At være ét i Gud og med hinanden

Dagens tekst handler om tiden umiddelbart før Jesu tilfangetagelse i Getsemane have kort før korsfæstelsen.

Jesus beder inderligt for disciplene i denne hans sidste bøn. Han henvender sig til Faderen, men ordene er bestemt også for, at disciplene kan høre med.

’Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre’ siger han og priser Gud for, at han har fået den højeste myndighed over hele menneskeheden, med magt til at give det evige liv til ’alle dem du har givet mig. Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt’.

Jesus beder om, at disciplene må holde fast ved Gud og dermed være ét med ham og hinanden.

Ikke ens, men ét

Fra min egen første tid som bekendende kristen har netop Jesu ord om, at vi alle skulle være ét rørt mig dybt. Det, at vi som kristne kunne være ét i ord og ånd, følte jeg var meget vigtigt, ja faktisk en livsnødvendighed. Ikke at vi alle skal være enige om alt eller være ens, men at vi kan leve sammen i agtelse og respekt, og dermed være det, vi er kaldede til at være:

Levende vidnesbyrd om ham, i en verden der længes efter et liv med kærlighed, fred og fællesskab med hinanden, og tjene den Gud, som mere end noget andet, længes efter at være ét med os, sine elskede børn.

Jesu sidste bøn

Denne bøn er den sidste bøn, Jesus bad for sine disciple, og selvom han kort tid efter forlod sit jordiske liv, betød det ikke, at han slap sin forbindelse med os. Guds hellige Ånd vil for altid være nær hos os med hjælp og styrke i alle livets forhold. I pinsen kort tid efter blev Guds Ånd udgydt med kraft og forskellige ’åndelige gaver’ som støtte og hjælp i vores liv.

Jesus siger til disciplene: I er i verden, men ikke af verden. Han beder ikke om, at de tages ud af verden, men at de må blive bevaret. Senere i kapitlet (vers 20-21) siger han: ’ikke for disciplene alene beder jeg, men også for dem, der ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét.’

Den store bøn er, at vi må være ét med ham og med hinanden i et stærkt, kærligt fællesskab nu og i fremtiden.

Tankevækkende i en Corona-tid

Det er tankevækkende, at vi – midt i en Corona-tid med tvungen isolation og angst for den globale pandemi – ser, at der måske er tegn på, at noget nyt sker i samfundet.

Vi er begyndt at få øjnene op for den store værdi, fællesskabet har for os alle. Grænser flyttes, og nye initiativer tages i menneskers forsøg på at være noget for hinanden. Vi ser en trang og en glæde ved at kunne hjælpe hinanden, hvor hjælpen behøves, dér hvor ensomhed og forladthed råder.

Vi finder ud af, at vi behøver hinanden, at vi alle har noget fælles. Den fælles smittefare har også medført noget godt, og vi håber og tror, at det åndelige, kristne fællesskab også vil vokse.

Vi har mange kirker og forskellige menigheder, der forsøger at formidle Guds kærlighed og de gode relationer mellem mennesker. Mange menigheder, folkekirker såvel som frikirker, holder i denne tid gudstjenester og andagter over nettet, og mange nye kontakter etableres. Min personlige bøn skal være, at vi må erfare, at det er godt at være ét i Kristus og med hinanden.

Søndagens tekst: Joh. 17: 1-11

Jesus’ ypperpræstelige bøn

1 Derefter så Jesus op mod den mørke nattehimmel og sagde: »Far, nu er tiden inde. Ophøj din Søn, så jeg kan ophøje dig. 2 Du har jo givet mig den højeste myndighed over hele menneskeheden, for at jeg kan give evigt liv til alle dem, du har givet mig.

3 Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt. 4 Jeg har æret dig her på jorden ved at fuldføre den opgave, du gav mig.

5 Far, ær du nu mig og før mig tilbage til din herlighed – tilbage til den position, jeg havde hos dig, før verden blev skabt.

6 Jeg har åbenbaret, hvem du er, for de mennesker, som du kaldte ud af verden og gav til mig. De var dine, men du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord.

7 Nu forstår de, at alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra dig, 8 for de ord, jeg har fået fra dig, har jeg givet videre til dem, og de har taget imod dem. De ved nu, at jeg er kommet fra dig, og at du har sendt mig.

9 Jeg går i forbøn for dem, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dem, som du gav mig, for de tilhører dig. 10 Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære.

11 Nu kommer jeg til dig, for jeg skal ikke være i verden længere, men de skal leve i denne verden. Hellige Far, hold din hånd over dem, som du har givet mig. Beskyt dem med den mægtige kraft, som du gav mig, for at de må blive ét, ligesom vi er ét!

Teksten er fra bibelen fra Hverdagsdansk