Nye toner i Sveriges største og socialistiske avis: »Gud hjælpe os«
– Jeg foldede mine hænder, skrev kendt forfatter i Aftonbladet.
Aftonbladet er Sveriges modstykke til Ekstrabladet og BT. Det er den største løssalgs-avis sammen med Expressen.
For nylig skrev Aftonbladets New York-korrespondent Per Bjurman en artikel i sin nød over coronaen og påkaldte Guds hjælp.
Kort efter optrådte Birgitta Svensson i samme avis med en kronik med overskriften: ”Jeg folder mine hænder.”
I disse coronatider citerer Bjurman et citat fra verdenskrigen.
– Der er ingen ateister i skyttegravene.
I krisetider er det lettere for selv de mest engagerede ateister at vende deres øjne til himlen.
En anden verdenskrig
I flere uger har der været en verdenskrig mod en usynlig og uforudsigelig fjende. Karantæneisolering i hjemmene har givet frygtende mennesker en mulighed for at reflektere over livet.
Forfatteren Birgitta Svensson taler om, hvordan Gud pludselig blev en realitet for hende i skyggen af corona-smitten.
– Jeg fandt mig selv ved slutningen af vejen. Som om intet andet ville hjælpe end at bede en bøn, som hun skriver i avisen.
– Ser Gud det, der sker? Spørgsmålet dukker helt uventet op inden i mig.
Hun taler om at at forsøge at bede, når krisen er blevet en virkelighed.
– Når det føles værst, folder jeg hænderne, inden jeg falder i søvn, uden at tænke over det.
Hun prøvede både ”Fadervor” og ”Gud som haver barna kjær.”
I en alder af 18 år forlod hun den svenske kirke.
Har forstået Gud nu?
Birgitta Svensson fortæller fortsat, at noget fungerede alligevel.
– Fordi jeg så Gud. Den næste dag svævede han hen over den forladte park uden for mit vindue. Den næste dag skete det samme. På samme sted. Himlen lyste på en eller anden måde op, og der var nogen der.
Hun beskriver, hvad der skete som en overraskelse, og at der skete noget oprørende, da Gud dukkede op.
– Da han var der, blev vi pludselig så små. Små og ens.
Hun ser flere forbindelser til bibelfortællinger i det, der sker nu, og i andre større katastrofer. Men også i medfølende mennesker, der hjælper medmennesker. Og hvordan ”de sidste skal blive de første”.
– Uanset hvordan jeg prøver, kan jeg ikke se Gud igen uden for vinduet. Jeg tror, han regner med, at jeg forstår nu, afslutter Britta Svensson kronikken.
Hellige udtryk
I sin reportage fra New York, begyndte korrespondent Per Bjurman med: Gud hjælpe os.
Og han fortsætter.
– Med sådanne hellige udtryk havde jeg aldrig troet, at jeg ville begynde en tekst fra denne horisont.
Men afgrunden åbner sig i New York – og bare at sidde her og vente på den endnu værre lidelse, som coronavirus helt sikkert vil udsætte os for, er ikke andet end et mareridt.”
Hvis nogen forestiller sig, at jeg begynder med en sådan indledning for sjov som en slags hård, macho korrespondent-holdning, må jeg straks bryde den illusion.
Intet kan være mindre sandt. Jeg er bare en stor bunke af bekymring. Den lille sejhed, der fandtes, forduftede med de sidste dråber af håndsprit i sidste uge.
Og Aftonbladets korrespondent slutter:
– For de fleste svenskere kan det virke underligt at begynde at frygte Gud, selv i en så desperat situation. Især når det kommer fra en skribent, der aldrig har bevæget sig i religionens farvande.
New Yorks dødstal
Tallene for corona i New York var tirsdag følgende:
253.400 bekræftede tilfælde i staten New York.
14.828 bekræftede døde af coronavirus i staten.
139.335 tilfælde i New York City, og mindst 9.562 bekræftede dødsfald (foruden anslået 4.865, som formentlig også er døde af virusset.)
