En åndelig revolution

(Læsetid: 5 minutter)
Jesu åbenbaring af Faderen er det revolutionerende omdrejningspunkt for den kristnes syn på Gud og samtalen med Gud i bønnen. Vi kan nu råbe ’abba’, fader, og gøre den erfaring i det indre menneske, at vi trods fald og nederlag er favnet af nåden – og løftet ind i det guddommelige nærvær.

Den menneskelige historie rummer revolutioner i forskellig form – politisk, industrielt, kulturelt, mediemæssigt osv. Det er alt sammen udtryk for grundlæggende forandringer i samfundet.

I dagens tekst taler Jesus om en åndelig revolution: En grundlæggende forandring i gudsforholdet.

Jesu afskedstale i Johannes-evangeliet kap. 14-16 handler ikke, som afskedstaler gør flest, om fortiden. Jesus taler om fremtiden og forbereder disciplene på en ny tid.

”Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn”. Et nyt kapitel skal til at begynde. Bønnen i Jesu navn indebærer en ny levende vej til Gud som barmhjertighedens far.

Det vil være en tid, hvor Jesus ”ikke mere skal tale i billeder, men ligeud forkynde om Faderen.”

Jesu åbenbaring af Faderen er det revolutionerende omdrejningspunkt for den kristnes syn på Gud og samtalen med Gud i bønnen.

Billede og virkelighed

Gud er ’altid større’ (semper major) end menneskelige ord og tanker. Billeder og symboler er derfor uundværlige, når vi taler om Gud. Jesu lignelser er ypperlige eksempler. Samtidig antyder Jesus, at han ikke bliver stående ved billedet, men tager mennesket ind i den virkelighed, billedet taler om.

Jesu udlægning af Faderen bliver ved Ånden indlagt i menneskets hjerte, så vi kan råbe ’abba’, fader, og gøre den erfaring i det indre menneske, at vi trods fald og nederlag er favnet af nåden – og løftet ind i det guddommelige nærvær.

Jesus kan tilvejebringe det nye gudsforhold, fordi han er ”udgået fra Faderen” og ”går til Faderen”, som det siges i søndagens tekst. Denne udgang fra og indgang hos Faderen betyder, at en ring er sluttet og jorden favnet.

Vi kan se det for os som en vielsesring mellem himmel og jord med begyndelse i Guds evige kærlighed og menneskeblivelsen i tidens fylde: Han elskede os først. Ringen fuldkommes i Jesu tilbagevenden til Faderen, efter at han er gået gennem døden for os og har banet en levende vej til livet i Guds fylde.

I denne forening af himmel og jord gælder Jesu ord: Min far og jeres far (Joh 20,17). At bede i Jesu navn er at træde ind i den evige kærligheds cirkel – dialogen mellem Faderen, Sønnen og Ånden i den treenige Gud. Det er en samtale og et fællesskab båret af gensidig hengivelse.

Den bøn, der er formet af Jesus, har ikke sit omdrejningspunkt i den bedendes egne behov, men i Gud og medmennesket. Bønnen finder sted gennem den korsfæstede og opstandne. Den er hans åndedræt i den troende; en livslang øvelse i at udånde selvlivet og indånde treenighedens overflydende liv.

Bøn er at dele liv med den Skaber, der forud for menneskets henvendelse til Gud har elsket og forligt verden med sig selv i Kristus. Han har skabt en levende forbindelse ved Helligånden, der tolker og virkeliggør Jesu ord og billeder om Gud Fader for menneskets hjerte.

Glædens tid

Tiden for bønnens og gudsbilledets fornyelse kalder Jesus for en glædens tid, idet disciplene skal forstå, at Faderen selv elsker dem og svarer på deres bøn.

Glæden er knyttet til Gud Faders uforanderlige kærlighed til sine børn.

Når vi beder ud af overskud af skænket liv, mærker vi glæden boble i taknemmelighed for alt det, vi har fået givet. Til andre tider beder vi ud af underskud, som et nøgent råb om hjælp. Gud er nær ved den bedende i begge situationer, under alle forhold, gennem det løfte, Jesus har knyttet til bønnen i sit navn .

Den nye adgang til Gud i Kristus er ikke afhængig af troslivets op- og nedture. Vejen til Gud er ikke vores mentale tilstand, koncentration eller fordybelse i bønnen. Vejen er Jesus Kristus selv.

Den åbne faderfavn er en åndelig revolution for det stressede og præstationssøgende menneske med forgreninger ud i alle dele af tilværelsen. Alt det er vores i Jesu navn.

Søndagens tekst: Joh. 16, 23-28

Sorg skal vendes til glæde
23b Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. 24 Endnu har I ikke prøvet at bede om noget i mit navn. Bed i mit navn, og I skal få, så I kan blive fyldt af glæde.

Jesus har sejret over verden
25 Indtil nu har jeg måttet tale til jer i billeder, men den tid kommer, hvor det ikke er nødvendigt længere. Da vil jeg tale klart til jer om Faderen. 26 Når det sker, kan I også gå direkte til ham i mit navn. Det er ikke nødvendigt, at jeg går i forbøn for jer hos Faderen, 27 for han elsker jer, fordi I elsker mig, og fordi I tror, at jeg er kommet fra ham. 28 Da jeg kom til denne verden, kom jeg fra Faderen. Nu forlader jeg så denne verden og er på vej tilbage til Faderen.«

 

Læs også