Betydningen af ordet Israel

Jakob og hans efterkommere fik navnet af Gud. Men nu står Israel overfor endnu en Jakobs-kamp.

En mand kom hen til ham, og de begyndte en brydekamp, der varede indtil daggry. „Jeg slipper dig ikke, med mindre du velsigner mig!” Brydekampen bestod måske mest i, at Jacob klyngede sig til manden, Guds engel, for at få hans velsignelse?

Første gang Israel bliver nævnt i Bibelen, er da Guds engel siger til Jakob: „Du skal ikke længere hedde Jakob – men Israel”.

Jakob måtte flygte til sin onkel Laban i Karan af frygt for sin bror Esau, fordi han havde snydt ham for førstefødselsretten og sin fars velsignelse.

20 år efter, da Jakob var på vej hjem, hører han, at Esau kommer imod ham med 400 mand. Han var i panik og måtte se i øjnene, at han kunne miste hele sin ejendom, sine koner og børn, alt hvad han havde arbejdet så hårdt for hos sin onkel Laban.

Om natten kæmper han i bøn til Gud, som har lovet at være med ham, på trods af at Esau kommer imod ham med 400 mand!

Her er lidt af denne skønne beretning fra 1. Mosebog 32:23-33 i Bibelen på hverdagsdansk:
”Senere på natten stod Jakob op og førte sine to koner, deres slavepiger og sine elleve sønner over floden Jabbok. Derefter bragte han også alle sine ejendele i sikkerhed på den anden side af floden. Men selv blev han alene tilbage. En mand kom hen til ham, og de begyndte en brydekamp, der varede indtil daggry. Da manden indså, at han ikke kunne få overtaget over Jakob, gav han ham et slag på hoften, så den gik af led. Så sagde han: „Lad mig gå, for det begynder at blive lyst!”
Men Jakob gispede: „Jeg slipper dig ikke, med mindre du velsigner mig!”
„Hvad er dit navn?” spurgte manden.
„Jakob,” svarede han.
„Du skal ikke længere hedde Jakob – men Israel,” sagde manden. „For du har udfordret både Gud og mennesker, og du har vist din styrke.”
„Hvad er dit navn?” spurgte Jakob ham.
„Hvorfor spørger du?” svarede manden. Så velsignede han ham der. Jakob kaldte stedet Peniel, for han sagde: „Jeg har set Gud ansigt til ansigt – uden at miste livet!” Solen stod op, idet Jakob forlod Peniel, og han haltede på grund af slaget på hoften. Derfor undlader Israels folk den dag i dag at spise musklen ved hofteskålen. Det var nemlig der, Jakob blev ramt”.

Et nyt åndeligt navn

Den svigefulde Jakob oplever denne nat, før solen står op, at han kommer til kort. Han forstår, at han har brug for Guds velsignelse, hvis ikke han skal blive tilintetgjort af sin bror Esau.

Jakob kæmper for sit liv og for sin families liv i bøn. ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig!” Og Gud velsigner ham. Han oplever sin ånds dåb, at sjæl og ånd bliver adskilt i hans liv. Guds engel giver ham et nyt navn, Israel.

Israel er et navn, givet af Gud. Det gælder for ham og alle hans efterkommere. Hans tolv sønner bliver til Israels tolv stammer, der bosætter sig i landet Israel.
Jakob bliver et nyt menneske, han bøjer sig i ydmyghed syv gange for sin bror Esau.

’Jøde’ er et menneskenavn

Navne som ”jøderne” eller ”jødernes land”, er navne, som mennesker har fundet på. Navnet jøde kommer fra højlandet Judæa, som i dag er en del af Vestbredden.

Mere end 70 gange gennem hele det Gamle Testamente, afhængig af oversættelsen, kalder Gud sig selv for Israels Gud. Jeremias ynder at sige: Gud den almægtige, Israels Gud.

Ny åbenbaring

Gud åbenbarer sig igen for Jakob, 1. Mosebog 35:9-13.
”Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var på vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham og sagt: „Dit navn er godt nok Jakob. Men det skal du ikke længere kaldes. Du skal hedde Israel!” Det var altså dengang, Jakob fik navnet Israel.
Her i Betel viste Gud sig igen for Jakob og gentog sit tidligere løfte: „Jeg er Gud den almægtige! Du skal få mange efterkommere og blive stamfar til et stort folk, ja mange folkeslag. Nogle af dine efterkommere vil blive konger. Det løfte om land, som jeg gav til Abraham og Isak, giver jeg også til dig og dine efterkommere.” Så steg Gud op fra det sted, hvor han havde talt til Jakob.” (BPH)

Løftet om et land

Navnet Israel står for løftet om et land og et folk. Et løfte, der gælder til evig tid, som Gud den almægtige har givet til Abraham, Isak og Jakob. Man kan sige, at navnet Israel er et udtryk for Guds løfte om et ejendoms-land.

Dette gælder ikke kun for Israels historie i Det Gamle Testamente; det gælder også i det Nye Testamente, og det gælder i særdeleshed i vores tid, hvor Israels folk, efter næsten 1900 år i landflygtighed, er blevet genoprettet og har fået deres gamle hjemland igen.

For jøderne i dag er navnet Israel udtryk for, at Gud holder sine løfter, og at Gud er med Israel i dag, hvor de er omgivet af fjendtlige nationer og en vestlig verden, som stort set også tager afstand fra Israel, bortset fra de evangeliske kristne.

Fordi det jødiske folk har været næsten borte og glemt i 1900 år, og været forfulgt af såkaldte kristne, har antisemitismen fået frit spil. Derfor tænker mange, at Gud har glemt sit folk og glemt sine løfter til Israel. Men sådan er Gud ikke. Gud er trofast, selvom vi er utro. (Rom. 11:29) Gud har ikke forkastet sit folk, (Rom. 11:1); men det kan meget vel være, at Israel i dag står over for endnu en ”Jakobskamp”.

Mange kristne grupper i Mellemøsten må ikke udtale navnet Israel af frygt for muslimerne. Det israelske folk, derimod, forstår betydningen af navnet Israel.

Mange har taget jødernes plads

Det er en kendt sag, at Jehovas Vidner fejlagtigt tror, at de er de 144.000 som er nævnt i Åbenbaringen 7,4-8, selvom det er klart, at det er Israels 12 stammer, der er tale om.
Også nogle kristne kirker tror, at kirken har overtaget jødernes plads, men det har de ikke. Jøder og kristne tilhører det samme ædle oliventræ og skal blive til ét stykke, én bygning i Guds frelsesplan (Ef. 1,9-14 og Ef. 2,14-22) under Kristi herredømme.

Nogle har hovmodet sig, som Paulus advarer imod i Rom. 11,25-36:
”Kære venner, for at I ikke skal tro for meget om jer selv, vil jeg gerne fortælle jer noget, som Gud har åbenbaret for mig. En del af det jødiske folk vil være uimodtagelige over for budskabet om Jesus, indtil det er nået ud til alle folkeslag.
Til sidst vil så hele det jødiske folk blive frelst, som der står skrevet: ”Befrieren vil komme fra Zion og fjerne genstridigheden fra Israels folk.
Tænker vi på budskabet om Jesus, så er jøderne blevet fjender af Gud, så budskabet derved nåede ud til jer. Men tænker vi på Guds udvælgelse, så er de stadig elskede af Gud på grund af pagten med Abraham. For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil Han altid stå ved sine løfter.
I levede engang i oprør mod Gud, men som følge af jødernes oprør mod Jesus har I nu oplevet Guds barmhjertighed.
På samme måde lever jøderne nu i oprør mod Jesus, for at de også kan komme til at opleve Guds barmhjertighed. Gud lader nemlig alle mennesker gennemleve et oprør, så Han kan vise sin nåde over for alle mennesker.
Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde.
„Hvem har indsigt i Herrens tanker? Hvem kan være hans rådgiver?”
„Hvem giver nye rigdomme til Gud? Står Gud i gæld til noget menneske?”
I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Ham tilhører æren til evig tid. Amen.”