Til dig der kun magter lidt

Jeg elsker min have. Selv det at pille mælkebøtter op giver mig en vis glæde, der næsten opvejer kroppens brok over de akavede arbejdsstillinger.

Det er ikke sådan, at jeg kender alle navnene på de mange blomster og buske, her hedder de bare “Den med de blå blomster”, “Den der lugter fælt” og lignende.

Jeg fik for fem år siden den smukkeste prydbusk. Perfekt opstammet og fyldt med de fineste lyserøde blomster. Her ville jeg gerne fortælle læseren med de grønne fingre det rigtige navn, men jeg håber I vil være tilfredse med “Den flotte lyserøde”. Jeg satte den det bedst tænkelige sted ifølge den beskrivelse, der fulgte med, den skulle stå lige uden for hoveddøren, så dens blomster var det første jeg så, når jeg kom ud i haven.

De første to år var det virkelig en pryd i det smalle bed, men så ændredes vilkårne for den smukke busk. For det første har naboens hyldebærtræ næsten overtaget luftrummet, så kun få af solens stråler tænger igennem til mit bed, for det andet, kom jeg til at smide den forkerte slags gødning rundt om busken, så alle blade blev gullige i et helt år. Jeg har overvejet at grave den op og flytte den, men den havde sådan en sørgelig forfatning, at jeg tvivlede på, at den kunne klare en flytning.

Forleden da jeg åbnede min dør, var det første jeg så en lille lyserød blomst. Der er kun een, og den har lidt gullige kanter, men i mine øjne var den fuldstændig fantastisk. Jeg måtte bare både røre den og dufte til den (flere gange) før jeg storsmilende kunne gå videre.

Min have er fyldt med blomster i alle mulige farver og størrelser, men den lille lyserøde er den, der gør mig mest glad.

Den busk er skabt til noget stort og smukt, men den har ikke gode vilkår for at leve det ud. Vi er også skabt til noget stort, men i perioder af vores liv, gør vores vilkår det måske umuligt at blomstre, og vi ser os selv som halvvisne planter, der blot kæmper for at holde os i live. Måske kan vi kun se en eneste lille blomst med gule kanter, når vi kigger på, hvad vi magter at gøre med vores liv, men så bare husk dette: Ingen af havens storblomstrende buske gør mig glad som den ene lille lyserøde med gullige kanter.