Bør Gammel Testamente have plads i gudstjenesten?
Dette hæfte er for nogle provokerende, mens andre får lejlighed til at genopfriske deres viden om GT i Folkekirkens Alterbog af 1992, for nu ønsker Mogens Müller, professor emeritus, dr. theol., en drøftelse af ”om det ikke, når alt kommer til alt, var en misforståelse at give læsninger fra Det Gamle Testamente en fast og fremskudt plads i gudstjenesten.”
Müller forklarer Skriftens fortolkninger og de sproglige udfordringer fra det oprindelige hebraiske/ aramæiske til det græske og latin med de faldgruber, det betyder. Det teologiske indhold fremstår som subjektivt skyts til Müllers holdning udtrykt i en kronik: ”Professor: Det Gamle Testamente hører ikke hjemme i kirkens tekstrækker” i Kristeligt Dagblad 1/10.2018, hvilket hæftet uddyber.
Israel i frelseshistorien
Flere steder omtales ”Palæstina” i året 331 f.Kr. Men ”Palæstina” er ikke nævnt hverken i GT eller NT og har aldrig været en selvstændig stat, så når nogle nutidige teologer betegner Israels landområde som Palæstina, forekommer det at være politisk motiveret. Palæstina er afledt af ”filistrenes land”, Jf Udfordringen 24/6.2019.
Selv om det kan være relevant at drøfte GT læsninger i kirkens liturgi, så er hæftet langt fra uvildigt. Derfor ville det være godt, hvis andre end Müller overvejer, hvor de står i forhold til Israel (landet og folket) i frelseshistorien, hvor GT og NT hører uløseligt sammen. Ifølge Müller skal GT ud af liturgien, da Israel har udspillet sin rolle.
Han har andetsteds skrevet lignende om GT – nu blot i ny form. Til gengæld har hæftet en interessant beskrivelse af GT’s tilblivelse og et historisk tilbageblik på teologer og filosoffers fortolkninger af Bibelen frem til moderne teologi.
Müller går endda i rette med kirkefaderen Augustins ord: ”Det Nye Testamente ligger skjult i Det Gamle Testamente, Det Gamle Testamente er åbenbaret i Det Nye Testamente.”
Om at forstå GT i gudstjenesten
Hæftet har flere gode eksempler på alt det svære i forståelsen af det græske NT, men mange teologer mener, at det skyldes netop, at man kun kan forstå NT ud fra GT.
At lægfolket på kirkebænken ifølge Müller har svært ved at tage GT ind er at undervurdere kirkegængerne. Bibeludgaven fra 1931/48 har det klare layout, der nemt og hurtigt viser den røde tråd mellem GT og NT, så alle bibellæsere kan forstå det, mens 1992-udgaven har nedprioriteret det.
Müller slutter sin kronik fra 2018 med: ”Så lige så selvfølgeligt Det Gamle Testamente hører med til den kristne bibel, lige så lidt hører en gammeltestamentlig tekstrække hjemme i en kristen gudstjeneste.”
Dengang kom i samme avis 31/10.2018 et eminent modsvar fra formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Jens Lomborg i kronikken ”Vi skal ikke skrotte den bibel, Jesus brugte”.
Hæftet er en frugt af den historisk kritiske metode, som ikke længere er gængs, og Müllers synpunkter bygger på forudsætninger om bibelens tilblivelse.
Præster og studerende kan med fordel slå op i Det Gamle Testamente på Gudstjenestens Betingelser udg. af Eksistensen.dk – Bind I første tekstrække af Knud Jeppesen – Bind II anden tekstrække af Kirsten Nielsen. Hvert bind koster i elektronisk format 49 kr.
Mogens Müller: Kirken, teologien og det Gamle Testamente – en personlig rejse i receptionshistorien
100 sider. 159 kr.
Forlaget Eksistensen
