Den, der er størst, bøjer sig først

Kære Jørn og Karin
Jeg synes, at det er svært at bevare nærheden i hverdagen. I vores ægteskab har vi mange små konflikter, der skaber en ubehagelig atmosfære i hjemmet. Vi oplever, at vi hver især hele tiden skal bøje af for den anden. Jeg føler egentlig ikke, at min mand bøjer sig særlig meget, men det synes han. Så kan vi gå og “knurre” af hinanden, nogle gange over længere tid, fordi der ikke rigtig er nogen af os, der vil give sig. Hvordan kan vi opleve nærhed og have en god atmosfære?

Med venlig hilsen Emma

Kære Emma
Hvis vi gerne vil bevare nærheden med dem, vi holder af, kommer vi ikke udenom, at området med tilgivelse er meget vigtigt. Vi vil alle sammen såre hinanden på forskellige tidspunkter, når vi lever tæt sammen med andre. Der er ingen andre end dig selv, der ved præcist, hvordan du oplever dét, der bliver sagt og gjort. Derfor kommer vi til at såre hinanden ind imellem uden at ønske det. Det er dog vigtigt at gøre noget ved det, når det sker.

Hvis vi ikke reagerer på det, risikerer vi at skabe større og større afstand imellem os. Den ene negative episode bygger ovenpå den anden, så det til sidst er svært at finde tilbage til det gode forhold, der var før. Derfor er tilgivelse vigtigt.

Fjern den mur, der skaber afstand

Når vi sårer hinanden indbyrdes, kan det opleves som om, der er en mur, der bliver bygget op imellem os. Hver lille episode lægger en ny mursten ovenpå den sidste. Det gør, at der kommer mere og mere afstand. Vi lukker af overfor hinanden, bliver kolde og mister nærheden.

Men hver gang vi vælger at sige ”Undskyld” eller ”Vil du tilgive mig for det, jeg gjorde”, og den anden vælger at tilgive handlingen, så fjerner vi murstenen igen.

Afstand mellem to mennesker kan forøges eller formindskes. Det er igennem samtale, hvor vi vender tilbage og siger undskyld for det skete… får tingene på rette vej… begynder at handle anderledes… at muren fjernes, og vi igen kommer tæt på hinanden.

Det skal dog huskes, at ændret adfærd i nogle situationer kan tage tid og ofte går gennem gentagne overtrædelser, før det sker. Her er det vigtigt at vise nåde og give tid til forandring… ligesom vi selv ønsker det, hvor vi har svage områder.

Et stigende eller faldende beløb på kontoen

Et andet billede er at se på vores forhold som en bankkonto, hvor vi indsætter penge og trækker penge ud. Hver gang vi sårer hinanden, trækker vi penge ud af kontoen.

Hvis vi bliver ved med at såre hinanden og trækker forskellige beløb ud – nogle handlinger trækker flere penge ud end andre – kommer der til sidst minus på kontoen. Så oplever vi, at den anden føler, at vi skylder dem noget. Og jo mere vi oplever, at den anden skylder os, jo sværere er det at tilgive.

Der er derfor brug for, at vi sætter penge ind på kontoen hos hinanden. Alt, hvad der glæder, løfter og opmuntrer den anden sætter penge ind på kontoen. Men det er ikke nok kun at gøre gode ting. Hvis du har såret den anden, kan du ikke bare gøre gode ting og tænke, at så er det negative glemt.

Har der været ”en overtrædelse”, skal der være en erkendelse og bekendelse af skyld, hvor du beder om tilgivelse. Ellers gør du det svært for den anden at bevare nærheden med dig.

Den, der er størst, bøjer sig først

Vi tænker, at illustrationen med de to billeder i forbindelse med sårethed, skyld og tilgivelse, kan hjælpe dig til at komme langt i forhold til at bevare nærheden med den, du holder af.

Nogle gange tænker vi, at det er den anden, der skal sige undskyld. Så kan det være godt at tænke på Jesu ord: “Den, der vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener.”

I denne sammenhæng kunne det måske omskrives til: Den, der er størst, bøjer sig først.

Det skal siges, at der også er situationer, hvor vi ikke kun skal tilgive, fordi skaden er for stor, hvis adfærden fortsætter. Det kan være ved vold, alkoholmisbrug, ludomani, utroskab osv. Her må der stilles krav om forandring eller, at der søges professionel hjælp mv.

Med venlig hilsen
Jørn og Karin Braüner