Er Satan løs i Hellerup?

(Læsetid: 2 minutter)

”Er Satan løs i Hellerup til Halloweeeeeeen?” Sådan lød overskriften til et halloween arrangement i Hellerup, den eksklusive forstad til København, i den forgange uge. Indbydelsen kom fra et kunstgalleri, som helt åbent inviterede til “et Satan kult party”.

”Kig forbi og mærk angsten tæt på fra Hornsleths (kunsteren Kristian Hornsleth) nye blood paitings og nyd et par Bloody Mary’s” lokkede galleriet også med.

Arrangørerne tror sandsynligvis slet ikke på, at Satan overhovedet eksisterer, men har tænkt, at jo vildere og jo blodigere marketing, desto større chance for at lokke byens liebhavere til.

Men spørger man rigtige satanister, siger de, at halloween er den vigtigste festdag i året for djævletilbedere. Den amerikanske “Church of Satan” kalder halloween for dens vigtigste “helligdag”

Selvom mange fejrede halloween i torsdags med vampyr- og djævlekostumer, blod og død som en slags efterårsfastelavn med tant og fjas, så har festdagen dybe rødder til okkulte ritualer og satanisme.

De fleste vil nok mene, at så længe man ikke lægger noget okkult i det selv, så er halloween ganske harmløs. Men sådan ser satanister ikke på det. På Church of Satan’s hjemmeside skriver de “at vi smiler af amatørerne, der denne aften udforsker deres eget indre mørke, for vi ved, at de nyder deres korte berøring med “skyggeverdenen”.

Derfor byder satanister også alt “tjanten og fjasen” velkommen, fordi de ved, at denne dyrkelse af mørkets kræfter, selvom folk tror, det bare er sjov, slikposer og hygge, vil trække dem ind i det onde. Tidligere satanister siger endda, at man risikerer at bringe en forbandelse over sit hus og familie, hvis man fejrer halloween for fuld udblæsning.

Det er forkert at tro, at det sekulære samfund er sekulært. Det er tværtimod meget spirituelt. Det viser den enorme dyrkelse af halloween. Men sporene af det sekulære samfund er, at folk ikke længere ved besked om, hvad det er for en spiritualitet, de dyrker eller kommer til at tage del i.

De føler sig bare draget imod noget. Og til halloween er det altså ondskab, dødens og mørkets kræfter, som fascinerer. Så er det ikke så underligt, at ca. en halv million danskere er på anti-depressiv og angtsdæmpende medicin.

Læs også