I Danmark fandt jeg fred

Selvom det efterhånden kun er få bornholmere, der kan huske, hvordan det er at få bombet sit hjem, er den syriske flygtning Faek Taban rørt over, hvordan han og hans to teenagesønner er blevet modtaget med åbne arme på Bornholm, efter den lille familie kom i tryghed på klippeøen for tre år siden.

– Jeg har kun mødt dejlige mennesker her, siger Faek Taban med et stort smil.

I løbet af sine få år på Bornholm har han ikke alene har lært sig dansk, men er også konverteret til kristendommen, og han er også blevet døbt og en del af et kristent fællesskab i Missionskirken i Rønne. Og nu glæder han sig til at komme i gang med at arbejde som buschauffør. Han er både blevet færdig på sprogskolen og har fået taget et stort kørekort. For Faek Taban vil helst tjene sine egne penge, så han kan betale skat til det samfund, der har hjulpet ham, selvom han endnu ikke har fået permanent opholdstilladelse.

– Vi har fået at vide, at vi kan blive her et år. Og det er vi taknemmelige for, siger Faek Taban, der allerhelst vil blive her med sine drenge, der nu er blevet endnu bedre til at tale dansk end ham og er faldet godt til. Og der er heller ikke meget at vende tilbage til i Syrien.

Bomberne smadrede alt

– Min lejlighed i Damaskus blev allerede bombet, fem år før vi flygtede, og det stykke jord, jeg havde købt som en lille plantage, er dødt. Min far har sendt mig et billede af det. Vandpumperne er blevet stjålet, og træerne er døde.

Det brugte en af prædikanterne i Missionskirken i Rønne med Faek Tabans velsignelse for nyligt som et billede på, at vi kristne også har brug for livets vand i form af Jesus for at overleve i åndelig forstand. Men Faek Taban er også taknemmelig for, at han er overlevet i fysisk forstand.

For han var flere gange ved at blive bombet i Syrien.

Faek Taban havde skabt sig en karriere som forretningsmand med at forskønne lejligheder og huse i Syrien, da hans engang så smukke fædreland pludselig begyndte at blive bombet, da borgerkrigen brød ud i 2011.

– Først så jeg kun krigen i fjernsynet, men jeg blev selvfølgelig bange, fordi jeg havde to børn at passe på. Mit smukke land blev bombet. Og det var endda vores egen diktator Assad, der havde givet ordre til at bombe os. Vi boede tæt på Damaskus, hvor det gik vildt for sig.

– Vi var heldigvis ikke hjemme, da min egen lejlighed blev bombet. På det tidspunkt var flere af mine naboer allerede døde eller flygtet. Og da min lejlighed blev bombet, besluttede vi også at prøve at rejse ud af Syrien. Men først tog vi hjem til mine forældres lejlighed, hvor vi boede i fem år, mens krigen kun blev værre.

Til sidst blev mine børns skole også bombet, mens mine forældres naboer også blev bombet fem meter væk. Vi overlevede kun selv, fordi vi nåede ned i kælderen. Folk blev bombet, når de gik på indkøb eller i kirke. Og sådan et liv kunne jeg ikke byde mine drenge.

Flugt gennem ni lande

Faek Taban var længe om at indse, at familien måtte flygte. For han havde egentlig skabt sig et godt liv.

– Jeg arbejdede en årrække som matematiklærer i Syrien, men det var dårligt betalt, og det var et hårdt og larmende arbejde med over 50 elever i klassen, så jeg begyndte i stedet at handle med ornamenter til gitre og døre, som jeg købte i Indien og Kina og importerede til især Saudi Arabien i årene 2001-2005. Jeg tjente mange penge på det, men i 2005 begyndte jeg i stedet at handle med lejligheder, som jeg fik sat i stand og solgte dyrere, så meget af arbejdet bestod i at sætte malere og håndværkere i gang.

Det er klart, at bombningerne i Syrien bogstaveligt talt ødelagde den forretning. I mellemtiden var han også blevet skilt, så han nu var alenefar for sine to drenge, og han flygtede først og fremmest for at redde deres liv. Men han havde nået at sætte sig ind i, at man formentlig ville kunne få det bedste liv i Skandinavien.

– Men jeg var meget bange, så det vigtigste var at komme ud af landet. Men jeg tænkte, at vi skulle flygte til Danmark eller Norge, fordi jeg havde hørt, at de var nogle af de mest frie lande. Skandinavien har i det hele taget et godt ry.

Vi rejste gennem ni lande for at nå hertil. Det var en vanskelig tur. Jeg havde mine to sønner med og havde betalt en smugler mange penge for at hjælpe os ind i EU. Det kostede 3600 dollars for os tre. Vi rejste fra Tyrkiet til Grækenland i en ni meter lang gummibåd, som vi var 38 personer med.

– Vi sejlede langsomt. Det var mørkt, for det var om natten, og vi måtte ikke sige noget, fordi vi ellers kunne blive opdaget. Ham vi havde betalt penge til, var ikke engang selv med. Han sagde bare, hvilken vej vi skulle sejle. Vi skulle sejle mod lyset, så ville vi ramme den græske kyst. Og ham, der styrede båden var også flygtning. Han havde fået en smule undervisning en halv time før, vi sejlede. Vi klarede turen, og 18 dage efter vi havde forladt Syrien, kom vi endelig til Danmark.

På asylcenter i Svaneke

Faek Taban havde egentlig tænkt at tage til Norge, men da han sammen med sine to sønner blev stoppet af politiet i toget, fortalte de, at de gerne måtte blive her.

– Jeg ringede til en af mine venner, der sagde, at der var flere penge at tjene i Norge, men at der også var koldere. Vi kiggede ud af vinduet i toget og så ud på det dejlige danske sommerlandskab og besluttede at blive her. Vi blev sendt til Bornholm og boede på et asylcenter i Svaneke de første måneder. Og nu har vi fået opholdstilladelse det næste år. Jeg har fået en lejlighed og er meget taknemmelig.

– Hver dag taler jeg med dejlige mennesker, og det var også sådan, jeg begyndte at komme i kirke her. For jeg fik en god ven, der var kristen, og han fortalte mig om kærligheden og freden i kristendommen. Sådan fik jeg også lyst til at komme i kirke. Jeg vidste, at der var en del flygtninge, der kom i baptistkirken, men jeg startede med at gå ned i Sct. Nicolai Kirke, da jeg så, at der var mange mennesker, der gik derind. Jeg satte mig og lyttede. Jeg forstod ikke så meget, men jeg hørte musikken, der gik i hjertet på mig, selvom jeg ikke forstod, hvad folk sang. Det, jeg så og hørte, var kærlighed og fred.

– Jeg havde ellers lært, at islam var den rigtige religion, og Koranen var den rigtige bog, men da jeg begyndte at komme i kirke, så jeg kun dejlige mennesker, der udstrålede fred.

Og jeg begyndte at glæde mig til at høre kirkeklokkerne, der ringede til gudstjenesten, så jeg kunne komme ned til de dejlige mennesker. For det jeg mærkede og så, var kærlighed og fred mellem mennesker, selvom jeg ikke forstod ordene. Senere mødte jeg en kvinde, der hedder Brita, der kom i Missionskirken, og hun inviterede mig med. Og jeg fik lyst til også at tage mine drenge med.

Faek Taban husker stadig datoen på sin første gudstjeneste i Missionskirken. For den dato ændrede hans liv.

”Det var søndag den 8. januar 2017, mine drenge syntes, at det var en fest at være med i kirken, og præsten, Camilla, sagde velkommen til os og gav mig en arabisk bibel, som jeg begyndte at læse i. Og nu forstod jeg også ordene. Det var meget nemt at læse i, og alt hvad jeg læste kunne jeg lide, så jeg blev også døbt i Missionskirken i 2017. Og mine sønner blev også døbt. For gennem kristendommen har jeg fundet fred og kærlighed.”

Hvordan blev du troende?

– Jeg er opdraget som muslim, men efter vi kom til Bornholm i 2016, fik jeg en kristen ven, der fortalte mig om kærligheden i kristendommen. Og jeg blev rørt over at komme i kirke, hvor jeg så, at det ikke bare var ord, men levet liv for folk. Jeg havde søgt fred, da vi flygtede fra Syrien, og i kristendommen fandt jeg fred.

Hvad er kernen i kristendommen?

– Fred og kærlighed.

Hvor kommer du i kirke?

– Jeg begyndte at komme i Sct. Nicolai Kirke. Det var også godt, men en ven tog mig med i Missionskirken, hvor jeg har fået gode venner. Og det var også der, jeg blev døbt. Og det er et dejligt fællesskab i kirken.

Blå bog
Faek Taban. Født 1969 i Syrien. Han arbejdede som matematiklærer og forretningsmand i Syrien. Han er fraskilt og far til to drenge på 15 og 18 år. I 2011 blev hans lejlighed ved Damaskus bombet, men han flygtede først i 2016, hvor han kom til Bornholm og nu har fået midlertidig opholdstilladelse og taget stort kørekort, så han kan blive buschauffør.