I kirken skal du ikke præstere

(Læsetid: 1 minutter)

Bibelselskabet har netop udgivet et nyt materiale til at formidle den kristne tro til minikonfirmander. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i, at i kirken skal vi ikke præstere noget bestemt.

’Ro og rejs’ hedder Marie J. Damms nye undervisningshæfte, som gennem fantasirejser med afsæt i bibelske fortællinger fra det Det Nye Testamente inviterer minikonfirmanderne til at tage del i det kristne budskab.

Hæftets seks lektioner introducerer børnene til kristne grundbegreber som nærvær, fred, fællesskab, tilgivelse, synd og kærlighed. Efter højtlæsning af en udvalgt bibelhistorie inviteres børnene på en fantasirejse ind i historien, alt imens de ligger afslappet på ryggen og lader fantasien ledsage dem ind i den historiske ramme.

Kreative aktiviteter, bøn, salmesang og velsignelse er også en del af lektionen ligesom den afsluttende samtale, der giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og dele deres oplevelse.

Hele konceptet beskrives grundigt i materialets indledning.

Marie J. Damm

Hæftet er kreeret til at blive brugt sammen med ’Bibelhistorier’ af forfatter Ida Jessen, men man kan også vælge en anden børnebibel til at læse de tilhørende historier op fra.

Marie J. Damm: Ro og rejs – et undervisningsmateriale om Bibelhistorier til minikonfirmander
50 sider. Med spiralryg. 199,95 kr. Bibelselskabets Forlag

Læs også