Lovprisning

Ole Madsen
auningforjesus@gmail.com

”Send Juda først, gennembrud for Herren”. Dom. 1, 1-2

Da Josva var død, spurgte israelitterne Herren: »Hvem af os skal først drage op og angribe kana’anæerne?« Herren svarede: »Det skal Juda. Jeg giver landet i hans hånd.« Dom 20.18
Israelitterne drog nu op til Betel og spurgte Gud: »Hvem af os skal først drage op og angribe benjaminitterne?« Herren svarede: »Det skal Juda.«

Der har lydt profetier om, at Gud vil sende forbederne afsted først før gennembrud, men jeg mener, at Bibelen siger noget andet, nemlig, at Gud sender lovsangerne afsted først.

”Send Juda først”, Juda betyder lovprisning, altså, Gud sendte lovsangerne afsted først, når Israel skulle i krig.

Jeg vil hente et vidnesbyrd om dette fra bogen om John Hyde, hvor han og nogle andre havde været ude og missionere, men intet var lykkedes, og Gud påmindede dem om, at de ikke havde lovprist hans navn, hvilket de så gjorde, og så lykkedes det, de var sendt for at gøre.

I Salme 69,9 og 108,9 står der, at Juda er Guds scepter. Scepteret er et symbol på magt, Guds magt her. Altså, lovprisning er dér, hvor Guds magt udfolder sig helt.
Vi møder det også lidt i 2. Mosebog 15.2-3:

”2 Herren er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham. 3 Herren er en Krigshelt, Herren er hans Navn!”

Hvad står der faktisk? ”Han blev mig til frelse”, hvordan? ”Herren er min styrke og min lovsang”.

Send Juda først, send lovsangerne frem i foreste række, ja, lad os slutte trop og lade lovsangen lyde.