Guds store bryllupsinvitation
Med en invitation til mit eget bryllup i lommen var jeg på vej ud til min kammerat en aften i december. På vejen slog det mig: Når jeg har givet den her invitation, så er han inviteret til brylluppet, og jeg kan ikke trække invitationen tilbage. Det vil jeg heller ikke, for jeg holder jo rigtig meget af ham, og jeg kan ikke forestille mig, at der kunne ske noget, så jeg ikke vil have ham med til mit bryllup.
Når min ven har fået invitationen, er det helt op til ham, om han vil komme eller ej.
I Mattæusevangeliet kapitel 22 kan vi læse en lignelse om et stort bryllup, som en konge vil holde for sin søn. Kongen i lignelsen svarer til Gud, og sønnen til Jesus.
Gud holder altså en stor bryllupsfest, men ikke nok med det, han har også sendt os en bryllupsinvitation! Og det er ikke en invitation som den, jeg havde i lommen, med et fint kort i en pæn konvolut – nej, det var hans egen søn, blodig og i uforståeligt meget smerte, hængende på et kors.
En mærkelig invitation, ikke? Jesus hang der på korset for at fortælle dig: Jeg vil have dig med til bryllup!
Lignelsen fortæller om nogen, der er blevet inviteret til det her bryllup, som er for optaget af deres egne foretagender til, at de gider tage af sted.
Kongen beordrer så sine tjenere til at gå ud og indbyde hvem som helst, de finder – og så invitere dem.
Læser vi lidt videre i fortællingen, sker der det mærkelige, at en person bliver smidt ud af festen, fordi han ikke har bryllupstøj på. Umiddelbart synes jeg det ligner, at han bliver smidt ud, fordi han ikke overholder en bestemt dresscode.
Der er dog et vigtigt spørgsmål at stille: hvad er så dresscoden? Eller hvad er det for nogle bryllupsklæder, som manden ikke havde på?
Til mit bryllup har jeg ikke planer om at udlevere det tøj, mine gæster skal have på til det, men det har Gud heldigvis, hvor mærkeligt det end lyder. Da Jesus døde på korset, genoprettede Gud forholdet med os og tilgav vores synder. Apostlen Paulus beskriver det flere gange, at vi er ”retfærdiggjort i Jesus”.
At tage imod Guds invitation, er ikke kun at sige ”det vil jeg da gerne med til”, men det er også at blive retfærdiggjort!
Der er intet menneske, der kan retfærdiggøre sig selv – eller for at blive i billedet: skaffe bryllupsklæderne til sig selv.
Tager du imod invitationen, og beder Jesus om tilgivelse og hjælp, kan du hvile i det løfte, at Gud vil, at du skal komme (se fx. 2. Petersbrev 3, 9), og at Jesus vil give os bryllupsklæderne.
