Når nyheder bekræfter profetier

Wagner profeterede bl.a., at ”Guds trone snart skal blive forbundet med Danmarks trone.”

Kort efter – onsdag den 23. 10. – bragte DR K et program, hvor prins Joachim fortalte om kristendommens historie i Danmark, og hvor han klart bekendte sin kristne tro: ”Jeg tror på Gud, og det skal mine børn også lære om.” Og Prins Joachim er ikke den eneste i den danske kongefamilie, som vedkender sig deres kristne tro.

Men måske er ”tronen” over Danmark også den politiske ledelse på Christiansborg. Husk at bede også for dén trone.

Fald afløser stigning i hjertesygdomme

Dernæst profeterede Wagner, at ”Danmark skal blive kendt som nationen med hjerte.” Og så tilføjede han, at: ”der vil være videnskabelige og medicinske opdagelser, der har med hjertet at gøre, og der vil komme naturlige helbredelser af hjerter.

Jeg følte, at Herren sagde, at som et tegn, så vil der de næste tre år kunne iagtages den laveste procentdel af hjertesygdomme.

Som nævnt tjekkede jeg den daværende statistik fra Hjerteforeningen, som bl.a. fortalte, at ca. 476.000 danskere lever med hjertesygdomme. Det er en stigning på 17 pct. siden 2006. Antallet af danskere, der får hjertemedicin er steget 21 pct. fra 2006-2016.

Ny statistik: Færre dør af hjertesygdomme

Der gik kun et par uger, så blev en ny statistik offentliggjort fra Danske Regioner. Den viste et fald, når det gælder dødelighed.

Dagens Medicin skrev den 4. november: ”Den seneste opgørelse viser rekordlav dødelighed. Hvor der i 2007 var 185 dødsfald pr. 100.000 borgere var tallet faldet til 121 ti år senere.”

Statistikken vedrører altså det, der ER sket. Men den blev først offentliggjort efter, at Wagner var kommet med sin profeti. Og det er nu ikke længere usandsynligt, at ”som et tegn, så vil der de næste tre år kunne iagtages den laveste procentdel af hjertesygdomme.” – Glædeligt nyt. Vi får se.’

”Gud forbinder prikkerne”

En anden interessant formulering i profetien er, at Gud ”forbinder prikkerne” – ”connect the dots”. På kroniksiden overfor kan du læse, hvilke tanker, det satte i gang i Mirjam Rasmussen, som har skrevet bogen ”Guds gaver”.

Hun ser prikkerne som et udtryk for, ”at Gud ønsker at samle sine børn fra alle kirker og menigheder, så han kan gennemføre sine planer med os som nation.”

Det er desværre ofte os selv – uenige og indbyrdes anklagende kristne, der er den største forhindring for vækkelse…

For et par år siden begyndte vi at uddele juleavisen, for at almindelige danskere skulle genopdage Jesus i julen.

En butiksejer fortalte mig, at nogen havde noget imod det. Det var ikke så overraskende, for der er jo så mange fordomme om kristendom. Men det chokerende var, at dem, der havde brokket sig og talt dårligt om juleavisen, var nogle kirkeligt aktive personer…

Vi har desværre set det mønster flere gange i de senere år. At nogle kristne tager afstand fra andre kristne for selv at blive mere acceptable.

Én ting er, at vi vælger forskellige kirkesamfund og retninger, selv om Jesus bad om, ”at de alle må være ét”.

Men vi behøver ikke anklage og bagtale hinanden. Vi kan vel i det mindste holde vores mund.
Og hvis Gud vil forbinde os med hinanden, så ville det være dumt af ”prikkerne” at stritte imod.