Respons til Pinseavisen
Mange tak for den modtagne Pinse Udfordringen! Der er to ting, jeg straks må kommentere: Allerførst Iben Tranholms klumme s. 4. Mange tak for den! Jeg håber, der er flere, der har eller får inspiration til at gøre noget ved disse alvorlige problemer. – Det næste er den nederste halvdel s. 8. Der er sikkert mange i en lignende situation. Midt i Fadervor, Matt. 6: 12 står der i tidligere oversættelser: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.” I nye oversættelser er teksten ændret. Men det er vigtigt at fastholde den tidligere oversættelse. At forlade nogen deres skyld og uret er ikke det samme som at tilgive den, men bør være nøje forbundet med ønsket om og viljen til at kunne tilgive. At forlade nogen deres skyld og uret er at bære den. Bære den hen til Gud, som er den eneste, der kan gøre noget ved den. Især hvis den begåede uret er meget stor. Og hvis den begåede uret gentages ofte. Måske gentages hver dag.
Jens Peter Lauge Giversen
Daddellunden 1
6705 Esbjerg Ø