Genudgivelse af centralt Luther-skrift
I anledning af reformationsjubilæet i 2017 har forlaget Credo genudgivet Martin Luthers Galaterbrevskommentar bind 2. Første bind blev genudgivet i 2017.
Luthers ”Store Galaterbrevskommentar” indeholder Luthers reformatoriske hovedtanker, og det er – ligesom dengang oversættelsen udkom første gang – forlagets håb, ”at brede kredse i vor kirke ved læsningen af den i taknemmelighed må gribe om den evangelisk-lutherske kristendomsforståelse”.
Andet bind, oversat af nu afdøde sognepræst, lic.theol. Helge Haystrup, udkom første gang i 1984 og har været udsolgt i nogle år.
Den nye udgave er i alt væsentligt identisk med førsteudgaven, men bibelcitater er blevet ajourført og tilpasset Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992 med hjælp fra Finn B. Andersen.
Martin Luther – Store Galaterbrevskommentar 2
Indbundet. 392 sider. 249,95 kr. Credo/Forlagsgruppen Lohse