Lyden af Guds sejr!

Fredag d. 18. september og 2 dage frem fejrer Israel og jøderne nytår.

Rosh HaShanah (betyder årets hoved) er den første dag i den syvende måned, høstmåneden for frugter. Derfor spiser man bl.a. æbler i dyppet i honning og pynter op med frugter til Løvhyttefesten, som kommer 15 dage efter Rosh HaShanah.

Bibelens kalender starter derimod året med påskemåneden. Jesu død på korset og opstandelsen er det åndelige udgangspunkt for alt det andet, jf. 2. Mos. 12,2. »Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder.”

Det var i Babylon, hvor jøderne var eksil fra ca. 609 til 538, den nuværende kalender blev etableret. Derfor er mange af månedernes navne hentet fra det babylonske sprog. Fx kaldes den bibelske måned, som trompetfesten falder i, for ”Tishrei”, som er det babylonske ord for ”begyndelse”. Derfor blev denne måned til årets begyndelse.

Højtiderne er møder med Gud

Det første, der er værd at vide om bibelens højtider, er, at ordet ”højtider” ikke helt beskriver, hvad der er tale om. Bibelen bruger det hebraiske ord Moedim som betegnelse for højtider. En Moed דעֵוֹמ er det, der på dansk svarer til det danske ”møde”. Ordet går helt tilbage til ordet ”ed” som vi kender fra Edens have. Edens have var netop der, hvor Gud mødtes med mennesket og vandrede sammen med os.

Gud indbød folket til at møde ham til højtiderne i Israel. 2. Mos. 34,23 siger: ”Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens, Israels Guds, ansigt.”. De bibelske fester var en hellig invitation til at mødes med Gud.

Højtiderne er Guds køreplan

Det er ikke et tilfælde, at Jesus netop dør på korset i påsken, hvor påskelammet blev slagtet. Det er heller ikke et tilfælde, at Jesus opstår netop den dag, hvor man fejrede førstegrøden ved at svinge et byg-neg i templet foran Herren.

Det er heller ikke et tilfælde, at Helligånden kom over disciplene på den jødiske pinsedag, hvor Gud gjorde stammerne til en nation ved at give dem Moseloven.

Årets højtider er en årlig erindring af Guds underfulde gerninger i historien med sit folk.

Jesus blev opfyldelsen af højtiderne både påske og pinse. Men hvad så med festerne om efteråret? Hvad betyder de, og hvordan kommer Jesus til at opfylde dem? Her skal fortælles om trompetfesten.

Trompetfesten

Den dag, som i dag kaldes jødisk nytår eller Rosh HaShanah, kaldes i Bibelen Teruah העורת. På engelsk kalder man dagen for ”feast of trumpets”, altså trompetfesten. Men selve ordet Teruah betyder egl. sejrsråb eller kampråb. Dagen indledes med, at man blæser i et vædderhorn, et shofarhorn. Vi kan læse om det i 3. Mosebog kap. 23,23-25:

”Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: ’På den første dag i den syvende måned skal I holde hviledag, en hellig festforsamling, indvarslet med hornblæsning’”.

Vi møder horn og trompeter mange steder i Bibelen, og de har en vigtig betydning.
I den rabbinske tradition er trompetfesten knyttet bl.a. til Abraham, fordi shofarhornet fortæller historien om den vædder, som Gud gav Abraham som offer i stedet for hans søn Isak.

Men også beretningen om Gud, der åbenbarede sig på Sinaj for Moses og Israel, omtaler Guds shofar. 2. Mos. 19,16 fortæller:

”Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel.”

Mange steder i Salmernes Bog knyttes Jubelråbet og lyden af trompeten også til Guds indgriben og folkets tilbedelse fx i Salme 47,5:

”Gud drager op under jubelråb (Teruah העורת)
Herren drager op til hornets klang.”

Verdens riger falder

Men kampråb og klang af horn og trompeter møder vi også ved indtagelsen af byen Jeriko.
Her skulle 7 præster i 7 dage gå foran arken og støde i vædderhorn (shofar). Den 7. dag skulle de gå rundt om byen 7 gange, og så skulle præsterne blæse i deres shofar og folket og hæren udbryde kampråbet Teruah העורת

Jos. 6,4-5:
”Når vædderhornets lange tone lyder, og I hører lyden fra hornet, skal hele folket udstøde et kampråb så højt, at byens mur falder sammen, og folket kan gå lige ind.«”

Der er en fascinerende parallel til beretningen i Johannes Åbenbaring.

I Åb. er det 7 engle, der blæser i trompeter.

Der er det også meget klart, at lyden af trompeterne er en dom over fjenden og hans hær. Hvert trompetstød udløser nye domme i form af katastrofer over den fordærvede menneskeslægt. Det hele kulminerer imidlertid i det syvende trompetstød.

Når den syvende trompet lyder, falder fjendens greb om jorden, ligesom Jerikos mure:
”Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde:

’Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes
og han skal være konge i evighedernes evigheder.
… du har overtaget din store magt og er blevet konge’.”

Åb. 11,15
Parallellen til Josvas og israelitternes indtagelse af Jeriko viser, at trompetfesten handler om, at Gud kommer og gør en ende på fjendens hærgen. Denne verdens fæstningsværker skal falde for Guds basun.

Guds shofar – Jesus kommer

Paulus knytter dette sammen med Jesu genkomst, de dødes opstandelse og bortrykkelsen.
1. Tess. 4,16-18:

”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder, og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.”

Guds basun er tegnet på,at kongen kommer tilbage, og at denne verdens herskere skal bøje sig for Kongernes Konge. Det betyder, at Gud kommer og tager sig af sit folk, at herredømmet i denne verden skal skifte fra at være domineret af ugudelige mennesker til at regeres af Kongernes Konge og hans folk. Men genkomsten er også gennemsyret af et kærlighedstema, hvor bortrykkelsen er en slags brudefærd, hvor gommen kommer og henter sin brud.

Kongesønnens bryllup

Og netop brylluppet er også det centrale tema i den jødiske tradition omkring trompetfesten. Det handler om, at Gud som konge kommer og indgår en bryllupspagt med sit folk.

Måneden op til trompetfesten hedder elul, hvilket betyder høst. Det er en måned, hvor Gud kommer for at møde sit folk ude i marken, hvor der høstes. Som det siges i den rabbinske tradition: ”Kongen er i marken!”. Trompetfesten er Guds frieri, og lyden af Shofar er folkets ”ja” til at indgå en ægtepagt med Gud. Det kan der siges meget mere om. Men det peger alt sammen på, at Kongen Jesus kommer ved en mægtig vækkelses-høst og møder brudens ”Ja”.

Temaet om et bryllup mellem Gud og mennesker er centralt i Jesu forkyndelse. Jesus bruger fx lignelserne om Kongesønnens bryllup og De 10 brudepiger til at fortælle, at han er her for at indgå en ægteskabspagt med sit folk.

I Johannes Åbenbaring er temaet udtrykt i kap. 19, hvor der fortælles om Lammets bryllup.
Og Bibelens sidste bog slutter med, at ”Ånden og bruden siger ”Kom””.

Jeg tror, at ”Kom!!!” er et Teruah העורת-råb om Guds forløsning og sejr, som på den dag da Jerikos mure faldt. Og Jesus siger: ”Ja, jeg kommer snart”.

Et sejrsråb for en ny tid

Trompetfesten er et krigsråb, et sejrsråb og et triumfråb. Guds Ånd i os råber på en ny tid. Jesus kommer igen og genopretter den ødelagte verden. På den måde er det egentlig meget profetisk, at trompetfesten fejres som en nytårsfest.

For når Jesus kommer igen, skifter alt. Guds herlighed skal have permanent bolig på jorden. Fjendens herredømme skal fejes ud. Hvert knæ skal bøje sig for kongen. Paulus sagde: ’Trøst derfor hinanden med disse ord.’

Hvis du synes, at verden er af lave, så råb på Kongernes Konge. Snart skal fjendens herredømme falde og alt blive godt igen!

Kom Herre, Jesus!