Redningskorps modtager et 112-opkald
Allan Fisker.
Gudrunsvej 74.5.mf.
8220 Brabrand.
Redningskorpset modtager alarmopkald. Men personalet har andre ønsker og prioriteringer. Én vil i byen med kæresten. To vil ud at spille golf. Et par vil i biografen, fordi det er lang tid siden, de sidst har haft tid dertil. Der er også en, der har fået virus på sin pc, og det skal ordnes, for ellers kan han ikke bruge de spil, der er så spændende.
Nogle synes, at kollegerne næsten altid griber opgaverne forkert an, så de må klare den selv i dag.
En har hovedpine og siger, at ildebrande lugter fælt, og så bliver man så frygtelig beskidt. Blod er ulækkert, man kan blive smittet med HIV, hvis der går hul på handskerne. En redder siger: ”Nogle ofre skriger så frygteligt, at jeg kan høre det for mig, når jeg er kommet i seng og skal sove. Lad de andre tage det i dag.”
Da et par af dem, der rykker ud, ankommer til ulykkesstedet, siger den ene: ”Se alle de mennesker! De står så tæt ved, at vi ikke kan komme til. Lad os køre igen, så kan publikum prøve, om de kan hjælpe dem. Godt jeg ikke selv er offer. Ja, lad os køre, så kan de få det lært!” En af tilskuerne, der bemærker, at de vender om, råber: ”Hvad om det var dig selv eller dit barn, der var offer?”
lngen af disse undskyldninger eller begrundelser, ville være acceptable på en redningsstation. Hvad er dit argument mod deres handlinger eller mangel derpå? Svaret, de fleste vil bruge, er:
”Det er jo deres arbejde, som de får deres løn for. Det arbejde, der burde være deres stolthed: et arbejde, der gør en forskel.”
Men hvilke undskyldninger bruger vi for ikke at forsøge at redde medmennesker fra evig fortabelse? Vores travlhed. Vores tanker om, hvad andre mennesker mener, kan påvirke os. Det tager noget af vor fritid. Det koster også nogle af vore penge. Vi oplever alle diverse tidstyve, som stjæler kostbar tid.
Angående de svigtende på den tænkte redningsstation, vil alle sige, at de var gale, uanstændige og strafskyldige. Ja, at de skulle politianmeldes og stå til regnskab. Hvad er vi, hvis vi er godt tilfredse med at have fået vore synder tilgivet, men ikke tænker på, at andre behøver vor indsats for at blive reddet? Det, vi har gjort for en af dem, det har vi gjort vor Jesus!
Alt for ofte er vi så optagede, at vi glemmer situationens alvor. Hvis vi var på en redningsstation, ville vi have handlet anderledes end dens personale. Men hvordan virker vi over for vor næste?
Det vil være sundt for både mig og dig at tænke over jævnligt! Jeg skriver det ikke for at pege fingre ad dig; det rammer også mig, så jeg er rystet.
PS! Vi skal leve livet normalt! Det meste, de gjorde, er ok! Men det var på det forkerte tidspunkt! Når vi oplever påmindelser fra Fader, Søn og den Hellige Ånd, så må vi rykke ud til handling.
