stigningen i unge danskere, der ofte føler sig nervøse eller stressede. Den mest ophedede debat kom dog, da spørgsmålene handlede om kristendom og religion.

Emnet blev indledt med en video med professor ved Syddansk Universitet, Jørn Henrik Petersen, som har forsket i den danske velfærd. Han fortalte, at mennesket ikke længere opfattes som noget, der har værdi i sig selv, men det opfattes som det, mennesket kan yde på arbejdsmarkedet.

”Kirken har en rigtig central opgave, nemlig at udfolde en modkultur. Det centrale i det kristne budskab er jo, at her får du noget, uden at du giver noget til gengæld; at du får nåde for ingenting. Det er diametralt modsat af samfundets idéer, som siger noget for noget,” udtalte Jørn Henrik Petersen i videoen.

Det glemte budskab

Michael Wandt Laursen startede med at spørge Ida Auken, om vi har glemt det kristne budskab om menneskets værdi.

”Ja, det har vi i allerhøjeste grad. Vi er endda ikke kun producenter, vi er også forbrugere, og jeg tror, at folk har tabt følelsen af, hvem er jeg, hvis jeg hverken kan producere eller forbruge. Vi skal have følelsen ud igen med, at man har værdi i sig selv, og vi skal have blik for, hvorfor nogle ikke kan arbejde i stedet for at sige, at de er dovne. Noget for ingenting er det bedste, man kan sige til en person med angst: ’du er okay,’” sagde Ida Auken.

Ordstyreren citerede derefter tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, som sagde, at troen hører til i den private sfære, og han bad Jan E. Jørgensen svare på, om vi ikke har brug for kristendommen til at tage et andet menneskesyn op.

”Vi har brug for kristendommen som en form for moderator; det er vigtigt. Det, Anders talte om, er, at religiøse love ikke skal stå over verdslige love, altså, menneske først og kristen bagefter, som Grundtvig sagde; at vi skal have respekt for hinanden som enkeltindivider og ikke dele hinanden op i, hvilken religion vi tilhører. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det betyder rigtig meget at have noget at tro på,” sagde Jan E. Jørgensen.

Brug for mere kristendom

Så kom turen til Lars Aslan Rasmussen, som blev spurgt om, hvilken rolle kristendom og religion skal have i det gode samfund.

”Noget religion fylder nogle gange for meget. Når jeg går på gaden, spørger både etniske danskere og folk med mellemøstlig bagrund, om min far er muslim, når jeg har sagt, jeg kommer fra Tyrkiet. Men når jeg siger, at mor er dansk, spørger de aldrig, om hun er kristen. Det er ærgerligt, at det fylder så meget. Der er nogle ting, jeg aldrig vil gå på kompromis med, for eksempel er det dybt usympatisk ikke at give hånd til kvinder,” svarede Lars Aslan Rasmussen.

Martin Henriksen skulle svare på, om Dansk Folkeparti ikke er bange for, at de gør kristendom til et nationalt projekt, hvor man skal være kristen for at være dansk.
”Man skal ikke være troende kristen for at være dansk, og jeg synes, det er vigtigt, at kristendommen er en del af det nationale projekt, for Danmark er et kristent land med trosfrihed; det står i regeringsgrundlaget. Jeg mener, at danskerne har brug for kristendommen, og at man har brug for mere, end der er i dag,” svarede Martin Henriksen.

Mangel på åndelighed

På spørgsmålet om hvorvidt der ikke er fare for, at Alternativet gør alt til lige godt, når religion er så forskelligt, lød Carolina Magdalene Maiers svar:

”Tværtimod, for jeg vil gerne, at vi skelner mellem den kristne religion og åndelighed, for vi mangler åndelighed i samfundet. Min far er katolik, og min mor er protestant, og det har vi navigeret fuldstændig fint, men åndeligheden har været der. Jeg er lidt ligeglad med, hvad religion man kommer fra, og det kan også være, at man ikke tror på noget eller tror på noget, der ikke har rod i en klassisk religion, og det er fint. Men vi har ikke nok af den normative samtale, og den etiske forpligtigelse må vi aldrig glemme,” udtalte Carolina Magdalene Maier.

Så kom taletiden til Stig Grenov, som skulle svare på, hvad grænsen er for kristendommens indflydelse i samfundet.

”For mig handler det ikke om, at jeg skal prædike på Folketingets talerstol, men jeg skal sørge for, at der er rettigheden til at tale tro. Når man som regering siger, at Danmark er et kristent land, bliver jeg glad, og samtidig er det lige nøjagtigt der, hvor vi lader politikerne politisere på det, du selv er ansvarlig for. Vi har haft de kristne værdier i 1000 år, og jeg tror på, at de står sig i mødet med det fremmede og ikke ved, at vi lukker andre mennesker ude,” sagde Stig Grenov.
Ida Auken pointerede, at hvis vi havde mere kulturel og religiøs selvtillid, ville vi være meget mindre bange for muslimer.

”Og så vil jeg lige sige, at da Anders Fogh sagde, at religion skal ud af det offentlige rum, var det oplevelsen for alle, der har en tro, at ’så skal du lige hænge din tro på en krog derhjemme.’ Det var uvidenhed om, hvad tro er i et menneske,” mente Ida Auken.

Kristendom og muslimer

Nu blev debatten for alvor ophedet. Martin Henriksen syntes, det var meget ærgerligt, hvis der var nogenlunde konsensus blandt debattens politikere om, at Danmark hviler på kristne værdier, at nogle så er bange for at skrive det ind i regeringsgrundlaget.

”Vi skal stå ved det, vi er, og hvis det er så vigtigt for Kristendemokraterne at være kristne, bliver I simpelthen nødt til at forholde jer til, at jo flere man lukker ind i samfundet, som eksempelvis kommer fra muslimske lande, jo mere kommer religionsfriheden under pres, og du kan jo ikke omvende dem alle sammen, Stig,” sagde Martin Henriksen, hvortil Stig Grenov svarede:

”Nej, det kan jeg ikke, men Ansgar kom ikke til et kristent land, han kom til de vilde vikinger. I dag sidder efterkommerne og siger, ’fri os fra de vilde muslimer,’ som er bange og sidder bag deres havelåger. Og den dag, DF siger, at nu må jeg som skolelærer ikke gå med kors, køber jeg det største kors og hænger om halsen, for det er mine frihedsværdier,” svarede Stig Grenov Martin Henriksen, som hev et kors frem fra halsen og understregede, at de ikke har stillet forslag om at forbyde folkeskolelærere at bære kors.

Den afsluttende kommentar gik til Lars Aslan Rasmussen, som sagde, at han ikke er bange for muslimer, men han er bange for den fundamentalisme, man ser nogle steder; det går nemlig ud over de minoriteter, der vil være en del af samfundet.

”Jeg vil også sige, at vi bruger så meget tid på, om vi for eksempel skal forbyde tørklæder, men tænk, hvis vi brugte bare lidt af den tid på, hvordan de kristne har det i Mellemøsten; de er ved at forsvinde. To tredjedele af Iraks kristne har forladt landet inden for de sidste ti år, og det er et kæmpe problem, som er meget større, end om man må gå med tørklæde som dommer,” mente Lars Aslan Rasmussen, hvorefter debatten gik videre til næste emne i den fyldte kirkesal.