Hvorfor redigerer journalister min tro ud af interviews?

Letitia Wright fik sit gennembrud som Shuri i Black Panther i 2018.

”Det er super nuttet, når bladenes journalister udelader de store afsnit, hvor jeg giver Gud æren for min succes”.

Denne ironiske besked skrev den britiske skuespiller Letitia Wrigth på Twitter ifølge Fox News. Hun slutter dog sin tweet med ordene: ”Haha, jeg elsker jer stadigvæk, og Gud vil alligevel få æren”.

Hjælp under depression

Letitia Wrights tweet kom få dage efter, at hun i det amerikanske modetidsskrift Harper’s Bazaar var blevet hædret som en af deres “Women of the Year.” Artiklen i Harper’s Bazaar undlod nemlig helt at nævne den rolle, som Gud og troen på ham har for mennesket og skuespilleren Letitia Wright.

“For få år siden befandt jeg mig i en dyb depression, og jeg ønskede bogstaveligt talt at droppe skuespillet,” fortalte den 26-årige Letitia efter modtagelsen af BAFTAs ”Rising Star Award”. (BAFTA står for British Academy of Film and Television Arts).

– Det eneste, der hjalp mig ud af det, var Gud, min tro, min familie og så en email fra BAFTA om, at de gerne ville havde mig med i BAFTAs Breakthrough Brits.

Og så var min reaktion ”Jeg prøver igen”, fortalte Letitia Wright.
I sin tale efter modtagelsen af BAFTA-prisen takkede Letitia Wright også Gud for sin professionelle succes.

I et interview med Hollywood Reporter sidste år fortalte hun mere om den ødelæggende depression, der havde været allerværst i 2015.

”Ansporet af en tur til et bibelstudium var det troen, der reddede hende fra dette ’meget mørke sted’…


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hun genfandt sin ligevægt ved at fordybe sig i kristendommen. Skuespillet kunne hun opgive, så hun afviste en film med Nicole Kidman for at kunne fortsætte sin rehabiliterings-rejse.

’Jeg pakkede det sammen og var glad for at kunne gøre noget bedre. Men det var ikke det, der var Guds plan for mig,’ sagde hun,” ifølge artiklen i Hollywood Reporter.

Fra 2016 begyndte Letitia igen med arbejdet. Hun nøjedes dog i første omgang med mindre roller.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gud leder i karrieren

Letitia har også forklaret, hvordan Gud har ledt hende gennem karrieren.
– Jeg er stolt over at kunne være den samme, som da jeg begyndte som skuespiller.

Det handler om ikke at ændre bane og tage hvadsomhelst, bare fordi der er et stort navn eller et stort budget. Jeg spørger: Er jeg den rigtige til denne rolle? Er det det, jeg skal spille?

Hvis jeg føler i min ånd, at noget virker forkert, så ved jeg, at det er sådan, Gud siger: ”Det skal du ikke gøre,” forklarer hun.

Indtil videre regner Letitia med at fortsætte i rollen som Shuri i Black Panther II. Hun skal også medvirke i mindre projekter af den type, der ”får folk til at tænke”, oplyser hun.


Artiklen fortsætter efter annoncen: