Bibelen på hverdagsdansk (BpH) har navnet Israel med 62 gange i Det Nye Testamente
Hvis man tager fodnoterne med, er Israel nævnt 77 gange i BpH.
Debat indlag af Jørgen Vium Olesen, forlaget Scandinavia:
Tak til Søren Holst, lektor i teologi på Københavns Universitet, for hans artikel i Udfordringen i sidste uge.
Mon ikke Søren Holst vil være enig i, at der er forskel på at ændre ordet Israel nogle få gange, som det er sket i Bibelen på Hverdagsdansk, og så at tage Israels navn næsten helt ud af den Nye Aftale og af Bibelen 2020. Dette er helt sensationelt og er mig bekendt ikke sket i nogen anden bibeloversættelse i verden!
Der hvor det Danske Bibelselskab begår en fejl, sådan som jeg ser det, er at Israel indgår i det, som Søren Holst kalder ”dogme-regler”, forbudte ord, som man ikke skal bruge. Disse regler, som er indført længe før den nuværende generalsekretærs tid, trækkes ned over hovedet på oversætterne, så de fx helt undgår at bruge ordet Israel i NT.
Et politisk valg
Fra Bibelselskabets side vælger man at tage hensyn til den gruppe danskere, som har et negativt forhold til den nuværende stat Israel, og derfor ikke ”kan forstå”, hævder man, at ordet Israel skal med i NT.
Man ser bort fra den gruppe, som jeg fx er en del af, sammen med mange andre kristne og jøder, som elsker staten Israel, på godt og ondt, og derfor ønsker, at Israel beholder sin plads i NT.
Da der som bekendt er forskellige syn på staten Israel, kommer dette valg til at fremstå som et noget ensidigt politisk valg.
Forbudte ord
Listen over forbudte ord, som oversætterne ikke må bruge, er mange. Nogle mere uskyldige end andre. Søren Holst nævner, at denne liste er noget firkantet og blødt op i dag under den nye generalsekretær, og det er meget positivt. Men den har alligevel hængt ved, når det gælder ordet Israel og andre værdiladede ord.
For en udenforstående som undertegnede virker det som om, at en sådan liste måske kommer til at virke for teologisk/politisk dominerende på oversætterne, hvis ikke oversætteren har præcist den samme teologiske holdning, som er acceptabel i Bibelselskabet.
Ord som synd, nåde, barmhjertighed, fortabelse og andre ord er forbudte ord, som man bør undgå. Tungetale kaldes fx ekstatisk, hvad der er et helt forkert ord at bruge om tungetale. Er der mon ingen i oversætterkredsen, der har påtalt dette? Man kunne også spørge, om der er plads til karismatikere eller dem, der tror på fortabelse, i Bibelselskabets univers?
Søren Holst nævner som en meget positiv ting, at han allerede har plaget Bibelselskabet med en lang liste over steder i Det Gamle Testamente, som han synes, man burde havde kordineret bedre med hinanden. Det har de lovet at kikke på engang i fremtiden.
Jeg er bekendt med andre, der har sendt forslag til Bibelselskabet om rettelser. Man kan håbe og bede om, at det er sandt, at Bibelselskabet vil lytte og ændre disse fejl, også dem der ikke passer ind i en snæver luthersk teologi.
